Å (bogstav)
For alternative betydninger, se Å (flertydig).
Å er det 29. og det sidste bogstav i det danske alfabet. Bogstavet kaldes også bolle-å. Det blev indført ved retskrivningsreformen i 1948 i stedet for skrivemåden aa. I mange personnavne og nogle stednavne er aa stadig den foretrukne stavemåde. Navne, der skrives sådan, skal alfabetiseres som å.
Historie
Lyden var oprindelig et langt a, som i middelalderen udviklede sig til en å-lyd på dansk, norsk og svensk. På svensk indførtes å-tegnet fra 1400-tallet og frem. I Danmark blev det foreslået fra 1700-tallet af blandt andet Rasmus Rask, men der har også været andre forslag, f.eks. en sammenskrivning af aa eller tegnet â (i Matthias Moths ordbog).
Fra midten af 1800-tallet begyndte mange danske skandinavister og højskolefolk at indføre å og små begyndelsesbogstaver i navneord. Svend Grundtvig udgav i 1870 den uofficielle Dansk Retskrivnings-Ordbog, hvor bolle-å blev benyttet. Han udarbejdede også den første officielle danske retskrivningsordbog to år senere (Dansk Haandordbog, med den af Kultusministeriet anbefalede Retskrivning), men her blev bolle-å ikke indført.[1] Norge indførte officielt bogstavet i 1917.
I 1930'erne og 40'erne var der fornyet debat om bolle-å. Tilhængerne i f.eks. Dansk Forening til Nordisk Sprogrøgt ville føre det danske sprog i nordisk retning. Der opstod også en modbevægelse, som ville bevare den gamle retskrivning. Efter besættelsen var det nordiske samarbejde igen i høj kurs, og samtidig ønskede man at forenkle retskrivningen af pædagogiske grunde.
Ved retskrivningsreformen i 1948 indførtes å. Der var i de første år tvivl om placeringen, men den 8. februar 1955 blev det slået fast, at pladsen var sidst i alfabetet. Den sprogkonservative forening Dansk Sprogværn kæmpede imod og førte bl.a. kampagne under sloganet Byens navn er Aabenraa, uden svenske Boller paa. Den ene del af reformen, de små bogstaver i navneord, slog hurtigt igennem, men det tog omkring 20 år, før alle danske dagblade havde indført bolle-å.
Bolle-å slog også igennem i de allerfleste stednavne, men der opstod lokal modstand især i Åbenrå, senere i Ålborg og en række andre byer. Med et cirkulære i 1984 blev det tilladt at skrive stednavne med aa, og derefter har mange kommuner rullet stavemåden tilbage igen.
Det er altid korrekt ifølge retskrivningsreglerne at skrive danske stednavne med bolle-å (Århus, Åbenrå, Ålborg, Fåborg, Grenå og så videre). Imidlertid foretrækker en del danske kommuner at navne inden for kommunen i stedet skrives med dobbelt-a (Aarhus, Aabenraa, Aalborg, Faaborg, Grenaa og så videre), og i disse tilfælde er det også korrekt. Sådanne lokale ønsker om skrivning af navne med dobbelt-a for å er markeret i stednavneudvalgets liste[2] over autoriserede navne med et #-tegn.
Et flertal i Århus byråd vedtog efter stor debat i 2010 at ændre byens stavemåde til Aarhus med virkning fra 1. januar 2011. Argumentet var at stavemåden Aarhus var en fordel under internationaliseringen og på internettet. Derefter er Tårnby den eneste danske kommune, som holder fast i å.
Computertegnsæt
| decimal | hex | HTML | |
|---|---|---|---|
| å | å | å | å |
| Å | Å | Å | Å |
I unicode er Å U+00C5 og å U+00E5. På Microsoft Windows-maskiner vil [Alt]13455 give Å og [Alt]134 give å.
På en webside kan en af formerne i tabellen til højre bruges, uanset hvilket tegnsæt der bruges.
Noter
- ^ Nyt fra Sprognævnet
- ^ Listen kan hentes hos Stednavneudvalget.
| Hurtigindeks over artikler i Wikipedia |
|---|
| Vis alle artikler, der begynder med Å |
| Udvælg artikler efter de to første bogstaver: |
|
Åa Åb Åc Åd Åe Åf Åg Åh Åi Åj Åk Ål Åm Ån Åo Åp Åq År Ås Åt Åu Åv Åw Åx Åy Åz Åæ Åø Åå |
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
