Wilhelm Geiger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Wilhelm Geiger
Født 21. juli 1856 Rediger på Wikidata
Nürnberg Rediger på Wikidata
Død 2. september 1943 (87 år) Rediger på Wikidata
Neubiberg Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Bonns Universitet,
Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg Rediger på Wikidata
Medlem af Bayerische Akademie der Wissenschaften Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Universitetslærer, skribent Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München Rediger på Wikidata
Arbejdssted München Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Wilhelm Ludwig Geiger (født 21. juli 1856 i Nürnberg, død 2. september 1943 i Neubiberg) var en tysk orientalist og sprogforsker, far til Hans Geiger.

Geiger blev 1886 privatdocent i München og senere (1891) professor i sanskrit i Erlangen. Han har indlagt sig betydelige fortjenester, først af studiet af de iraniske sprog, især de moderne dialekter i det nordlige og østlige Persien, derefter af de indiske sprog, navnlig pali og singhalesisk hvortil han foretog originale undersøgelser under en videnskabelig rejse til Ceylon 189596. Hans vigtigste arbejder er: Handbuch der Awestasprache (1879); Ostiranische Kultur im Altertum (1882); Die Pamirgebiete, eine geographische Monographie (1887); Etymologie des Balucl, Lautlehre des Balucl og Etymologie und Lautlehre des Afghanischen (alle i Abhandlungen der Königlichen bayerischen Akademie 1892—93); Ceylon. Tagebuchblätter und Reise-erinnerungen (1897); Etymologie des Singhalesischen (i Abhandlungen der Königlichen bayerischen Akademie 1897); Maledivische Studien (sammesteds 1901—02); Litteratur und Sprache der Singhalesen (i Grundriss der indo-arischen Philologie, I 10) (1901); Mahavamsa und Dipavamsa und die geschichtliche Ueberlieferung in Ceylon (1905); en udgave af Mahavamsa (i Pali Text Societys skrifter 1908) og en engelsk oversættelse af samme (1912); Pali, Litteratur und Sprache (i Grundriss der indo-arischen Philologie, I. 7) (1916). Geiger har endvidere udgivet en meget benyttet Elementarbuch der Sanskrit-Sprache. Grammatik, Lesestucke und Glossar (1888; 2. oplag 1909), og i forening med Ernst Kuhn udgav og redigerede han det store samlerværk Grundriss der iranischen Philologie und Altertumskunde 1895 ff., i hvilket han selv har behandlet de iraniske dialekter.

Kilder[redigér | redigér wikikode]