Zschopau
| Zschopau | |
 | |
| Våben | Beliggenhed |
 |
  |
| Administration | |
| Land |  Tyskland
|
|---|---|
| Delstat | Sachsen |
| Kreis | Erzgebirgskreis |
| Statistiske data | |
| Areal | 22,88 km² |
| Højde | 350-598 m |
| Indbyggere | 8.996 (31/12/2022)[1] |
| - Tæthed | 393 Indb./km² |
| Andre informationer | |
| Tidszone | CET/CEST (UTC+1/UTC+2) |
| Postnr. | 09405 |
| Koordinater | 50°45′N 13°04′Ø / 50.750°N 13.067°ØKoordinater: 50°45′N 13°04′Ø / 50.750°N 13.067°Ø |
| Hjemmeside | www.zschopau.de |
| Beliggenhed af by Zschopau | |
 | |
Zschopau er en by i distriktet Erzgebirgskreis i Sachsen i Tyskland.
Zschopau er berømt for sin motorcykelindustri, især mærkerne DKW og MZ og legetøjsvirksomheden VEB Plasticart fra DDR-tiden. Byen havde endvidere under den tidlige industrialisering i 1700- og 1800-tallet en betydelig tekstilindustri.
Zschopau har en kirke dedikeret til St. Martin, et rådhus og et slot (Schloss Wildeck), hvis opførelse begyndte i det tolvte århundrede.
Siden den tyske genforening har Zschopau mistet omkring en fjerdedel af sin befolkning.[1]
Geografi[redigér | rediger kildetekst]
Byen ligger på de nordvestlige skråninger af Erzgebirge, på begge bredder af Zschopau-floden, omkring 14 km sydøst fra Chemnitz.[2]
Det højeste punkt er bjerget Pilzhübel med en højde på 597,8 m.o.h. Det kommunale område omfatter landsbyen Krumhermersdorf, der blev indlemmet i 1999.
Historie[redigér | rediger kildetekst]
.jpg)
Byen voksede op omkring slottet, som blev bygget i midten af 1100-tallet, for at beskytte vadestedet på Saltvejen, der krydsede Zschopau-floden.[3] Saltvejen forbandt området med Halle og Leipzig i nordvest og med Bøhmen og Prag i sydøst.
Området er rigt på kulforekomster og sølv, og fra det 14. til det 19. århundrede blev der også udført minedrift, og Zschopau fik i 1493 privilegierne som en "fri mineby ".[2] Dens betydning haltede dog altid bagefter de store minebyer i Ertsbjergene.
Udviklingen af håndværk og handel blev begunstiget af handelsruten; i 1451 fik Zschopau markedsrettigheder og i 1466 bryggerirettigheder. De første laug af vævere og calicotrykkere blev grundlagt i 1529. Senere udviklede tekstilfabrikker og spinderier sig, hvilket markerede Zschopaus tidlige forvandling til en industriby i begyndelsen af 1800-tallet, hvor særlig tekstilindustrien var fremtrædende.[3]
I 1906 erhvervede danskeren Jørgen Skafte Rasmussen en nedlagt klædefabrik i Tischau-dalen og grundlagde i 1907 en beslagsfabrik, som også producerede detonatorer og granatdetonatorer under 1. Verdenskrig. I 1918 begyndte produktionen af forbrændingsmotorer. Dens videre udvikling til en hjælpecykelmotor hjalp virksomheden med at opnå et gennembrud og førte til starten på serieproduktion af motorcykler i 1922 under mærket DKW. Fabrikken i Zschopau blev i 1926 verdens første motorcykel-samlebåndsfabrik og fremstillede i 1928 omkring 60.000 motorcykler årligt og var Verdens største motorcykelfabrik. Fabrikken blev efter krigen nationaliseret og overtaget af DDR's myndigheder, der fremstillede MZ-motorcykler, der under DDR-tiden var en af verdens største motorcykelproducenter målt på enhedssalg. [3]
