Ringsted

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Ringsted (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Ringsted)
Ringsted
Købstadsvåben Herredsvåben
Ringsteds våben.png
Ringsted Herreds våben 1648.png
Ringsted - ved Sct. Hans Gade.jpg
Vue mod Sankt Bendts Kirke fra Sct. Hans Gade
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Ringsted - midt i mulighederne"
Borgmester: Henrik Hvidesten
Grundlagt: 1000-tallet
Postnr.: 4100 Ringsted
Demografi
Ringsted by: 21.866[1] (2015)
Kommunen: 33.573[1] (2015)
 - Areal: 295,48 km²
Tidszone: UTC +1
Hjemmeside: www.ringsted.dk
Oversigtskort
         
Koordinater: 55°26′44″N 11°47′17″E / 55.44556°N 11.78806°Ø / 55.44556; 11.78806

Ringsted er en købstadMidtsjælland med 21.866 indbyggere (2015)[1] i Ringsted Kommune under Region Sjælland. Den er én af Sjællands ældste byer og dens vartegn, Sankt Bendts Kirke, vidner om byens alder. Kirken er Danmarks første murstenskirke og stod færdig i år 1170. Ringsted by kan med stor sandsynlighed dateres til Vikingetiden. Der blev slået mønt på stedet omkring år 1000. På Torvet ligger nogle flade sten, Tingstenene, som er eneste rest af tingstedet.

På trods af sin alder fremstår Ringsted ikke arkitektonisk som nogen gammel by. Den ligner en moderne handels- og kulturby med kongrescenter, musikhus og teater og med det enorme Danish Crown Slagteri som byens ubetinget største arbejdsplads. Byen er desuden gennemskåret af en motorvej, E20, som adskiller det centrale og sydlige Ringsted fra den nordlige bydel Benløse. Ringsted har centrale jernbane- og motorvejsforbindelser til København, Storebæltsbroen og adskillige andre steder på Sjælland.

Til København er der 60 kilometer, 16 til Sorø, 24 til Næstved, 26 til Køge, 32 til Roskilde 34 til Holbæk og 45 kilometer til Korsør.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Vikingetid og ældre middelalder[redigér | redigér wikikode]

Ringsted var i vikingetiden et samlingssted for dyrkelsen af guderne, og der blev ofret. Byen var hovedtingsted for hele Sjælland og kunne sammenlignes med, hvad Viborg var for Nørrejylland og Urnehoved for Sønderjylland. I sidste halvdel af 1000-tallet regnedes Ringsted som den anseeligste by på Sjælland.[Kilde mangler] Der blev i 1080 opført en stenkirke i Ringsted efter idé af roskildebiskoppen Sven Nordmand, og 50 år senere blev et stort benediktinerkloster grundlagt.

I 1131 blev kongesønnen Knud Lavard myrdet i en skov nær landsbyen Haraldsted, og hans søn Valdemar den Store påbegyndte den romanske bykirke Sankt Bendts Kirke som en hyldest til faderen, og den stod færdig ca. 40 år senere. Knud Lavard fik nu helgenstatus og begravedes i kirken foran hovedalteret. Sankt Bendts Kirke var fra da af en kongelig begravelseskirke, og pga. Knuds helgenkåring varede det ikke længe, før Ringsted blev en valfartsby for pilgrimme, der bragte gaver og velstand til byen. Valdemars søn Knud 6. kronedes som konge i kirken i 1170.

Fra da af og gennem det meste af Middelalderen var Ringsted den ubetinget vigtigste by på Sjælland, idet der nu afholdtes landsting på stedet. På dette Sjællandsfar Landsting kunne alle frie mænd få afgjort stridsmål, der ikke kunne afgøres i deres eget lokalområde. Man hyldede også regenter på landstinget, både Margrete 1. og Christian 4., og adskillige kongelige blev begravet i klosterkirken og ligger der fortsat. Af bemærkelsesværdige begivenheder på landstinget kan nævnes Christoffer 2.s landflygtighedsforlig med Johan den Milde i 1329, og Valdemar Atterdags befaling om national anvendelse af skatteindtægter i 1349.

