Jørgen Skafte Rasmussen
Jørgen Skafte Rasmussen (født 30. juli 1878 i Nakskov, død 12. august 1964 i København) var en dansk ingeniør og iværksætter.
Indholdsfortegnelse
Familie[redigér | redigér wikikode]
Han var søn af skibsfører Hans Peder Rasmussen og dennes anden hustru Maren Johanne, f. Skafte. Til familien hørte den 1862 fødte havlsøster Anna Petersine Frederikke og søsteren Kristine.[1] Faderen Hans Peder død da Jørgen Skafte var en lille og moderen mistede han som 19-årig.[2]
Jørgen Skafte Rasmussen gik på realskolen i Nakskov og kom så i lære hos Smidt, Mygind & Hüttemeier i København. Efter moderens død flyttede han ind hos halvsøsteren i Nykøbing Falster og fortsatte sin læretid hos firmaet Guldborg. Umiddelbar efter at være blevet udlært i 1898 forlod han Danmark.[3]
Fra1898 til 1900 studerede Rasmussen maskinbyggeri og elektroteknik ved Technikum Mittweida, hvorefter han blev optaget på den nyåbnede Ingenieurschule Zwickau. Der bestod han i 1902 sin ingeniøreksamen. Derefter menes han at have været ansat på Rheinischen Metallwaren- & Maschinenfabrik i Düsseldorf, men han vendte tilbage til Zwickau efter kort tid. Den 10. September 1904 blev Jørgen Skafte Rasmussen i Chemnitz gift med købmandsdatteren Theresie Liebe.
Familien forlod Zschopau i 1938 og boede i Sacrow nær Potsdam indtil Skafte Rasmussen og hustru i 1945 flygtede til Flensborg. I 1947 flyttede de til Danmark og boede fra 1948 i Hareskovby og senere i København.
Datteren Ilse blev født i 1905 og sønnerne Hans Werner Skafte, Ove Skafte og Arne Skafte fødtes i hhv. 1906, 1909 og 1912 geboren. Hans Rasmussen blev 2. Juni 1945 arresteret af den sovjettiske besættelsesmagt og døde den 21. September 1945 i fangenskab.[4]
Erhvervsvirksomhed[redigér | redigér wikikode]
Sammen med købmand Carl Ernst, som stammede fra Køln, grundlagde Jørgen Skafte Rasmussen i 1903 firmaet Rasmussen & Ernst, som fremstillede dampkedelarmaturer og metalvarer. [5] Skafte Rasmussen gjorde flere praktiske opfindelser indenfor området.[6]
I 1906 købte Jørgen Skafte Rasmussen en klædefabrik i Zschopau, og startede produktion af metalvarer og diverse apparater. I 1912 startede han sin egen maskinfabrik i Zschopau.
I Første Verdenskrig fremstillede firmaet Rasmussen og Ernst blandt andet tændsatser til granater og eksperimenterede med dampdrevne køretøjer.[7]
Efter krigen vendte Rasmussen sig mod eksplosionsmotoren og fremstillede en to-takters hjælpemotor til cykler.
Under varemærket DKW fremstilledes i tyverne et stort antal motorcykler.
Til fremstilling af diverse komponenter grundlagde Rasmussen en lang række foretagender, herunder Audiwerke AG Zwickau.[8]
Jørgen Skafte Rasmussens virksomhedsgruppe voksede til koncern. Efter 1928 blev „Zschopauer Motorenwerke“ med DKW-motorcyklerne til verdens største producent. Der blev fremstillet op til 300 motorcykler og 350 motorer dagligt. Jørgen Skafte Rasmussen pådrog sig imidlertid en stor gæld[9] og hans anseelse var dalende i bankkredse.[10] Fra 1931 fremstillede Audi i Zwickau forhjulstrukne DKW-er mens filialen i Berlin-Spandau lavede en DKW med baghjulstræk.
Rasmussen engagerede sig også i ny teknologi. I 1929 fremstillede han, som den første i Europa, et køleskab, som blev - et husholdningskøleskab.
Den verdensomspændende økonomiske krise i 1929 ramte Jørgen Skafte Rasmussens virksomheder hårdt. På krav fra kreditorerne udførtes en storfusion. Jørgen Skafte Rasmussen fortsatte som bestyrelsesmedlem indtil hans udtræden i 1934 som følge af uoverensstemmelser med andre bestyrelsesmedlemmer. Ved rigskansler Adolf Hitlers mellemkomst fik Rasmussen i 1938 udbetalt en kompensation, som i nutidig valuta svarer til omtrent 5,3 millioner Euro.[11]
I 1950erne byggede Skafte Rasmussen motorcykler i samarbejde med Dansk Industri Syndikat A/S under navnet DISA.
Udmærkelser[redigér | redigér wikikode]
- 1938 udnævnt til æresdoktor ved Technische Hochschule Dresden.
- 1939 Ridder af Danebrog.
Literatur[redigér | redigér wikikode]
- Hans Christoph Graf von Seherr-Thoß: Rasmussen, Jörgen Skafte. In: Neue Deutsche Biographie (NDB). Band 21, Duncker & Humblot, Berlin 2003, ISBN 3-428-11202-4, S. 162 f. (Digitalisat).
- Immo Sievers: Jørgen Skafte Rasmussen. Leben und Werk des DKW-Gründers, Delius Klasing, Bielefeld 2006, ISBN 3-7688-1828-4.
- Peter Kirchberg: Der Grand Prix Report - Die Rennerfolge der Auto-Union
- Peter Kirchberg,Paul Gränz: Ahnen unserer Autos - eine technikhistorische Dokumentation. 4. Auflage, Transpress, Berlin 1981. (ohne ISBN)
- Steffen Ottinger: DKW Motorradsport 1920–1939. Von den ersten Siegen des Zschopauer Zweitakters bei Bahnrennen bis zu den Europameisterschafts-Erfolgen. 1. Auflage. HB-Werbung und Verlag GmbH & Co. KG, Chemnitz 2009, ISBN 978-3-00-028611-7, S. 8, 22–32, 122.
- Jan-Peter Domschke, Sabine Dorn, Hansgeorg Hofmann, Rosemarie Poch, Marion Stascheit: Mittweidas Ingenieure in aller Welt. Hochschule Mittweida (Hrsg.): Mittweida 2014, S. 90f.
Weblinks[redigér | redigér wikikode]
Henvisninger[redigér | redigér wikikode]
- ^ Sievers 2006, S. 8
- ^ Sievers 2006, S. 13 und 16 f.
- ^ Sievers 2006, S. 16 f.
- ^ Barbara Supp: Die Zeit der Gespenster.
- ^ Sievers 2006, S. 29
- ^ Sievers 2006, S. 49
- ^ Sievers 2006, S. 65
- ^ Sievers 2006, S. 95
- ^ Sievers 2006, S. 92 f.
- ^ zitiert nach Sievers 2006, S. 94
- ^ Der Betrag wurde mit der Vorlage:Inflation ermittelt, ist auf volle 100.000 Euro gerundet und bezieht sich auf den vergangenen Januar.
|
