Aalborg

Aalborg
Segl fra 1421	Købstadsvåben
Udsigt over Aalborg
Overblik
Land:	Danmark
Motto:	"Vild med Verden", på engelsk "Seize the World"
Borgmester:	Henning G. Jensen
Region:	Region Nordjylland
Kommune:	Aalborg Kommune
:
Grundlagt:	"Alabu" skrevet på mønter fra 1035. Købstadsrettigheder i 1342.
Postnr.:	9000, 9200, 9210, 9220, 9400
Demografi
Aalborg by:	104.885 (2012)
- Areal:	{{{indbyg1areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Byområde (Aalborg-Nørresundby):	126.556 (2012)
- Areal:	{{{indbyg2areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
Kommunen:	201.142 (2012)
- Areal:	1.143,99 km²
- Befolkningstæthed:	175,82 pr. km²
Tidszone:	GMT +1
Højde m.o.h.:	5 m
Hjemmeside:	www.aalborgkommune.dk
Oversigtskort
Aalborg Aalborgs beliggenhed i Nordjylland 57°3′4″N, 9°55′10″E

Aalborg eller Ålborg er en by i Region Nordjylland som med 104.885 indbyggere (pr. 2012) i byområdet (126.556 inkl. Nørresundby) er Danmarks fjerdestørste by. Aalborg Kommune er Danmarks tredjestørste målt på befolkningstal, og opstod i sin nuværende form 1. januar 2007 ved en sammenlægning af Aalborg Kommune (1970-2006) og nabokommunerne Hals, Nibe og Sejlflod.

Navn

Byens navn kendes som Alabur og Alebu på mønter fra 1000-tallet. I Kong Valdemars Jordebog hedder den Aleburgh. Navnet menes at komme af áll, der er en smal strøm eller sejlrende.

Stavemåde Å/Aa

Aalborg er ligesom Aabenraa en af de danske byer, hvor der har været strid om stavemåden. Retskrivningsreglerne anbefaler Ålborg, men sideformen Aalborg er nu også tilladt (i Retskrivningsordbogen står den i parentes). I den officielle stednavneliste står der også Ålborg, men med en note om, at "den lokale kommune ønsker å, Å skrevet som aa, Aa".

Stavemåden med Å blev indført efter retskrivningsreformen i 1948. Undervisningsminister Bertel Haarder og kulturminister Mimi Jacobsen bestemte i 1984, at kommunerne selv kunne vælge stavemåde, hvilket gik imod stednavneudvalgets og Dansk Sprognævns råd.

Siden 1980'erne har DSB, Post Danmark og Kort- og Matrikelstyrelsen genindført stavemåden Aalborg på skilte m.v. i tråd med kommunens ønske. De fleste indbyggere identificerer sig kraftigt med Aa-staveformen, og byen er ligefrem blevet kaldt Dobbelt A som et kælenavn fra titlen på en sang af den lokale rapmusiker Niarn.

På ikke-skandinaviske sprog staver man oftest Aalborg med "Aa" af praktiske grunde.

Historie

Kvindegrav fra Sønderholm mellem Aalborg og Nibe. Romersk jernalder, ca. 400 e.v.t. Udstillet på Aalborg Museum

Byen Aalborgs historie strækker sig over 1.000 år tilbage. Alabu er det første kendte navn for Aalborg, det er skrevet på mønter fra 1040'erne. Byen fik købstadsrettigheder i 1342.

Forhistorie

Selve byen menes at være grundlagt i vikingetiden, men området har været beboet af mennesker i meget længere tid. Byens placering skyldes, at der her var en godt overfartssted over Limfjorden, der her snævrede ind, kombineret med de gode havnemuligheder der, hvor Østerå mundede ud i fjorden. I jernalderen lå der landsbyer på flere af de kridthøje, som det moderne Aalborg er bygget. De mest betydningsfulde af dem var Lindholm Høje, Tranders og Hasseris. På Lindholm Høje er gravpladsen, der var i brug 400 e.v.t. – 1000 e.v.t., stadig synlig.

Vikingetid

Lindholm Høje, 2008

Den første egentlige bymæssige bebyggelse opstod sandsynligvis ved Østerås udløb i Limfjorden i det område, hvor de moderne gader Algade og Boulevarden krydser i dag. Åen fungerede som havn i lighed med mange andre lignende handelspladser i vikingetidens Danmark. Under de ældste byhuse blev der fundet spor efter landbrug, herunder pløjespor. Tilsyneladende har der fra ca. 800 ligget en landsby på stedet.

