Åndedræt
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Åndedrættet, i sundhedsvæsenet ofte kaldet respirationen, er betegnelsen for den proces, hvorved mennesker optager ilt fra luften ved at lade atmosfærisk luft passere ind og ud af lungerne.
Respirationen opdeles gerne i to trin, hhv. inspirationen, hvor lungerne fyldes med luft, og ekspirationen, hvor luften slippes ud af lungerne igen.
[redigér] Det normale åndedræt
Inspirationen er en aktiv proces, der starter med at lungernes rumfang udvides. Dette sker ved at mellemgulvsmusklen Diaphragma trækker sig sammen, hvorved bugens indhold trykkes lidt sammen (ses ved at bugen udspiles let for at give plads) samtidig med at lungerne trækkes nedefter og udvides. Samtidig kan ribbensmusklerne vinkle brystkassen lidt opad og udad, for yderligere at udvide lungerne. Således falder trykket og bliver lavere end trykket i den omgivende luft, der derfor suser ned i lungerne.
I lungerne diffunderer ilt fra luften til blodet, og kultveilte diffunderer fra blodet til luften. Via lungerne optager mennesket ca. 250 ml. ilt i døgnet, og udskiller ca. 200 ml. kultveilte.
Ekspirationen er primært en passiv proces. Når lungerne er fyldte med luft sker ekspirationen ved at lade musklerne slappe af, så mellemgulvet og brystkassen falder tilbage. Dette gør trykket i lungerne større end i den omgivende luft, hvorfor lungerne tømmes igen.
Én vejrtrækning svarer til én inspiration og én ekspiration. Med hvert åndedrag passerer ca. ½ liter luft ind og ud af lungerne (tidalvolumen). Lungerne kan maksimalt indeholde ca. 6 liter luft; ca. 1½ liter heraf udgør "dead space", et volumen, der aldrig tømmes helt for luft. Således kan der maksimalt skiftes ca. 4½ liter luft med hvert åndedrag. Voksne, raske mennesker trækker vejret 12-18 gange i minuttet; dette benævnes respirationsfrekvensen.
[redigér] Det påvirkede åndedræt
I ekstreme tilstande hvor kroppen har brug for ekstra ilt, f.eks. ved sygdom eller under fysisk anstrengelse, kan iltoptaget forhøjes; respirationsfrekvensen tiltager og tidalvolumen øges. Tillige kan lungernes rumfang yderligere udvides ved at visse "hjælpemuskler", bl.a. i halsen, tages i brug. En respirationsfrekvens over 18/min kaldes tachypnø.
Tilsvarende kan flere tilstande nedsætte respirationsfrekvensen. Falder denne under 12/min kaldes det bradypnø.