Senmiddelalder og renæssance[redigér | redigér wikikode]

Ringsted fik købstadsrettigheder i 1441. I 1500-tallet blev byen ramt af flere voldsomme brande både i 1534 og 1551. Christian 3. beordrede derfor, at områdets abbeder skulle bistå befolkningen med tømmer fra klosterets skove på egnen for at bygge byen op igen. Fra 1584 blev Sjællandsfar Landsting flyttet væk fra sit oprindelige sted og afholdtes nu i kirken.

Der eksisterede i 1500-tallet en Sankt Hans Kirke i købstaden, som blev revet ned efter at sognefolket i et kongeligt brev var blevet henvist til klosterkirken i 1571. Kirkens inventar blev flyttet til Sankt Bendts Kirke. Der fandtes samtidigt et Sankt Jørgens Hospital for spedalske, men efterhånden gik det i forfald, og man klagede derfor til Ringsted Klosters befalingsmand, som fik det udbedret i slutningen af det 16. århundrede. Frem til sin opløsning i 1631 kunne det huse fire fattige syge kvinder. Generelt var 1600- og 1700-tallet en hård tid for Ringsted. Svenskekrigene hærgede byen, og de fremmede soldater plyndrede området og stjal klosterbibliotekets uvurderlige samling på 30.000 bøger og islandske håndskrifter. I 1693 hærgede en storbrand byens fattigkvarterer, og i 1747 brændte en meget stor del af resten. Ringsted havde i 1769 kun 703 indbyggere, og det gik tilbage for den midtsjællandske købstad. I 1796 blev der i Sct Hans Gade grundlagt en Konditori som nu er Danmarks ældste.

Den tidlige industrialisering[redigér | redigér wikikode]

Ringsteds gamle børs ved Torvet.

I 1808 opførtes en kongelig postgård, Postgaarden, der fungerede endnu under Christian 8.. Senere blev den til hotel og indeholdt til 2011 en Nordea-filial. Ringsted Mølle stammer fra 1804 og ligger nu ved Ringsted Museum, som er den ene del af Historiens Hus. Den anden del, Ringsted Arkiv, ligger i Skolegade 9. Lystanlægget ved Dagmarsgade blev anlagt i 1898 og parkens første træer foræredes af godsejerne fra de nærliggende herregårde. Parken fik en pavillon i 1907, der siden har fungeret som kulturelt samlingssted på Ringsted-egnen med udstillinger, møder, dyrskuer m.m.

I lighed med en del andre danske byer betød jernbanens fremkomst, at Ringsted gik bedre tider i møde. I 1856 kom jernbanen til købstaden, og der kom i 1900-tallet jernbaneforbindelser til andre sjællandske byer. Fra 1917 til 1963 var der forbindelse til Køge (Køge-Ringsted Banen), mens Næstved-Ringsted åbnede i 1924 og forlængedes til Frederikssund via Hvalsø året efter. Strækningen Ringsted-Hvalsø-Frederikssund eksisterede kun til 1936 og blev med sine elleve leveår Danmarks kortest eksisterende jernbaneforbindelse. (Se Sjællandske midtbane).

I anden halvdel af 1800-tallet oplevede Ringsted en betydelig industriel udvikling. I 1855 havde Ringsted 9 brændevinsbrænderier, 1 væveri, 1 trykkeri, 1 garveri, 1 pottemageri og 1 vindmølle.[2] I 1872 var der i Ringsted 4 brændevinsbrænderier, 1 bogtrykkeri, der udgav "Sjællandsposten", 2 garverier, 1 tobaksfabrik, 2 væverier, 1 portland cementfabrik ("Hertha", oprettet 1869), 1 jernstøberi (oprettet 1868) forenet med masinfabrik.[3] Omkring århundredeskiftet fandtes i Ringsted 1 ølbryggeri (bayersk og hvidtøl) med brændevinsbrænderi (i alt 30 arbejdere), 1 hvidtølsbryggeri (årlig produktion omtrent 2.000 tdr.), 1 dampmølle (årlig formaling af 37.500 td. korn, 15 arbejdere), 1 jernstøberi og maskinfabrik (20 arbejdere), 1 andelssvineslagteri (årligt slagtes 25.000 svin, 20 arbejdere), 1 dampsav- og høvleværk (15 arbejdere), 1 dampuldspinderi, 1 pottemageri, 1 farveri, 1 garveri og 3 bogtrykkerier. I Ringsted blev nu udgivet 3 aviser: "Sjællandsposten", "Ringsted Folketidende" og "Venstres Folkeblad".[4]

