DR Østjylland
DR Østjylland, også kaldet Østjyllands Radio, er Danmarks Radios regionalradio i det østjyske område. Indtil 2007 dækkede radioen Århus Amt, men siden er dækningsområdet udvidet, så den nu også dækker Horsens Kommune.
Stationen, der blev etableret i 1960, sender fra DR's mediehus i Århus og producerer radio fra lokalområdet (nyheder, morgen-, formiddags-, weekend- og eftermiddagsradio), men laver også en række andre programmer til den overordnede P4-flade. Det drejer sig om Dansktoppen, P4 Aften, musiktemaer og Brunch om søndagen. Desuden produceres P1-programmerne Apropos, Sproghjørnet og Samfundstanker.
Desuden har DR Østjylland en kulturredaktion, der leverer både radio og tv til diverse DR-kanaler. Faste sportsmedarbejdere bidrager til sportsudsendelser på flere radiokanaler og i TV-sporten.
DR Østjylland beskæftiger ca. 45 medarbejdere.
Dækningsområder [redigér]
DR Østjylland dækker kommunerne: Favrskov Kommune, Horsens Kommune, Norddjurs Kommune, Odder Kommune, Randers Kommune, Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Syddjurs Kommune og Århus Kommune.
Eksterne henvisninger [redigér]
|
||||||||||||||||||||