Blodkredsløbet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skematisk billede af kredsløbet. De røde blodkar fører det iltede blod fra lungerne gennem hjertet til kroppen, de blå blodkar fører det afiltede blode fra kroppen gennem hjertet til lungerne

Blodkredsløbet, (det cardiovaskulære system) eller kortere kredsløbet, er betegnelsen for det system af blodkar og organer, der – via blodet – bringer ilt, næring, hormoner m.v. til kroppens celler og bortskaffer de affaldsstoffer, cellernes forbrænding producerer. Det opdeles normalt i to dele, hhv. det lille kredsløb (lungekredsløbet eller pulmonarkredsløbet) og det store kredsløb (kropskredsløbet eller det systemiske kredsløb). Sammen med kredsløbet hører også lymfesystemet, der drænerer overskydende væske, i form af lymfevæske, fra kroppens væv og leverer det tilbage til kredsløbet.

Det store kredsløb[redigér | redigér wikikode]

Det systemiske kredsløb tager udgangspunkt i hjertet, der pumper det iltede blod fra venstre hjertekammer ud i hovedpulsåren Aorta, der løber foran rygraden ned til bækkenet. Undervejs løber flere sidegrene fra, så der føres blod til hoved, arme, lever, nyrer, mave m.v., indtil Aorta endelig forgrener sig i de to store arterier, der fører ud i benene.

Uanset hvor i kroppen, pulsårerne (arterierne) fører blodet hen, vil det bevæge sig mod kroppens væv igennem mindre og mindre årer; arterierne vil således dele sig i arterioler, der igen vil blive til kapillærer, alt sammen med det formål at få blodet fordelt ud til hver enkelt af kroppens celler. Når blodet bevæger sig igennem kapillærerne kan næringsstoffer og ilt, sammen med væske fra blodbanen, diffundere gennem kapillærvæggen og ud til kroppens celler. Samtidig kan affaldsstoffer, herunder CO2, diffundere tilbage til kapillæret.

Herefter begynder kapillærerne at samles igen, nu førende afiltet blod. De løber først sammen i "små vener", venoler, herefter i vener, der ender i de store hulvener, der afleverer blodet til hjertet.

Det lille kredsløb[redigér | redigér wikikode]

Kapillærnettet omkring en alveole; de blå arterier fører det afiltede blod forbi den drueklaselignende alveole, og de røde vener fører det iltede blod tilbage mod hjertet

Lungekredsløbet starter fra højre hjertekammer, hvor det afiltede blod fra kroppen pumpes ud i lungearterien, der hurtigt deler sig og leder ud til hver lunge. Her deler blodkarrene sig hurtigt til arterioler og kapillærer, der ligger tæt op ad alveolerne, der er de små luftlommer, hvor udvekslingen af ilt og CO2 finder sted.

Når blodet har afgivet CO2 og er blevet iltet samles kapillærnettet til venoler og vener, og det iltede blod føres tilbage til hjertets venstre forkammer, så det kan pumpes rundt i det systemiske kredsløb igen.

Det parakapillære kredsløb[redigér | redigér wikikode]

Skematisk billede af af det parakapillære kredsløb

Blodets udveksling af væske, ilt, næringsstoffer, CO2 m.v. foregår via det parakapillære kredsløb, der er et mikrokredsløb, der finder sted hen over ethvert kapillærs længde.

I den arterielle ende af kapillæret er blodtrykket forholdsvist højere end væsketrykket i den omkringliggende vævsvæske; der bliver derfor presset væske fra blodbanen til vævsvæsken. I den venøse ende er blodtrykket imidlertid faldet, så trykket i blodkarret er mindre end i vævsvæsken, derfor trækkes væske tilbage til blodbanen. Samtidig hjælpes dette mikrokredsløb på vej af osmotiske forhold mellem vævsvæsken og blodbanen.

Lymfesystemet[redigér | redigér wikikode]

Lymfesystemets samarbejde med blodkredsløbet

Når blodbanen afgiver væske til vævet, optager det ikke væske i lige så stor mængde. Der bliver en del væske tilbage i vævet. Hvis ikke dette dræneres tilstrækkeligt vil det med tiden skabe væskeudtrædninger i vævet, ødemer. Dette problem løser lymfesystemet. Flettet ind i kapillærnettet ligger en mængde lige så tynde lymfekar, der drænerer den overskydende væske og fører den via lymfesystemet tilbage til de store hulvener, lige inden disse løber ind i hjertet. Undervejs passerer lymfen adskillige lymfeknuder, der er "depot" for bl.a. hvide blodlegemer, der spiller en stor rolle i kroppens immunforsvar.

Venepumpen[redigér | redigér wikikode]

Venepumpen. Først trykker en muskel på venen (1) hvilket presser blodet væk fra trykstedet (2). Veneklapper sørger for at blodet "ensrettes" (3)
Veneklapper, der "ensretter" blodet i blodbanen

Når blodet forlader hjertet i arterierne drives det frem af blodtrykket, skabt ved hjertets sammentrækning. Desto længere blodet bevæger sig bort fra hjertet, desto mindre bliver dette tryk. Når blodet har passeret kapillærnettet og bevæger sig over i venerne er dette tryk ikke ret stort. Det, kombineret med at blodet skal "konkurrere" med tyngdekraften for at komme tilbage fra især benene på et stående menneske, har skabt en anden mekanisme til at føre blodet frem gennem venerne – venepumpen.

Venepumpen virker lidt som et ventilsystem, der bringer blodet tilbage mod hjertet ved at udnytte veneklapper og kroppens eget muskelarbejde. Når musklerne trykker på venen klemmes den sammen. Dette skaber et lokalt tryk, der presser blodet væk fra det sted, hvor venen klemmes sammen. Veneklapperne sidder på indersiden af venen og sørger for, at blodet kun kan bevæge sig i retning mod hjertet. Når musklerne således under arbejde skiftevis øger og mindsker trykket på venen bevæges blodet ad adskillige tempi tilbage mod hjertet.

Portåresystemer[redigér | redigér wikikode]

En undtagelse fra ovenstående gør sig gældende i hhv. hypofysen og leveren, hvor blodet passerer fra et kapillærnet gennem blodkar til et andet kapillærnet uden at have passeret hjertet – disse kaldes portåresystemer.

Blod-hjerne-barrieren[redigér | redigér wikikode]

En anden undtagelse sørger for, at hjernen – der er yderst sårbar for visse skadelige stoffer, der kan findes i blodet – adskilles fra blodbanen via blod-hjerne-barrieren. Der findes dog visse stoffer, der kan gennemtrænge denne barriere, fx alkohol og visse former for medicin.

Anatomi Stub
Denne artikel om anatomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.