I 1994 til 1995 blev der gennemført en større arkæologisk undersøgelse af de ældste lag i Aalborg by. Disse undersøgelser gav et bedre kendskab til byens tidlige historie. Man konstaterede bl.a., at der i 900-tallet var sket forandringer i området omkring åmundingen. Der begynder at dukke spor af håndværk og værksteder op, ligesom der kan konstateres grubehuse og en handelsplads. Pladsens struktur minder om den, der bl.a. kendes fra Ribe i 700-tallet, dvs. der er ikke tale om en egentlig permanent by, men snarere om en markedsplads, hvor der med mellemrum har været aktivitet. Handels- og værkstedspladsen har nok været i funktion indtil midten af 1000-tallet. Den blev nok afløst af den første egentlige by med helårsbebyggelse. Den ældste gade er Algade, og husene blev opført med gavlen vendt mod hovedgaden. Der er desuden fundet spor af huse fra omkring samme tid på den anden side af åen. Der har formentlig været kongelige interesser i stedet fra begyndelsen, men kongemagtens forbindelse bliver tydelig i 1035-1042, da Hardeknud slog mønter i byen, det samme skete i Aarhus.

Fra disse mønter stammer desuden den ældste benævnelse af byens navn: Alabu. Også kongerne Knud den Hellige og Erik Ejegod fik slået mønt i byen. Der er fundet spredte spor efter håndværk i nærheden af åen fra hele perioden år 700 til 1000, men jordlagene vise, at agermarker afløste bygninger.^{[Kilde mangler]} På hver side af åen blev der opført en kirke, hvor der er fundet grave dateret til 995-1025.^{[Kilde mangler]}

Aalborgstuen, borgerstue fra 1600-tallet, i dag opstillet på Aalborg Museum.

Middelalder og nyere tid

Købmand Jens Bang byggede dette hus i renæssancestil i 1624

I middelalderen blomstrede Aalborg, den fik tildelt købstadsrettigheder i 1342, og blev en af Danmarks største byer. En udvikling der blev yderligere forstærket, da byen i 1516 blev tildelt monopol på handel med saltede sild.

Aalborg Havn fik kongeligt privilegium som havn i perioden 1462-1490.

Købmands- og handelsforeningen Guds Legems Laug blev oprettet i 1481, efter lang tids handel med Hanseforbundet. Sildefiskeriet skabte forbindelser over Nordsøen til England, men også handelen med Norge og Vestsverige var vigtig. Under Grevens fejde var byen dog hårdt ramt.

Skipper Clement brugte byen som hovedbase, men i december 1534 blev byen stormet af Johan Rantzaus tropper, der plyndrede og afbændte den. Det er blevet anslået, at omkring 2.000 mennesker mistede livet i den forbindelse. Dette kan have været en hævn for slaget ved Svenstrup få måneder før, hvor oprørshæren havde besejret Christian d. 3.'s adelshær. I 1554 blev Aalborg bispeby. I århundrederne, som fulgte efter voksede Aalborg atter, hovedsageligt på grundlag af det rige sildefiskeri omkring Jylland, der fik et særlig stærkt opsving i 1680'erne.

Fil:Aalborg - Budolfi Kirke er Aalborgs domkirke Danmark Foto 2010 Wolfgang Pehlemann IMG 6661.jpg

Budolfi Kirke er Aalborgs domkirke

En række bygninger fra middelalderen er der stadig bevaret spor af. Gråbrødreklosteret, som lå på østsiden af Østerå, nævnes i 1268 og var et franciskanerkloster. Det blev formentlig opført omkring 1240, mens fransiskanerklosteret i Ribe fra 1232 er Danmarks ældste. Klosteret blev nedlagt i 1530, altså allerede før reformationen. Rester fra de nu nedrevne bygninger kan i dag ses i en underjordisk udstilling under Algade. Byens tredje kloster, det delte munke- og nonneklosteret Helligåndsklosteret, blev stiftet 1451 for at hjælpe syge, forældreløse og fattige. Det blev omgjort til sygehus ved Reformationen. I dag fungerer bygningerne som plejehjem. Domkirken Sankt Budolfi er opført i gotisk stil og er fra slutningen af 1300-tallet. Gammeltorv med huse fra ca. 1300 vidner om handelens rigdom i middelalderen.

Moderne tid

I 1767 begyndte fire præster i Aalborg at trykke et tidsskrift med nyheder. Det fik senere navnet Aalborg Stiftstidende og efter sammenlægning i 1999 med tre andre betydelige aviser i Nordjylland hedder avisen nu Nordjyske Stiftstidende. Aalborg Amtstidende udgav 1889-1971 en avis i Aalborg.

Omkring 1800 skete der en nedgang i sildefiskeriet, hvilket fik negativ indflydelse på byens økonomi. Den blev yderligere forværret i forbindelse med Tabet af Norge, hvor byen mistede sin vigtige rolle som knudepunkt for norgeshandelen og etableringen af Limfjordens Vestlige 'udgang', der betød, at byen mistede kontrollen med Limfjordsegnenes handel.

Aalborg Handelsskole blev grundlagt i 1875.

