Wollert Konow (1847-1932)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation Spring til søgning
Gnome globe current event.svgDenne artikel eller dette afsnit er forældet
Se artiklens diskussionsside eller historik.
Kopieret tekst fra gammelt opslagsværk, og det er rimeligt at formode at der findes nyere viden om emnet. Hvis teksten er opdateret, kan denne skabelon fjernes.
Clockimportant.svg
Broom icon.svgFormatering
Denne artikel bør formateres (med interne links, afsnitsinddeling o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Wollert Konow
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Wollert Konow. (Se også artikler, som begynder med Wollert Konow)

Wollert Konow (24. juli 184725. oktober 1932) var en norsk politiker, fætter til Wollert Konow (1845-1924).

Konow blev student 1866 og juridisk kandidat 1872, men har aldrig praktiseret i juridisk virksomhed; han lagde sig efter landbrug og overtog 1877 en gård i Stange (Hedemarken). 1882 tiltrådte han godset Tjerne i Ringsaker (Hedemarken), hvor han senere var bosat i mange år. I valgperioderne 1886—91 og atter fra 1895 af repræsenterede han Hedemarkens Amt i Stortinget, hvor han indtil 1905 tilhørte den, navnlig i unionspolitikken, mere vidtgående del af Venstre, hvorhos han som repræsentant for agrarinteresserne har spillet en rolle ved indførelsen af beskyttelsestold for landbrugsprodukter. K. var Medlem af det første Steen’ske Ministerium fra 6. Marts 1891 til 2. Maj 1893. Han fremlagde som Indenrigsminister den kendte Stortingsproposition, hvori gives en Udredning af Spørgsmaalet om Indførelse af særskilt norsk Konsulatvæsen (Stort. Prp. Nr 49, 1892), som det første Skridt til Udskiftning af det unionelle Fællesskab. K. deltog personlig i Valgkampen 1891, da dette Spørgsmaal var særlig brændende; efter et af ham herunder ved Skarnæs pr Kongsvinger afholdt Foredrag blev den af ham forfægtede Politik, gaaende ud paa Oprettelse af eget Udenrigsstyre for Norge uden Grundlovsforandring inden den kommende Valgperiodes Udløb, længe benævnt »Skarnæslinien«. 6. Novbr 1900 blev K. paa ny udnævnt til Statsraad og Chef for Landbrugsdepartementet i den 2. Steen’ske, fra 21. Apr. 1902 Blehr’ske Regering; af denne udtraadte han Juni 1903 sammen med Georg Stang, da han ikke vilde være med til Forhandlingspolitikken over for Sverige. Af Stortinget vedblev han imidlertid fremdeles at være Medlem. 1905 var han, sammen med J. Castberg, Fører for den Gruppe, der opponerede af nationalistiske Grunde mod Forliget i Karlstad; og hans Opfattelse af dette (fremlagt i Artikler om »det svenske Vilkaar om Grænsefæstningerne« i »Norske Intelligenssedler« 13. og 14. Septbr 1905) var ogsaa afgørende for hans Optræden ved Valget 1906, da han sluttede sig nøje til den Politik, som saa Fremtidens Mand i oberst Georg Stang. K. har ogsaa senere stadig formelt tilhørt Venstre og som Formand i Budgetkomiteen øvet en betydelig Indflydelse paa finansielle og kulturelle Spørgsmaal; men han er efter Unionsopløsningen bleven stadig mere konservativ i sin Samfundsopfatning og har i de senere Aar staaet meget isoleret i sit Parti. Naar han stadig er bleven genvalgt, skyldes det i Virkeligheden bare den personlige Anseelse, han nyder i sit Distrikt, tildels ogsaa Hjælp fra de konservative Partier. Ved Stortingsvalget 1921 tog han endelig Konsekvensen af sin Holdning og lod sig vælge som Repræsentant for det konservative »frisindede Venstre«. Konow trak sig ved Udløbet af Stortingsperioden 1922—24 tilbage fra det politiske liv og var senere bosat i Oslo.

Kilder[redigér | redigér wikikode]