Efter næringsvej fordeltes folkemængden i Ringsted i 1890 i følgende grupper, omfattende både forsørgere og forsørgede; 320 levede af immateriel virksomhed, 1.012 af Industri, 641 af handel og omsætning, 100 af landbrug, 13 af gartneri, mens 246 fordeltes på andre næringer, 115 levede af deres midler, 14 nød almisse og 3 var i fængsel.[5]

Moderne tider[redigér | redigér wikikode]

Før Kommunalreformen (2007) var Ringsted Kommune arealmæssigt Sjællands største med et totalt areal på 29.359 ha, men da kommunen ikke blev lagt sammen med andre i forbindelse med reformen, fremstår den nu som én af de mindre.

Ringsted har i begyndelsen af 2000-tallet haft en øget økonomisk vækst, grundet sine trafikale adgangsforhold til København. Der er planer om at udvide jernbaneforbindelsen til Hovedstaden: København-Køge-Ringsted-banen er en ny linje, der i store træk følger motorvejen via Køge.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Ringsted Station hvorfra tog afgår til bl.a. København og Jylland.

Ringsted Station ligger på jernbanelinjen fra København til Rødby og fra København til Esbjerg og Aalborg. Fra stationen afgår desuden adskillige busser, der både kører i selve byen, men også til omkringliggende områder og byer som Holbæk og Haslev. Frem til medio 2018 anlægger Banedanmark en ny højhastighedsbane mellem Ringsted og København via en ny station: Køge-nord. Stationens opsætning forbliver det sammen.

Vestmotorvejen løber igennem den nordlige del af byen mellem Benløse og selve Ringsted. Både afkørsel 35 og 36 er til Ringsted. De to omfartsveje Norde Ringvej og Østre Ringvej leder tung trafik uden om centrum. Sidstnævnte er en del af Primærrute 14, der går fra Roskilde til Næsteved.

Ringsted Flyveplads er en flyveplads lidt sydøst for byen. Der går ingen rutefart til og fra flyvepladsen, men den benyttes af Midtsjællands Motorflyveklub og af fly, der flyver under visuelflyvereglerne.

Ringsted Sygehus ligger i den nordlige ende af byen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Sankt Bendts Kirke er byens mest kendte attraktion. Den er bygget i 1170 og flere danske konger ligger begravet her.

Derudover findes Historiens Hus - Ringsted Museum og Arkiv, der er lokalarkiv, og Ringsted Radiomuseum, der er drevet af Radiohistorisk Forening Ringsted og viser gamle radioer.

Hansen's Konditori & Cafe blev grundlagt i ringsted i 1796 og er i dag Danmarks ældste konditori.[6]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Ringsted rummer flere sportforeninger.

Håndboldklubben TMS Ringsted spiller deres hjemmebanekampe i Håndboldligaen i Ringsted-Hallen. Der er plads til ca. 1.600 tilskuere. I 2007 blev den bygget sammen med Ringsted Svømmehal.

Ringsted Idrætsforening har over 2.000 medlemmer har adskillige idrætsgrene. Atletikafdelingen har bl.a. fostret Henrik Sørensen og Svend Klint, der begge har deltaget i Danske OL-deltagere i atletik. Denne afdeling har til i Ringsted Atletikstadion, som er en del af Ringsted Sportcenter.

Fodboldkampene bliver spillet på Ringsted Stadion, der har plads til 5.000 tilskuere. Herreholdet spillede tidligere i Sjællandsserien.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

  • Ringsted Ny Friskole
  • Allindelille Skole
  • Asgårdsskolen
  • Benløse Skole
  • Campusskolen
  • Dagmarskolen
  • Kildeskolen
  • Kværkeby Skole
  • Nordbakkeskolen
  • Solhammerskolen
  • Søholmskolen
  • Valdemarskolen
  • Vetterslev-Høm Skole
  • Vigersted Skole
  • Ådalskolen
  • Heldagsskolen

Borgmestre efter 1968[redigér | redigér wikikode]

Kendte bysbørn[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Galleri[redigér | redigér wikikode]