Aalborg fortsatte med at være Jyllands største by indtil 1850'erne, hvor denne status blev overtaget af Aarhus. Efter en voldsom industrialisering i 1890'erne var Aalborg i 1900-tallet en udpræget industriby, kendt som byen med de rygende skorstene og hjemsted for flere store virksomheder indenfor især cement (Aalborg Portland) og Dansk Andels Cement (DAC), tobak (C.W. Obel), skibsbygning (Aalborg Værft) og spiritus (De Danske Spritfabrikker). Byens storhedstid som industriby i vækst i årene omkring 1. verdenskrig er baggrund for Jakob Paludans bog "Jørgen Stein". Forfatteren boede selv i byen. De store rigdomme som blev akkumuleret i byen afspejles blandt andet i villakvarteret Hasseris og især Hasserisvej, som vel har landets største koncentration af palæer og patriciervillaer fra omkring 1900.

I forbindelse med den tyske invasion af Danmark blev flyvepladsen meget tidligt erobret af tyske faldskærmssoldater. Denne begivenhed regnes som den første, hvor faldskærmstropper blev brugt i krig. Under hele krigen havde flyvepladsen stor betydning for Luftwaffe.

I 1969 lukkede Aalborg Privatbaner, og det blev slutningen på Aalborg som knudepunkt for en række jernbaner mod vest og øst.

Som følge af at byen ikke havde et universitet, blev Aalborg en udpræget arbejderby. Socialdemokratiet har haft flertal i mange år. I 1960 blev Aalborg Seminarium grundlagt og først i 1970'erne kom Aalborg Universitet.

I slutningen af 1990'erne begyndte Aalborg som mange andre gamle havnebyer at udnytte en del af den store og centralt beliggende industrihavn til boliger.

Utzoncenteret ligger på Aalborg havn

Geografi

Aalborg er beliggende i det nordlige Himmerland på sydsiden af Limfjorden og via Limfjordstunnelen, Limfjordsbroen og Jernbanebroen over Limfjorden er der forbindelse med forstaden Nørresundby på nordsiden, som ligger i det sydlige Vendsyssel. Samlet udgør Aalborg og Nørresundby ét byområde.

Afstande

Aalborg ligger 120 kilometer nord for Aarhus, 82 kilometer nord for Randers og 50 kilometer nord for Hobro. Aalborg ligger 50 kilometer syd for Hjørring, 63 kilometer sydvest for Frederikshavn og 90 kilometer øst for Thisted. Der er 414 kilometer (via. Storebæltsbroen) til København. Til Hamborg er der 450 kilometer. Til Göteborg er der (via. Frederikshavn-Göteborg-færgen) 150 kilometer. Til Oslo er der 340 kilometer (via. Hirtshals-Oslo færgen).

Aalborg centrum

Nytorv med udsigt til blandt andet Danske Bank og Jyske Bank.

I centrum af Aalborg findes Nytorv, der udgør byens mest centrale plads. Fra Nytorv udgår gågaden Bispensgade og et stykke fra torvet - via Østerågade - ligger gågaden Algade. Den ene ende af denne - som dog ikke er gågade - løber op mod Budolfi Kirke. De to gågader, Nytorv samt de tilstødende gader udgør et af byens største handelssteder, som er samlet i foreningen Aalborg Centrum. På Gammeltorv, som også ligger i centrum, finder man byens gamle rådhus, Aalborg Rådhus. Et stykke fra Nytorv (via Ved Stranden og Borgergade) ligger en af Aalborgs mest trafikerede gader, Vesterbro, som i den nordlige ende er forbundet med broen over Limfjorden til Nørresundby, Limfjordsbroen. Det er det eneste sted (foruden motorvejsforbindelsen i Limfjordstunnellen) hvor man kan krydse Limfjorden fra Aggersund i vest (bro) til Egense i øst (færge). Østerågade bliver til gaden Boulevarden, som leder op til John F. Kennedys Plads, Aalborg Busterminal og Aalborg Station.

Gammelt bindingsværkshus i Aalborg

Aalborgs bydele

Aalborg Kommune opdeler Aalborg i administrative planområder. I alt er der 16 planområder. 5A Hasseris, 5B Skalborg, 6A Kærby, 6B Hobrovej, 7 Gug, 8A Aalborg Øst, 8B AUC-kvt., 9A Reberb/Ryesg. kvt., 9B Søhelte kvt., 9C Klosterm/Vesterb., 10A Aalborg City, 10B Ø-gade kvt., 11A Vejgaard, 11B Vejgaard Vest, 12A Nørresundby og 12B Sundby/Hvorup.

Disse planområder kan opdeles i en funktionel bydelsbetegnelse der benyttes af Aalborgs indbyggere: Aalborg Centrum, Øgadekvarteret, Vejgaard, Aalborg Øst, Aalborg Universitetskvarter, Gug, Skalborg, Hobrovejskvarteret, Kærby, Hasseris, Aalborg Vestby og Nørresundby.

Flere af bydelene har lokale kvarterbetegnelser.

