Zuzana Čaputová

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Zuzana Čaputová
Slovakiets præsident
Nuværende
Overtaget embede
15. juni 2019
Premierminister Peter Pellegrini
Igor Matovič
Eduard Heger
Ľudovít Ódor
Robert Fico
Foregående Andrej Kiska
Personlige detaljer
Født 21. juni 1973 (50 år)
Bratislava, Slovakiet
Politisk parti Progresívne Slovensko
Ægtefælle Ivan Čaputa (til 2018)
Partner Juraj Rizman (fra 2020)
Uddannelses­sted Comenius Universitet i Bratislava
Jura faktuelt ved Comenius Universitet i Bratislava
Beskæftigelse Aktivist, jurist, miljøaktivist, advokat, politiker Rediger på Wikidata
Udmærkelser Rad Ľudovíta Štúr I. klasse (2019)
*Gold Medal of Charles University[1] (2023)
*Første klasse af Milan Rastislav Štefániks Kors (2019)
*Kejser Otto-prisen (2023)
*Goldman-miljøprisen (2016)
*Pribinov kríž
*Milan Rastislav Štefániks Kors
*Storkors af Frelserens Orden (2022)
*Storkors af Den Nederlandske Løves Orden (2023)
*Det Tjekkiske Senats Erindringsmedalje (2021)
*Ľudovít Štúr-ordenen
*Andrej Hlinka-ordenen
*Frihedsprisen (2022)
*Frelserens Orden
*Det Hvide Dobbeltkors' Orden
*Den Hvide Løves Orden
*Første klasse af Pribina-korset (2019)
*Andrej Hlinka-ordenens 1. klasse (2019) Rediger på Wikidata
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Zuzana Čaputová (født 21. juni 1973) er en slovakisk politiker, advokat og aktivist, der var været Slovakiets præsident siden 2019. Čaputová tiltrådte præsidentembedet 15. juni 2019. Čaputová er den første kvinde til at have præsidentembedet samt den yngste præsident i Slovakiets historie, med en alder på 45 år ved tiltrædelsen.[2]

Hun blev kendt, da hun vandt en sag om åbning af en losseplads, der havde varet i et årti, i hendes hjemby Pezinok. For denne sag modtog hun Goldman Enviornmental Prize i 2016.

Tidlige liv og uddannelse[redigér | rediger kildetekst]

Zuzana Strapáková blev født i en arbejderklassefamilie[3] i Bratislava.[4] Hun voksede op i den nærliggende by Pezinok,[4] i hvad der var Tjekkoslovakiet i de første to årtier af hendes liv. Hun har beskrevet sin barndom i et "open-minded hjem".[3]

Hun studerede jura ved Comenius Universitetet i Bratislava,[4] hvor hun graduerede fra dets jurafakultet i 1996.[5] Mellem 1998 og 1999 gennemførte hun kurset "General Management - Management of Change" og i 1999 kurset "ARK - Mediation kursus", akkrediteret af Ministeriet for Uddannelse i Slovakiet.[6]

Tidlig karriere[redigér | rediger kildetekst]

Efter afslutningen af sin uddannelse arbejdede Čaputová i Pezinoks lokale administration, først som assistent i den juridiske afdeling og senere som stedfortræder for byens borgmester.[7]

Hun bevægede sig senere ind i nonprofit-sektoren i Open Society Foundations, hvor hun håndterede den offentlige administration og anliggender om misbrugte og udnyttede børn.[8] Derefter arbejdede hun som projektleder hos civilforeningen EQ Klub om lokal samfundsudvikling.[9]

Fra 2001 til 2017 arbejdede Čaputová med Via Iuris, en civil organisation, som advokat siden 2010,[7] og med Greenpeace om kampagneplanlægning.[10] I Pezinok havde hun i mere end ti år været i spidsen for en offentlig kampagne mod godkendelse af en anden losseplads, der ville forværre forurening af jord, luft og vand i byen og de omkringliggende områder. Kampen mod lossepladsen kulminerede i 2013, da Slovakiets Højesteret fastslog, at den nye losseplads var ulovlig og krænkede miljønormer.[11]

Čaputová har kørt sit eget advokatfirma og har forfattet og medforfattet flere publikationer. Hun er medlem af Environmental Law Alliance Worldwide (ELAW), et netværk af miljøadvokater og -jurister.[12]

Politiske aktiviteter[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová taler til journalister, 2019

