Aalborg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

(Omdirigeret fra Ålborg)
Gå til: navigation, søg
Aalborg/Ålborg
Segl fra 1421 Købstadsvåben
Gammelt bindingsværkshus i Aalborg
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Vild med Verden", på engelsk "Seize the World"
Borgmester: Henning G. Jensen
:
Region: Region Nordjylland
Kommune: Aalborg Kommune
Grundlagt: "Alabu" skrevet på mønter fra 1035. Købstadsrettigheder i 1342.
Postnummer: {{{postnr}}}
Demografi
Aalborg by: 122.461 (2009)
 - Areal: 139 km²
 - Befolkningstæthed: 881 pr. km²
Kommunen: 196.292 (2009)
 - Areal: 1,144 km²
 - Befolkningstæthed: 172 pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde OHO: 5 m
Hjemmeside: www.aalborgkommune.dk/
Oversigtskort

Koordinater: 57° 3′ 0″ N, 9° 55′ 0″ Ø

Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland og med sine 122.461 indbyggere (2009) Danmarks fjerdestørste by. [1] Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af den gamle Aalborg Kommune og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod.

Aalborg blev grundlagt af vikingerne og er beliggende på den sydlige side af Limfjorden og forbundet med forstaden Nørresundby, som ligger på den nordlige side.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Erhvervs- og kulturliv

Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt for sin produktion af hvid og grå cement på cementfabrikken Aalborg Portland og for sin snaps - Rød Aalborg - idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt her i 1881 af C.F. Tietgen og C.A. Olesen. I byens østlige del findes endvidere Aalborg Universitet og ca. 12 km fra centrum (på nordsiden af Limfjorden) ligger Aalborg Lufthavn, der er Danmarks tredjestørste. En betydelig del af byens og områdets erhvervsliv er organiseret i Aalborg Industri- & Handelskammer, der hviler på Guds Legems Laug, indstiftet af driftige Aalborg-købmænd ikke senere end i 1431. Organisationen, der er landets ældste af sin art, tæller omkring 650 medlemmer.

Aalborg har et omfattende og levende kulturliv. I byen ligger Nordjyllands Kunstmuseum, Aalborg Kunstpavillon og flere teatre: Aalborg Teater, Det Hem'lige Teater, Jomfru Ane Teatret samt Jako Bole Teatret. Der findes desuden tre biografer - BioCity, Metropol og Biffen.

Et nyt kulturhus, Nordkraft, er under opbygning i et tidligere elektricitetsværk ved havnen. Det kommer til at rumme bl. a. musikstedet Skråen, Teater Nordkraft (som er en fusion af Jomfru Ane Teatret og Jako Bole Teatret) og Biffen. Nordkraft bliver nabo til Musikkens Hus. Kendt er også det selvstyrende kultur- og spillested 1000fryd, der tjener meget samme funktion som Ungdomshuset i København.

Byen er også kendt for sit varierede natteliv, der er koncentreret i og omkring Jomfru Ane Gade, der rummer mange diskoteker og restauranter.

Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Aalborg finder man Aalborg Kloster, det underjordiske Gråbrødre Kloster, Budolfi Kirke, Aalborghus Slot samt Jens Bangs Stenhus. Af øvrige attraktioner kan nævnes Aalborg Tårnet, Aalborg Zoo og forlystelsesparken Karolinelund.

Sportsligt er Aalborg kendt for AaB, hvis fodboldhold spiller i Superligaen. Derudover har AaB en professionel håndboldafdeling og ishockeyafdeling. Byen rummer også håndboldklubben Aalborg DH og Basketballklubben Aalborg Basketball Klub (ABK)

[redigér] Aalborgs infrastruktur

Nytorv med udsigt til blandt andet Danske Bank og Jyske Bank.

I centrum af Aalborg findes Nytorv, der udgør byens mest centrale plads. Fra Nytorv udgår gågaden Bispensgade og et stykke fra torvet - via Østerågade - ligger gågaden Algade. Den ene ende af denne - som dog ikke er gågade - løber op mod Budolfi Kirke. De to gågader, Nytorv samt de tilstødende gader udgør et af byens største handelssteder, som er samlet i foreningen Aalborg City. På Gammeltorv, som også ligger i centrum, finder man byens gamle rådhus, Aalborg Rådhus. Et stykke fra Nytorv (via Ved Stranden og Borgergade) ligger en af Aalborgs mest trafikerede gader, Vesterbro, som i den nordlige ende er forbundet med broen over Limfjorden til Nørresundby, Limfjordsbroen. Det er det eneste sted (foruden motorvejsforbindelsen i Limfjordstunnellen) hvor man kan krydse Limfjorden fra Aggersund i vest (bro) til Egense i øst (færge). Østerågade bliver til gaden Boulevarden, som leder op til J. F. Kennedys Plads, busterminalen og Aalborg Banegård.