• Aalborg Øst dækker bl.a. områderne Øster Sundby, Øster Uttrup, Nørre Tranders, Sønder Tranders.
• Hasseris dækker bl.a. Mølholm og Gammel Hasseris.
• Skalborg dækker bl.a. City Syd.
• Gug dækker bl.a. Grønlandskvarteret, Gug Øst og Visse.
• Nørresundby dækker bl.a. Lindholm, Nørre Uttrup, Bouet.
• Hobrovejskvarteret dækker bl.a. Kornblomstkvarteret.
• Aalborg Vestby dækker bl.a. Søheltekvarteret og øen Egholm
• Østre Havn og Eternitten (Nye Områder)

Se også:

• Kategorien Bydele i Aalborg
• Kategorien Byer i Aalborg Kommune

Klima

Foråret i Aalborg er forholdsvist tørt og solrigt og typisk med temperaturer mellem 5 °C - 10 °C , men med mulighed for nattefrost og ikke sjældent temperaturer op til 15 °C. Sommerne har i gennemsnit maksimumtemperaturer omkring 20 °C og minimumstemperaturer på 12 °C, men sommetider med temperaturer over 25 °C dog sjældent over 30 °C. Efteråret har typisk temperaturer mellem 6 °C - 12 °C og er præget af en del regn. September kan byde på sensommervejr, mens november sommetider byder på snefald. Vinterne har gennemsnitstemperaturer mellem −3 - 2 °C, og sjældent lavere end −10 °C. Nedbøren er typisk skiftende mellem regn, slud og sne.

Vejr for Aalborg
Måned	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År
Gennemsnitlig maks	2 °C	2 °C	5 °C	10 °C	15 °C	19 °C	20 °C	20 °C	16 °C	12 °C	7 °C	3 °C	10,9 °C
Gennemsnitstemperatur	0 °C	0 °C	2 °C	6 °C	11 °C	14 °C	16 °C	16 °C	12 °C	9 °C	4 °C	1 °C	7,5 °C
Gennemsnitlig min	-3 °C	-3 °C	-1 °C	2 °C	6 °C	10 °C	12 °C	11 °C	9 °C	6 °C	2 °C	-1 °C	4 °C
Gennemsnitlig nedbør	54 mm	35 mm	44 mm	38 mm	49 mm	54 mm	64 mm	67 mm	72 mm	76 mm	75 mm	62 mm	689 mm
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut

Demografi

Aalborg fra luften. Nørresundby øverst.

På Himmerlandssiden bor der 100.873 (2009) indbyggere og i Nørresundby på Vendsysselsiden bor der 20.945 (2009). Samlet er der 196.292 (2009) indbyggere i Aalborg Kommune.

Historiske indbyggertal fra 1672-2006 .

Årstal	Indbyggertal	% +/-
1672	4.181
1769	4.425	5,84
1787	4.866	9,97
1801	5.579	14,65
1834	7.048	26,33
1845	7.477	6,09
1860	10.069	34,67
1870	11.721	16,41
1880	14.152	20,74
1890	19.503	37,81
1901	31.457	61,29
1911	38.415	22,12
1921	48.239	25,57
1930*	59.091	22,50
1940	74.681	26,38
1950	87.883	17,68
1960	96.436	9,73
1970	100.587	4,30
1976	94.994	-5,56
1981*	114.302	20,33
1986	113.650	-0,57
1990	113.599	-0,04
1994	116.567	2,61
1998	119.157	2,22
2002	120.359	1,01
2006	121.540	0,98
2010	123.432	1,56

• Fra og med 1925 medregnes Hasseris kær og Gl. Hasseris. Fra og med 1930 medregnes Nørre Tranders, Rørdal Fabriksby, Øster Sundby og Øster Uttrup.
• Fra og med 1981 medregnes Nørresundby.

Kultur og seværdigheder

Aalborg har et omfattende og levende kulturliv. I byen ligger KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Aalborg Kunstpavillon og flere teatre: Aalborg Teater, Det Hem'lige Teater og Teater Nordkraft. Der findes desuden tre biografer - BioCity, Metropol og Biffen.

Blandt de mest kendte historiske seværdigheder i Aalborg finder man Aalborg Kloster, det underjordiske Gråbrødrekloster Museet, Budolfi Kirke, Aalborghus Slot samt Jens Bangs Stenhus.

Af øvrige attraktioner kan nævnes Aalborg Symfoniorkester, Aalborg Tårnet, Aalborg Zoo, Aalborg Søfarts- og Marinemuseum, Aalborg Forsvars- og Garnisonsmuseum, Lindholm Høje Vikingemuseum og Vikingegravplads.