Čaputová annoncerede i december 2017 sin indmeldelse fremspirende politiske parti Progresívne Slovensko (dansk: Progressivt Slovakiet), og i januar 2018 blev hun valgt som næstformand på partiets første kongres, hvor hun støttede Ivan Štefunko bestræbelser på at sikre repræsentationen af et troværdigt social-liberalt alternativ til det konservative status quo i Slovakiet.   Som en medstiftende medlem[13] af Progresívne Slovensko, et ikke-parlamentarisk social-liberalt og progressivt parti, tjente hun som næstformand indtil marts 2019, da hun trådte tilbage på grund af hendes kandidatur til Slovakiets præsidentpost.[14] Čaputová var partiets kandidat i det slovakiske præsidentvalg i 2019[15] og blev valgt som præsident i anden runde efter at have modtaget over 58 % af stemmerne og slog hendes modstander Maroš Šefčovič, næstformand for EU-kommissionen, en uafhængig kandidat der blev støttet af det langt dominerende Smer-SD-parti.[16]

2019 præsidentkampagne[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová og Robert Mistrík, oprindeligt spidskandidat, der trak sig som kandidat og støttede Čaputová.

På en pressekonference den 29. marts 2018 annoncerede Čaputová officielt sit kandidatur til det slovakiske præsidentskab ved præsidentvalget i 2019. Hendes kandidatur var blevet godkendt af Progresívne Slovensko sammen med partierne SaS og SPOLU, efter at hendes hovedmodstander, Robert Mistrík, trak sig ud af løbet og støttede hende den 26. februar 2019.[17]

Čaputová vandt den første runde af valget den 16. marts 2019, med 40,57 % af stemmerne. Hun besejrede derefter modstanderen, Maroš Šefčovič, med omkring 58 % af stemmerne mod 42 % i anden runde den 30. marts 2019.[18] Valgdeltagelsen ved den anden præsidentvalgrunde var kun på 41,79%, den laveste valgdeltagelse nogensinde for præsidentembedet i Slovakiet. Antallet af stemmer, med hvilke Čaputová blev valgt til præsident, var også det laveste for enhver direkte valgt slovakisk præsident hidtil.[19]

Politiske holdninger[redigér | rediger kildetekst]

Lighed[redigér | rediger kildetekst]

På sin kampagneside siger Čaputová, at "retfærdighed i Slovakiet ikke altid gælder lige for alle". I overensstemmelse med sine udtalelser under kampagnen planlægger hun at indføre ændringer i Slovakiets politimæssige og retslige system. Hun agiterede politiet til at være en uafhængig institution uden politisk indflydelse, ledet af en upartisk professionel med dokumenteret tjeneste. Hun hævder endvidere, at det er nødvendigt at omdanne anklagemyndigheden til en offentligt forvaltet institution.[20]

Miljø[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová mener, at miljøbeskyttelse bør omfatte standsning af ulovlig skovrydning, og at 5% af de mest miljømæssigt værdifulde områder bør forblive som en strengt beskyttet zone.[20]

LGBT rettigheder[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová har udtalt, at hun støtter registrerede partnerskaber for par af samme køn og uddanner offentligheden om disse forhold. I en diskussion arrangeret af SME reflekterede hun på muligheden for adoption af homoseksuelle par: "Jeg foretrækker at barnet har en biologisk mor og en biologisk far. Hvis han skulle vokse op i institutionel pleje, tror jeg, han ville have det bedre med to kærlige væsener, selvom de var af samme køn."[21]

Abort og reproduktive rettigheder[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová støtter opretholdelsen af status quo vedrørende abort : "Hvis der er en ekstrem situation, og dilemmaet er mellem at beslutte, om man skal vedtage en lovlig norm, der vil inddrage borgernes personlige liv eller overlade det til kvinders ansvar og deres personlige valg, vælger jeg en kvindes ansvar."[22]

Privatliv[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová er skilt og har to døtre.[2] Hun udøver Zen yoga.[3]

Priser[redigér | rediger kildetekst]

Čaputová (tredje fra højre) sammen med de andre vindere af Goldman-prisen i 2016, sammen med dengang House Minority Leader Nancy Pelosi.