[redigér] Aalborgs bydele

Aalborg Kommune opdeler Aalborg i administrative planområder. I alt er der 16 planområder. 5A Hasseris, 5B Skalborg, 6A Kærby, 6B Hobrovej, 7 Gug, 8A Aalborg Øst, 8B AUC-kvt., 9A Reberb/Ryesg. kvt., 9B Søhelte kvt., 9C Klosterm/Vesterb., 10A Aalborg City, 10B Ø-gade kvt., 11A Vejgaard, 11B Vejgaard Vest, 12A Nørresundby og 12B Sundby/Hvorup.[2]

Disse planområder kan opdeles i en funktionel bydelsbetegnelse der benyttes af Aalborgs indbygggere: Aalborg Centrum, Øgadekvarteret, Vejgaard, Aalborg Øst, Aalborg Universitetskvarter, Gug, Skalborg, Hobrovejskvarteret, Kærby, Hasseris, Aalborg Vestby og Nørresundby.

Flere af bydelene har lokale kvarterbetegnelser. I Aalborg Øst findes bl.a. områderne Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders, Sønder Tranders. I Hasseris findes bl.a. Mølholm og Gl. Hasseris. I Skalborg findes bl.a. City Syd. I Gug findes bl.a. Grønlandskvarteret, Gug Øst og Visse. I Nørresundby findes bl.a. Lindholm, Nørre Uttrup, Bouet. I Hobrovejskvarteret findes bl.a. Kornblomstkvarteret. I Aalborg Vestby findes bl.a. Søheltekvarteret og Egholm (ø)

Se også:

[redigér] Skole og uddannelse

Aalborg havnefront øst for Limfjordsbroen
Aalborg havnefront vest for Limfjordsbroen

Som en af landets største byer og centrum for en stor region er Aalborg righoldigt forsynet med alle kategorier af uddannelsesfaciliteter. Kommunen driver 50 folkeskoler, og derudover findes følgende uddannelsesinstitutioner

[redigér] Kollektiv transport

Aalborgs trafikale samlingspunkt er John F. Kennedys Plads, hvor man både finder Nordjyllands Trafikselskabs busterminal og Aalborg Banegård. Der er hyppige togforbindelser til København (5½ t.), Århus (1½ t.), Hjørring (40 min.), Frederikshavn (1¼ t.) og Skørping (21 min.). Aalborg er et knudepunkt for bustrafikken i Nordjylland og har desuden X-busforbindelser til Viborg, Silkeborg, Holstebro, Randers, Århus, Esbjerg og Thisted.

Med Lindholm, Vestbyen, Skalborg og Aalborg der alle betjenes af Regionaltog er Aalborg den eneste udover København der har mere end en regionaltog station. Selv lyntogene stopper alle i vestbyen, Lindholm og selvfølgelig Banegården.

Byen betjenes af 17 almindelige bybuslinjer samt 4 metrobuslinjer. Metrobusserne kører ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om A-busserne i København.

Kommunen betjenes også af tog via Aalborg Nærbane, der udover Aalborg Banegård standser i Lindholm, Vestbyen, Svenstrup og Skalborg.

Aalborg Lufthavn har på hverdage 17-18 daglige afgange til bl.a. København. Ruten beflyves af både SAS, Cimber Air og Norwegian. Der er desuden udenrigsruter til bl.a. Oslo og VágarFærøerne.

Aalborg har to taxiselskaber; Aalborg Taxi og Aalborg Minicab.

[redigér] Venskabsbyer

Aalborg har en række venskabsbyer:

[redigér] Berømte bysbørn

Født i Aalborg

Længerevarende ophold i Aalborg

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:

[redigér] Kilder

  1. Nyt fra Danmarks Statistik - tabel 2
  2. Aalborg Kommune, Statistik om folketal 2009


Dansk geografi Denne artikel om Danmarks geografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. Geografi
Personlige værktøjer