Havnefronten

Aalborg Centrale Havnefront ligger foran middelalderbyen, hvor fjorden er smallest og danner et stort sving. Aalborg Centrale Havnefront skal opleves som en helhed med harmoni i materialer og belysning - belysningen som fik Den Danske Lyspris i 2011. Landskabet understreges af en sammenhængende promenade for bløde trafikanter. Promenaden udføres i asfalt, og der etableres sidde- og opholdstrapper, som går helt ned til vandet, samt bænke og udsigtsplatforme. Samlende for området, og en forudsætning for god og direkte sammenhæng mellem den tætte midtby og havneområdet, er det nye vejanlæg Strandvejen-Slotspladsen-Nyhavnsgade. Det samlede vejforløb er taget i brug foråret 2010. Vejen ombygges til en smuk bygade med biltrafik i to spor, midterhelle/venstresvingsbane, cykelstier, fortove, beplantning og vejbelysning. I området mellem Toldbodgade og Slotspladsen er frigivet store arealer til Jomfru Ane Parken. På havnen foran Jomfru Ane Parken ligger Havnebadet. På Østre Havn planlægges der at der skal bygges højhuse, som skal skabe en New-Yorker lignende skyline.

Kulturhuset Nordkraft

Et nyt kulturhus, Nordkraft som er et tidligere elektricitetsværk ved havnen. Beboerne i Nordkraft er: Aalborg Kickboxing Klub, Aalborg Kulturskole, Aalborg Kunstpavillon, AAU Idrætsuddannelser, Azzurra Nordkraft, Biffen, Café Utopia Nordkraft, Den Rytmiske, DGI Nordjylland, DGI-HUSET i Nordkraft, Dreamhouse, FOKUS Folkeoplysning, I. H. Aalborg, Jydsk Håndbold Forbund, KUL, Kulturforeningen Baghuset, Kunsthal Nord, Nord Craft, Nordkraft Event, SIFA, Skråen, Sportskarate.dk, Teater Nordkraft og VisitAalborg.

Natteliv

Byen er også kendt for sit varierede natteliv, der er koncentreret i og omkring Jomfru Ane Gade, der rummer mange diskoteker og restauranter.

Sport

Der afholdes et maratonløb ved navn Aalborg Brutal Marathon i Aalborg.

Aalborg Boldspilklub (AaB)

Sportsligt er Aalborg primært kendt for sportsklubben AaB fra 1885 og dermed en af landets ældste sportsklubber. Klubben har en fodboldafdeling, AaB Fodbold, der spiller i Superligaen og to gange har deltaget i Champions League. Derudover har de] en håndboldafdeling, AaB Håndbold, som med sin herreafdeling blev danmarksmestre i sæsonen 2009/2010. Desuden spiller ishockeyafdelingen, AaB Ishockey, der spiller i Superisligaen og blev nr. 2 i denne for sæsonen 2009-2010

Øvrige sportsklubber

Byen rummer også floorballklubben Aalborg Flyers, Aalborg KFUM Fodbold, Idrætsklubben Aalborg Freja, Idrætsklubben Chang Aalborg Idrætsklubben Lindholm IF, håndboldklubben Aalborg DH, Basketballklubben Aalborg Basketball Klub (ABK) og Aalborg Studenternes Idrætsforening (AASI), hvor studerende både kan spille fodbold, håndbold og volleybold.

Sportshøjskolen

Aalborg Sportshøjskole ligger placeret i Vestbyen lige over for Aalborg Stadion. Skolen er en stor del af byens idræts- og kulturliv, idet eleverne bruger mange af sportsklubberne i Aalborg som sparringspartnere og efterfølgende ofte får trænerjobs i samme klubber. Fra Sportshøjskolen uddannes Diplomtrænere indenfor flere forskellige idrætter, man har mulighed for at forberede sig til et kommende studie, primært indenfor de humanistiske områder, eller man kan forberede sig til optagelsesprøven til Politiskolen. Yderligere afholder Aalborg Sportshøjskole et årligt motionsløb i foråret, ligesom der flere gange om året holdes åbne sangaftener med temaer som Beatles, 1960'erne, Gasolin' m.m.

Transport

Byens centrum er meget mærket af at der kun er to hovedfærdselsårer der går over Limfjorden. Hovedvejen mellem Hjørring og Hobro går tværs igennem Aalborgs centrum i form af den lange gade Vesterbro. Beboere og folk der færdes igennem byen lærer hurtigt at i myldretiden er det umuligt at bruge hovedvejsåren gennem centrum da den er proppet af biler. Der er i stigende grad en debat i området om Den 3. Limfjordsforbindelse.

Kollektiv transport

John F. Kennedys Plads med Kennedy Arkaden og Aalborg Busterminal i baggrunden.

Aalborgs trafikale samlingspunkt er John F. Kennedys Plads, hvor man både finder Aalborg Busterminal og Aalborg Station. Der er hyppige togforbindelser mod København (5½ t.), Aarhus (1½ t.), Hjørring (40 min.), Frederikshavn (1¼ t.) og Skørping (21 min.). Aalborg er et knudepunkt for bustrafikken i Region Nordjylland og har desuden X-busforbindelser til Rønbjerg, Nykøbing M., Løkken Viborg, Asaa, Frederikshavn, Silkeborg, Holstebro, Randers, Aarhus, Esbjerg og Thisted. - I Aalborg er det muligt at bruge Rejsekort i alle byens busser og på Aalborg Nærbane.