For hendes stærke og beslutningsfulde ledelse vedrørende lossepladssagen i Pezinok, blev Čaputová tildelt Goldman Environmental Prize i 2016.[23] Modtagere af denne pris vælges af en international jury og eksperter fra hele verden, der har kendetegnet sig for at have en varig og betydelig indvirkning på miljøbeskyttelse. Goldman-prisen blev leveret til Čaputová i San Francisco. Hendes lange og til sidst triumferende kamp er blevet sammenlignet med den amerikanske Erin Brockovichs.[15] I præmiebeskrivelsen hedder det, at hun blev tildelt for hendes "ubøjelige kamp mod åbning af en losseplads i byen Pezinok, som, hvis den åbnes, vil yderligere forværre potentielle sundhedsfarer og bidrage til byforurening".[24]

Referencer[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ a b Santora, Marc; Germanova, Miroslava (30. marts 2019). "Zuzana Caputova Is Elected Slovakia's First Female President". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 31. marts 2019.
  3. ^ a b c Kalan, Dariusz (28. marts 2019). "Can Zuzana Caputova Save Slovakia?". Foreign Policy (engelsk). Hentet 31. marts 2019.
  4. ^ a b c Juhasz, Laszlo (29. marts 2019). "Outsider Caputova wins Slovak presidency" (amerikansk engelsk). AFP. Hentet 31. marts 2019 – via Yahoo! News.
  5. ^ Fabok, Martin. "Profile of Presidential Candidate Zuzana Caputova – News Now". Arkiveret fra originalen 31. marts 2019. Hentet 2. april 2019.
  6. ^ "Profile" (PDF). Zuzana Čaputová. Arkiveret fra originalen (PDF) 31. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  7. ^ a b "Profile of Zuzana Caputova". TASR. Hentet 31. marts 2019.
  8. ^ "Elections in Slovakia: What Zuzana Čaputová's victory means for Ukraine?". 112 UA. 30. marts 2019. Arkiveret fra originalen 31. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  9. ^ "Profil prezidentskej kandidátky Zuzany Čaputovej". Teraz.sk. Bratislava: TASR. 1. februar 2019. Hentet 31. marts 2019.
  10. ^ "Q&A with Zuzana Čaputová". Goldman Environmental Foundation. 9. november 2016. Hentet 31. marts 2019.
  11. ^ "From attorney and activist to president of Slovakia. Who is Zuzana Čaputová?". The Slovak Spectator. Hentet 31. marts 2019.
  12. ^ "Goldman Prize Winner Zuzana Caputova is Newest ELAW Fellow". Environmental Law Alliance Worldwide. Hentet 31. marts 2019.
  13. ^ a.s, Petit Press. "Progresívne Slovensko neprekvapilo, povedie ho Štefunko. Trúfa si na 15 percent". Domov.sme.sk. Hentet 26. februar 2019.
  14. ^ a.s, Petit Press. "Čaputová sa vzdala funkcie podpredsedníčky Progresívneho Slovenska". domov.sme.sk (slovakisk). Hentet 27. marts 2019.
  15. ^ a b Santora, Marc (15. marts 2019). "In Slovakia, Unlikely Presidential Candidate Signals a Backlash Against Populism". The New York Times (amerikansk engelsk). ISSN 0362-4331. Hentet 16. marts 2019.
  16. ^ Santora, Marc and Miroslava Germanova (30. marts 2019). "Zuzana Caputova Is Elected Slovakia's First Female President". The New York Times. Hentet 31. marts 2019.
  17. ^ Patricolo, Claudia (27. februar 2019). "Robert Mistrík pulls out of Slovak presidential race, backs Zuzana Čaputová". Emerging Europe. Hentet 31. marts 2019.
  18. ^ "Zuzana Caputova becomes Slovakia's first female president". BBC News. 31. marts 2019. Hentet 31. marts 2019.
  19. ^ Terenzani, Michaela (31. marts 2019). "Čaputová won on a record low turnout". The Spectator. Hentet 31. marts 2019.
  20. ^ a b "Volebný program". zuzanacaputova.sk. Arkiveret fra originalen 12. maj 2019. Hentet 25. marts 2019.
  21. ^ a.s, Petit Press. "Čaputová sa nevzdá v prospech Mistríka len preto, ak by mal vyššie preferencie". domov.sme.sk (slovakisk). Hentet 2019-03-17.
  22. ^ a.s., Denník N. "Zuzana Čaputová – pre kresťana neprípustný kandidát? Analýza". dennikn.sk. Hentet 25. marts 2019.
  23. ^ "Zuzana Čaputová". Goldman Environmental Foundation (amerikansk engelsk). Hentet 16. marts 2019.
  24. ^ "„Nobelovku" za životné prostredie dostala Slovenka. Za skládku v Pezinku". Aktuality.sk. Hentet 26. februar 2019.