Jørgen Skafte Rasmussen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jump to navigation Jump to search
Jørgen Skafte Rasmussen

Rasmussen 1906.jpg

Personlig information
Født 30. juli 1878Rediger på Wikidata
NakskovRediger på Wikidata
Død 12. august 1964 (86 år)Rediger på Wikidata
KøbenhavnRediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Iværksætter, opfinder, ingeniørRediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jørgen Skafte Rasmussen (født 30. juli 1878 i Nakskov, død 12. august 1964 i København) var en dansk ingeniør og iværksætter.

Familie[redigér | redigér wikikode]

Han var søn af skibsfører Hans Peder Rasmussen og dennes anden hustru Maren Johanne, f. Skafte. Til familien hørte den 1862 fødte havlsøster Anna Petersine Frederikke og søsteren Kristine.[1] Faderen Hans Peder døde da Jørgen Skafte var lille og moderen mistede han som 19-årig.[2]

Faderen Hans Peder Rasmussen med datteren Anna fra første ægteskab (cirka 1870)

Jørgen Skafte Rasmussen gik på realskolen i Nakskov og kom så i lære hos Smidt, Mygind & Hüttemeier i København. Efter moderens død flyttede han ind hos halvsøsteren i Nykøbing Falster og fortsatte sin læretid hos firmaet Guldborg. Umiddelbar efter at være blevet udlært i 1898 forlod han Danmark.[3]

Fra 1898 til 1900 studerede Rasmussen maskinbyggeri og elektroteknik ved Technikum Mittweida, hvorefter han blev optaget på den nyåbnede Ingenieurschule Zwickau. Der bestod han i 1902 sin ingeniøreksamen. Derefter menes han at have været ansat på Rheinischen Metallwaren- & Maschinenfabrik i Düsseldorf, men han vendte tilbage til Zwickau efter kort tid. Den 10. September 1904 blev Jørgen Skafte Rasmussen gift i Chemnitz med købmandsdatteren Theresie Liebe.

Jørgen Skafte Rasmussen med hustruen Theresie, 1904

Familien forlod Zschopau i 1938 og boede i Sacrow nær Potsdam indtil Skafte Rasmussen og hustru i 1945 flygtede til Flensborg. I 1947 flyttede de til Danmark og boede fra 1948 i Hareskovby og senere i København.

Datteren Ilse blev født i 1905 og sønnerne Hans Werner Skafte, Ove Skafte og Arne Skafte fødtes i hhv. 1906, 1909 og 1912. Hans Rasmussen blev 2. Juni 1945 arresteret af den sovjettiske besættelsesmagt og døde den 21. September 1945 i fangenskab.[4]

Erhvervsvirksomhed[redigér | redigér wikikode]

Sammen med købmand Carl Ernst, som stammede fra Køln, grundlagde Jørgen Skafte Rasmussen i 1903 firmaet Rasmussen & Ernst, som fremstillede dampkedelarmaturer og metalvarer. [5] Skafte Rasmussen gjorde flere praktiske opfindelser indenfor området.[6]

I 1906 købte Jørgen Skafte Rasmussen en klædefabrik i Zschopau, og startede produktion af metalvarer og diverse apparater. I 1912 startede han sin egen maskinfabrik i Zschopau.

I Første Verdenskrig fremstillede firmaet Rasmussen og Ernst blandt andet tændsatser til granater og eksperimenterede med dampdrevne køretøjer.[7]

Efter krigen vendte Rasmussen sig mod eksplosionsmotoren og fremstillede en to-takters hjælpemotor til cykler.

Under varemærket DKW fremstilledes i tyverne et stort antal motorcykler.

Til fremstilling af diverse komponenter grundlagde Rasmussen en lang række foretagender, herunder Audiwerke AG Zwickau.[8]

Jørgen Skafte Rasmussens virksomhedsgruppe voksede til koncern. Efter 1928 blev „Zschopauer Motorenwerke“ med DKW-motorcyklerne til verdens største producent. Der blev fremstillet op til 300 motorcykler og 350 motorer dagligt. Jørgen Skafte Rasmussen pådrog sig imidlertid en stor gæld[9] og hans anseelse var dalende i bankkredse.[10] Fra 1931 fremstillede Audi i Zwickau forhjulstrukne DKW-er mens filialen i Berlin-Spandau lavede en DKW med baghjulstræk.

Rasmussen engagerede sig også i ny teknologi. I 1929 fremstillede han, som den første i Europa, et køleskab, som blev   - et husholdningskøleskab.

Den verdensomspændende økonomiske krise i 1929 ramte Jørgen Skafte Rasmussens virksomheder hårdt. På krav fra kreditorerne udførtes en storfusion. Jørgen Skafte Rasmussen fortsatte som bestyrelsesmedlem indtil hans udtræden i 1934 som følge af uoverensstemmelser med andre bestyrelsesmedlemmer. Ved rigskansler Adolf Hitlers mellemkomst fik Rasmussen i 1938 udbetalt en kompensation, som i nutidig valuta svarer til omtrent 5,3 millioner Euro.[11]

I 1950erne byggede Skafte Rasmussen motorcykler i samarbejde med Dansk Industri Syndikat A/S under navnet DISA.

Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]

Literatur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Christoph Graf von Seherr-Thoß: Rasmussen, Jörgen Skafte. In: Neue Deutsche Biographie (NDB). Band 21, Duncker & Humblot, Berlin 2003, ISBN 3-428-11202-4, S. 162 f. (Digitalisat).
  • Immo Sievers: Jørgen Skafte Rasmussen. Leben und Werk des DKW-Gründers, Delius Klasing, Bielefeld 2006, ISBN 3-7688-1828-4.
  • Peter Kirchberg: Der Grand Prix Report - Die Rennerfolge der Auto-Union
  • Peter Kirchberg,Paul Gränz: Ahnen unserer Autos - eine technikhistorische Dokumentation. 4. Auflage, Transpress, Berlin 1981. (ohne ISBN)
  •  Steffen Ottinger: DKW Motorradsport 1920–1939. Von den ersten Siegen des Zschopauer Zweitakters bei Bahnrennen bis zu den Europameisterschafts-Erfolgen. 1. Auflage. HB-Werbung und Verlag GmbH & Co. KG, Chemnitz 2009, ISBN 978-3-00-028611-7, S. 8, 22–32, 122.
  • Jan-Peter Domschke, Sabine Dorn, Hansgeorg Hofmann, Rosemarie Poch, Marion Stascheit: Mittweidas Ingenieure in aller Welt. Hochschule Mittweida (Hrsg.): Mittweida 2014, S. 90f.

Weblinks[redigér | redigér wikikode]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. ^ Sievers 2006, S. 8
  2. ^ Sievers 2006, S. 13 und 16 f.
  3. ^ Sievers 2006, S. 16 f.
  4. ^  Barbara Supp: Die Zeit der Gespenster.
  5. ^ Sievers 2006, S. 29
  6. ^ Sievers 2006, S. 49
  7. ^ Sievers 2006, S. 65
  8. ^ Sievers 2006, S. 95
  9. ^ Sievers 2006, S. 92 f.
  10. ^ zitiert nach Sievers 2006, S. 94
  11. ^ Der Betrag wurde mit der Vorlage:Inflation ermittelt, ist auf volle 100.000 Euro gerundet und bezieht sich auf den vergangenen Januar.