Tog

Med stationerne Lindholm, Vestbyen, Skalborg og Aalborg Station, der alle betjenes af regionaltog, er Aalborg en af de relativt få byer i Danmark, der betjenes fra flere regionaltogs-stationer. DSB's InterCityLyn-tog stopper alle på Vestbyen, Lindholm og Banegården.

Kommunen betjenes også af tog via Aalborg Nærbane, der ud over Aalborg Station standser i Lindholm, Vestbyen, Svenstrup og Skalborg.

Bus

Byen betjenes af 15 almindelige bybuslinjer, 4 servicebuslinjer samt 4 metrobuslinjer. Metrobusserne kører ikke efter en decideret plan, men ankommer med et bestemt interval, i dagtimerne typisk hvert 7.-8. minut. De minder således om A-busserne i København. Der er omkring 55.000 påstigninger i Aalborg kommune i hverdage

• 1 (Fællesstrækningen)* Bouet - Nr. Uttrup Torv - Aalborg Busterminal - Mariendals Mølle - Skalborg - City-Trafik
• 2 (Fællesstrækningen)* Lindholm Station - Nytorv - Aalborg Busterminal - AAU Busterminal - Arriva
• 5 Skelagergårdene - Mariendals Mølle - Th. Sauers Vej - Grønlandskvarteret - AAU Busterminal - Arriva
• 6 Lindholm Station - Limfjordstunellen - Tech College Aalborg - AAU Busterminal - Arriva
• 11 Skelagergårdene - Hasseris Bymidte - Aalborg Busterminal - Nytorv - Nørre Tranders - Skallerupvej - Arriva
• 12 AAU Busterminal - Vejgaard - Aalborg Busterminal - Nytorv - Søheltekvarteret - City-Trafik
• 13 Gug Øst - Aalborg Busterminal - Nytorv - Søheltekvarteret - Væddeløbsbanen - City-Trafik
• 14 Skelagergårdene - Aalborg Busterminal - Nytorv - Humlebakken - AAU Busterminal - Arriva
• 15 Hasseris - Vingårdsgade - Aalborg Busterminal - Hellevangen - Visse (Nøvling - (Gistrup) - City-Trafik
• 16 City Syd/Skalborg - Scheelsminde - Kærby - Aalborg Busterminal - Vingårdsgade - Mølholm - Arriva
• 17 Strubjerg - Vingårdsgade - Aalborg Busterminal - Nørre Tranders - Saltumvej (Linjen betjenes delvist af hybridbusser) - City-Trafik
• 18 Tech College Aalborg - Gasværksvej - Østerbro - Aalborg Busterminal - City-Trafik
• 21 Vodskov - Bouet - Østergade - Aalborg Busterminal - Svenstrup - Godthåb (Svenstrup) - Arriva
• 22 Aabybro - Aalborg Lufthavn - Lindholm Station - Aalborg Busterminal - AAU Busterminal - Gistrup - Arriva
• 23 Visse - Aalborg Busterminal - Østerågade - Vesterkæret - Mølholm - Arriva
• 24 Skalborg - Hasseris - Nytorv - Aalborg Busterminal - Humlebakken - AAU Busterminal - Arriva
• 25 Ferslev - Aalborg Busterminal - Nytorv - Klarup - Arriva
• 26 Aalborg Busterminal - Sulsted - Arriva
• 27 Nørre Uttrup - Østerågade - Aalborg Busterminal - Smedegårdsvej - Skallerupvej - Arriva
• S1 Mølholm - Hasseris - Vestbyen - Nytorv - Fynsgadecentret - Færø Plads - H. C. Andersensvej - Arriva
• S2 Gug Øst - Grønlands Torv - Engvej - Forbindesesvejen - Strubjerg - Arriva
• S3 Løvbakken - Lindholm Søpark - Nytorv - Aalborg Busterminal. - Gundorfslund - City Syd - Arriva
• S4 Svenstrup Station - Gråstenvej - Skipper Clements Vej - Svenstrup Station - Arriva
• CC Aalborg Busterminal - Hobrovej - Mølleparkvej - Zoo - Hobrovej - Kunsten - Spritfabrikken - Jomfru Ane Parken - Utzon Centret - Nordkraft - Friis - Nytorv - Aalborg Busterminal - City-Trafik (Køres fra den 25. juni til den. 20. august)

• Metrobusserne kører på en fællestrækning, hvorefter de deles ud til andre byer. Hvis der fx står 1L, kører bussen videre til Svenstrup/Godthåb.

Taxa

Dantaxi kører taxa i Aalborg, efter fusionen med Aalborg Taxa - mens at bestillingscentralen både ligge ved Aalborg Taxa's tidligere nummer, og ved Dantaxi's landsdækkende nummer.

