Æsop

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Æsop

Æsop (eller Aisopos, græsk Αἴσωπος—Aisōpos) (620-560 f.Kr.) var en græsk forfatter af fabler som den om Haren og Skildpadden, der løber om kap. Han har lagt navn til Æsops fabler.

Æsops liv[redigér | redigér wikikode]

Herodot kalder ham slave fra Samos og placerer ham i 500-tallet. Herodot mener, at han muligvis blev myrdet af præsterne i Delfi, fordi han afslørede deres griskhed. Herodots oplysninger stammer muligvis fra en biografi, der senere blev videreudviklet til Æsop-romanen.

Apollonius af Tyana var en filosof fra det første århundrede. Han sagde om Æsop:

"Som den, der spiser godt af almindelige tallerkner, brugte han ydmyge eksempler til at lære os store sandheder. Efter at have fortalt en historie giver han råd om at gøre noget eller ikke at gøre noget. Og han var tættere på sandheden end digterne; for digterne anstrengte sig for at gøre deres historier troværdige. Mens han ved at fortælle en historie alle vidste ikke er sand, kunne fortælle sandheden blot ved at påstå, det ikke drejede sig om virkelige begivenheder." Philostratus, Apollonius af Tyana's liv, Bog V:14)

Æsops fabler[redigér | redigér wikikode]

Illustration af Walter Crane til en fabel fra en børnebogsudgave af Æsops fabler.

Æsops fabler handlede oftest om talende dyr med andre menneskelige egenskaber, samt en morale, der kan vise den stærkeres ret. Eller den svages, men kløgtiges sejr over den store, men dumme. Æsops fabler er blevet et generelt begreb.

Fablerne indeholder en masse historier om dyr der gør intelligente ting, f.eks. en fabel om en krage der kun kan nå vandet på bunden af en høj beholder ved at fylde denne op med sten indtil vandoverfladen hæves så meget at den kan nå vandet. Moderne forskning har bekræftet at krager er i stand til dette. [1]

Blandt Æsops fabler er:

  • Haren og skildpadden

Skildpadden vandt løbet ved hjælp af snyd og bedrag (han lod sin kone gemme sig nær målet, og derfra 'løb' hun de sidste meter lige før haren kom i mål), se også Zenons paradoks,

  • Ræven og druerne

Herfra udtrykket "At bide i det sure æble"; vindruer blev ændret til æbler, fordi danskerne ikke kendte vindruen. Og de er sure, sagde ræven om rønnebærrene.

  • Nordenvinden og Solen

De væddede om, hvem der kunne få en mand til at tage jakken af.

  • Myren og græshoppen,
  • Ræven og Storken
  • Drengen som råbte ulv

(ulven kommer!) brugt i 'Peter og ulven

  • Haren og skildpadden ; Ræven og druerne ; Haren og hunden ; Løven og musen ; Ræven og kragen ; Myrerne og græshoppen ; Alliken og duerne ; Musenes rådsmøde ; Ræven og gedebukken ; Påfuglen og tranen ; Bymusen og landmusen ; Ulven og geden ; Hanen og juvelen ; Ørnen og alliken ; Bjørnen og de to rejsekammerater ; Hunden og spejlbilledet ; Hyrdedrengen og ulven ; Myggen og tyren (ISBN 87-7905-330-0).

Demetrios fra Faleron samlede de første fabler i antikken. Der har været flere andre udgivere. Collectio Augustana (300-400 e.Kr.) er den kendteste.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Philostratus Apollonius af Tyanas liv

Noter[redigér | redigér wikikode]

Forfatter Stub
Denne forfatterbiografi er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi