Wilhelm Geiger
Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra et gammelt opslagsværk (Salmonsens Konversationsleksikon), og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Wilhelm Geiger | |
---|---|
Født | 21. juli 1856 Nürnberg, Bayern, Tyskland |
Død | 2. september 1943 (87 år) Neubiberg, Bayern, Tyskland |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Bonns Universitet, Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg |
Medlem af | Schwarzburgbund, Bayerische Akademie der Wissenschaften |
Beskæftigelse | Universitetsunderviser, forfatter |
Arbejdsgiver | Friedrich-Alexander-Universität Erlangen-Nürnberg, Ludwig-Maximilians-Universität München |
Arbejdssted | München |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Wilhelm Ludwig Geiger (født 21. juli 1856 i Nürnberg, død 2. september 1943 i Neubiberg) var en tysk orientalist og sprogforsker, far til Hans Geiger.
Geiger blev 1886 privatdocent i München og senere (1891) professor i sanskrit i Erlangen. Han har indlagt sig betydelige fortjenester, først af studiet af de iraniske sprog, især de moderne dialekter i det nordlige og østlige Persien, derefter af de indiske sprog, navnlig pali og singhalesisk hvortil han foretog originale undersøgelser under en videnskabelig rejse til Ceylon 1895—96. Hans vigtigste arbejder er: Handbuch der Awestasprache (1879); Ostiranische Kultur im Altertum (1882); Die Pamirgebiete, eine geographische Monographie (1887); Etymologie des Balucl, Lautlehre des Balucl og Etymologie und Lautlehre des Afghanischen (alle i Abhandlungen der Königlichen bayerischen Akademie 1892—93); Ceylon. Tagebuchblätter und Reise-erinnerungen (1897); Etymologie des Singhalesischen (i Abhandlungen der Königlichen bayerischen Akademie 1897); Maledivische Studien (sammesteds 1901—02); Litteratur und Sprache der Singhalesen (i Grundriss der indo-arischen Philologie, I 10) (1901); Mahavamsa und Dipavamsa und die geschichtliche Ueberlieferung in Ceylon (1905); en udgave af Mahavamsa (i Pali Text Societys skrifter 1908) og en engelsk oversættelse af samme (1912); Pali, Litteratur und Sprache (i Grundriss der indo-arischen Philologie, I. 7) (1916). Geiger har endvidere udgivet en meget benyttet Elementarbuch der Sanskrit-Sprache. Grammatik, Lesestucke und Glossar (1888; 2. oplag 1909), og i forening med Ernst Kuhn udgav og redigerede han det store samlerværk Grundriss der iranischen Philologie und Altertumskunde 1895 ff., i hvilket han selv har behandlet de iraniske dialekter.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Geiger, Wilhelm i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1920), forfattet af Dines Andersen