Aalborg Lufthavn

Aalborg Lufthavn er Danmarks tredjestørste lufthavn med forventeligt 1,5 million passagerer i 2010. Indenrigsruten til København er Danmarks uden sammenligning største med mere end 20 daglige afgange. Ruten beflyves af både SAS, Cimber Air og Norwegian. Der er desuden 16-18 udenrigsruter til bl.a. London, Paris, Oslo, Malaga, Mallorca, Vágar og Florida. Hertil kommer en stærkt stigende chartertrafik.

Lige ved siden af Aalborg Lufthavn ligger Flyvestation Aalborg.

Aalborg Havn

Aalborg Havn er beliggende ved Limfjorden i primært Aalborgs østlige del. Den af Aalborg Kommune ejede virksomhed Aalborg Havn A/S ejer 2,6 mill. m2 havneareal, øvrige havnebesiddelser udgøres af bl.a. Aalborg Portland og Nordjyllandsværket. Royal Arctic Line driver godstrafikken til Grønland fra Aalborg Havn. Korn- og foderstoffer, stålkonstruktioner, vindmøllevinger, cement, kul, olie og containergods er alle varer, der lades i Aalborg Havn.

Uddannelse

Aalborg havnefront øst for Limfjordsbroen

Aalborg havnefront vest for Limfjordsbroen

Som en af landets største byer og centrum for en stor region, har Aalborg en del forskellige uddannelsesinstitutioner. Kommunen driver 50 folkeskoler, og derudover findes følgende uddannelsesinstitutioner:

Erhvervsuddannelse

• Aalborg Universitet (AAU)
• University College Nordjylland
• Nordjysk Musikkonservatorium
• SOSU Nord

Ungdomsuddannelse

• Tech College Aalborg
• Aalborg Tekniske Gymnasium
• Aalborghus Gymnasium
• Hasseris Gymnasium
• Aalborg Katedralskole
• Nørresundby Gymnasium
• Aalborg Studenterkursus
• Aalborg Handelsskole
• Agri College
• Auto College
• Construction College
• Dental College
• Food College
• Media College
• Metal College
• Style & Wellness College
• Technology College

Øvrig uddannelse

• Aalborg Sportshøjskole
• Folkeuniversitetet i Nordjylland
• Aalborg Produktionsskole
• Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation
• Taleinstituttet
• Høreinstituttet
• Aalborgskolen

Erhverv

Erhvervsmæssigt er byen blandt andet kendt for sin produktion af hvid og grå cement på cementfabrikken Aalborg Portland og for sin snaps - Rød Aalborg - idet De Danske Spritfabrikker blev grundlagt her i 1881 af C.F. Tietgen og C.A. Olesen.

I byens østlige del findes endvidere Aalborg Universitet. Fra Aalborg Centrum er der 6 km til Aalborg Lufthavn på nordsiden af Limfjorden.

En betydelig del af byens og områdets erhvervsliv er organiseret i Aalborg Industri- & Handelskammer, der hviler på Guds Legems Laug, der blev indstiftet lokale købmænd i 1431. Organisationen, der er landets ældste af sin art, tæller omkring 650 medlemmer.

Største arbejdspladser

De største arbejdspladser i Aalborg (min. 500 fuldtidsstillinger i Aalborg) er følgende:

Nr.	Største arbejdspladser i Aalborg	Antal fuldtidsstillinger	Noter
1.	Aalborg Sygehus	4.596 (2010)	Incl. 91 sengepladser i Hjørring, Dronninglund og Hobro.
2.	Aalborg Universitet	2.297 (2008)	Incl. afdelinger i Esbjerg og Ballerup
3.	Telenor Danmark	1.300 (2010)	I Aalborg by
4.	Siemens Wind Power	1.200 (Juni 2011)	I Aalborg by
*	Spar Nord Bank	1.471 (2010)	I hele Danmark
*	KMD	1.000 (200?)[Kilde mangler]	*Forældet data
*	Aalborg Portland	850 (2009)	I hele Danmark
*	University College Nordjylland	700 (2010)	I Aalborg og Hjørring
*	Alfa Laval	639 (2009)	I hele Danmark
*	Nordjyske Medier	600 (2009)	I Nordjylland
*	IDA Service	948 (2009)	I hele Danmark, fra 2011 en del af Compass Group.

Venskabsbyer

Aalborg har 27 venskabsbyer over hele verden. Aalborg er dermed den by i Danmark med flest venskabsbyer. Hvert fjerde år får Aalborg besøg af unge fra størsteparten af venskabsbyerne til sportsbegivenheden Ungdomslegene.

