Vemmedrup

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vemmedrup
Banestien Bjæverskov Kirke

Skolen
Overblik
Land Danmark Danmark
Region Region Sjælland
Kommune Køge Kommune
Sogn Bjæverskov Sogn
Postnr. 4632 Bjæverskov
Demografi
Vemmedrup by 1.613[1] (2023)
Kommunen 62.458[1] (2023)
 - Areal 255,47 km²
Andet
Tidszone UTC +1
Hjemmeside www.koege.dk
Oversigtskort

Vemmedrup er en byØstsjælland med 1.613 indbyggere (2023)[1], beliggende ved Vestmotorvejen 22 km øst for Ringsted og 8 km vest for Køge. Byen hører til Køge Kommune og ligger i Region Sjælland.

Vemmedrup hører til Bjæverskov Sogn. Bjæverskov Kirke ligger i Bjæverskov, 3 km sydvest for Vemmedrup.[2]

Faciliteter[redigér | rediger kildetekst]

Vemmedrupskolen fra 1979 har 331 elever, fordelt på 0.-9. klassetrin, samt 3 aldersopdelte SFO'er, juniorklub for 4.-7 klasse og ungdomsklub for 7. klasse og op.[3] Vemmedrup Idrætsforening, der også blev stiftet i 1979, benytter skolens lokaler uden for normal skoletid og har også sit eget klubhus. Foreningen tilbyder badminton, bordtennis, fodbold, gymnastik, karate og petanque.[4]

Vemmedrup Børnehave med 47 børn er opført i 1974 i den gamle krohave ved Yderholm Kro, som nu er privat bolig.[5] Vemmedrup har en discountbutik.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

I Vemmedrup har der været tre standsningssteder på Køge-Ringsted Banen (1917-63): Holdepladsen Yderholm blev mest benyttet af turister på skovtur. 1929-40 fandtes Vemmedrup trinbræt tæt ved den nuværende bymidte. Og fra 1929 fandtes Lundsgårdsvej trinbræt ved banens krydsning af den nuværende Vindegårdsvej.[6] Banetracéet er bevaret 300 m sydvest for byen på en 1½ km lang asfalteret sti til Bjæverskov.

Målebordsbladene viser kun et par gårde i det nuværende byområde, så Vemmedrup var et landdistrikt i banens tid, og byen er hovedsagelig opstået senere.

Noter[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ a b c Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
  2. ^ Målt fra bymidte til bymidte, men byerne er næsten vokset sammen, for der er kun 300 m åbent land mellem bebyggelserne.
  3. ^ "Vemmedrupskolen". Arkiveret fra originalen 22. april 2018. Hentet 22. april 2018.
  4. ^ Vemmedrup IF
  5. ^ Vemmedrup Børnehave: Om børnehaven
  6. ^ "EVP (Erik V. Pedersen): KRB - Stationer". Arkiveret fra originalen 10. oktober 2016. Hentet 10. oktober 2016.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | rediger kildetekst]