Listen over venskabsbyer per 26. juli 2009:

• - Almere, Holland
• - Antibes, Frankrig
• - Bydelstorp, Tyskland
• - Edinburgh, Skotland
• - Fredrikstad, Norge
• - Fuglafjørður, Færøerne
• - Galway, Irland
• - Gdynia, Polen
• - Haifa, Israel
• - Hefei, Kina
• - Húsavík, Island
• - Innsbruck, Østrig
• - Kaliningrad, Rusland
• - Karlskoga, Sverige
• - Lancaster, England
• - Nuuk, Grønland
• - Pushkin, Rusland
• - Racine, Wisconsin, USA
• - Rapperswil-Jona, Schweiz
• - Rendsborg, Tyskland
• - Riga, Letland
• - Riihimäki, Finland
• - Ittoqqortoormiit (Scoresbysund), Grønland
• - Solvang, Californien, USA
• - Tulcea, Rumænien
• - Varna, Bulgarien
• - Vilnius, Litauen
• - Wismar, Tyskland

Berømte bysbørn

Født i Aalborg

• Hans af Danmark (1455-1513), konge af Danmark, Norge og Sverige, hertug over Slesvig og Holsten
• Preben Kaas (1930-1981), skuespiller og komiker
• Henning Munk Jensen (1947-), fodboldspiller
• Henning Jensen (1949-), fodboldspiller
• Britta Thomsen (1954-), politiker og Europaparlamentsmedlem
• Ole Bornedal (1959-), filminstruktør
• Anne van Olst (1962-), olympisk bronzevinder i dressur-ridning
• Benny Nielsen (1966-), olympisk sølvvinder i svømning
• Jes Høgh (1966-), fodboldspiller
• Soulshock (1968-), sangskriver og musikproducer
• Hanne Dahl (1970-), politiker og tidligere Europaparlamentsmedlem
• Ebbe Sand (1972-), fodboldspiller
• Peter Gade (1976-), EM-guld og VM-bronze i badminton
• Joachim B. Olsen (1977-), olympisk bronzevinder i kuglestød
• Mette Frederiksen (1977-), politiker og minister
• Niarn (1979-), dansk rapper

Længere ophold i Aalborg

• Skipper Clement (1485-1536), leder af bondeoprøret
• Jens Munk (1579–1628), søfarer opvokset i Aalborg
• Frederik Ferdinand Tillisch (1801–1889), dansk statsmand
• Jørn Utzon (1918-2008), arkitekt opvokset i Aalborg
• Inge Eriksen (1935-), forfatter, har skrevet en roman der foregår i Aalborg "En kvinde med hat"
• Ole Stavad (1949-), politiker og tidligere minister uddannet i Aalborg
• Bent Flyvbjerg (1952-), forskningsleder ved Oxford University, længere ansættelse ved Aalborg Universitet
• Frank Jensen (1961-), borgmester og tidligere minister opvokset i Aalborg
• Bjørn Lomborg (1965-), statistiker og forfatter opvokset i Aalborg
• Jakob Ejersbo (1968-2008), forfatter, bl.a. til romanen Nordkraft
• Peter Adolphsen (1972-), forfatter opvokset i Aalborg

Litteratur

• Aalborgs Historie i 6 bind, udgivet 1987-1998 af Aalborg Kommune (bind 6 af AOF Aalborg):
  • Bind 1 : Fra Aalborgs fødsel til Grevens Fejde 1534, Erik Johansen, Bodil Møller Knudsen, Jan Kock. 1992. ISBN 87-982530-7-7.
  • Bind 2 : Aalborg under krise og højkonjunktur fra 1534 til 1680, Lars Tvede-Jensen, Gert Poulsen. 1988. ISBN 87-982530-3-4.
  • Bind 3 : Aalborg fra politisk skandale mod økonomisk katastrofe fra 1680 til 1814, Gert Poulsen, Per Bo Christensen. 1990. ISBN 87-982530-4-2.
  • Bind 4 : Aalborgs industrielle udvikling fra 1735 til 1940, Henning Bender. 1987. ISBN 87-982530-2-6.
  • Bind 5 : Aalborg under stilstand og fremgang fra 1814 til 1970, Per Bo Christensen, Jens Topholm. 1990. ISBN 87-982530-5-0.
  • Bind 6 : Arbejderbevægelsen i Aalborg 1870-1970, Henning Bender m.fl. 1998. ISBN 87-987147-0-8.
• Stig Bergman Møller (2000); Aalborg i vikingetiden. i; Knud Erik Andersen; På sporet af vikingerne, nye fund – ny viden. Borgen 2000 ISBN 87-21-01002-1
• Krigensby, Aalborg 1940 - 1945, Hans Gregersen, ISBN 978-87-92102-03-4
• En dagdriverbekendelser, Ejvind Aagaard, ISBN 978-87-991992-0-4
• The little book about Aalborg ISBN 87-91540-17-8

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Aalborg

• Aalborg Kommunes hjemmeside
• Aalborg-portalen med informationer om aktiviteter i byen (Nordjyske Medier)
• Aalborg Leksikon - Gadernes historie
• Dansk Center for Byhistorie - Aalborg
• VisitAalborg (Aalborg Turistkontor)