Esbjerg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om selve byen Esbjerg. Ordet Esbjerg bruges ofte også som en kort betegnelse for Esbjerg Kommune.
Esbjerg
[[Fil:|115px|center]]
Esbjerg HarbourfromWatertower.jpg
Esbjerg Havn set fra Esbjerg Vandtårn
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Rask må det gå"
Borgmester: Johnny Søtrup
:
Region: Region Syddanmark
Kommune: Esbjerg Kommune
Grundlagt: Havnen bygget i 1868
Postnr.: {{{postnr}}}
Demografi
Esbjerg by: 71.618[1] (2014)
 - Areal: km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
Kommunen: 115.095[1] (2014)
 - Areal: 742,5 km²
 - Befolkningstæthed: pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}} ({{{indbyg3år}}})
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.esbjerg.dk
Oversigtskort
Esbjerg (Syddanmark)
Esbjerg
Esbjerg
Esbjergs beliggenhed

55°28′15″N, 8°27′5″E

Koordinater: 55° 28′ 15″ N, 8° 27′ 5″ Ø

Esbjerg er Danmarks femtestørste by med 71.618 indbyggere (2014)[1] og er beliggende i Sydvestjylland. Den er desuden hovedby for Esbjerg kommune og det vestlige Jyllands største byområde med direkte forbindelse til Kolding og Odense via motorvej E20 og jernbane.

Havnen er drivkraften i Esbjerg, og de mange offshore-aktiviteter udgør den største faktor. Desuden fungerer Esbjerg Havn som færgehavn og som udskibningshavn for leverancerne til Horns Rev Havmøllepark. Byen har engang været Danmarks største fiskerihavn, men det hører efterhånden en svunden tid til.

Nordøst for byen ligger Esbjerg Lufthavn. Esbjerg er især kendt for sin fodboldklub EfB og ishockeyklub (Esbjerg Energy), der spiller sine hjemmekampe på henholdsvis Blue Water Arena og ((Granly Hockey Arena)).

Historie[redigér | redigér wikikode]

Esbjerg 1896

Esbjerg er opstået omkring den havn, som staten fra 1868 byggede som erstatning for havnen i Altona, der havde været det danske monarkis vigtigste nordsøhavn, men som var gået tabt i forbindelse med hertugdømmernes afståelse i 1864 ved afslutningen på 2. Slesvigske Krig. Før denne tid var området en øde og forladt egn. Man havde også set på Hjerting som en mulig ny havn.

I 1874 fik man jernbaneforbindelse til Fredericia og Varde, hvilket hurtigt fik byen til at udvikle sig. Allerede fire år tidligere havde man fået sin første byplan, der skulle sørge for, at den hastige vækst blev styret nogenlunde. I 1899 fik byen status af købstad. To år før var et af Esbjergs større vartegn, Vandtårnet, blevet bygget efter tysk forbillede.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

I området i og omkring Esbjerg ligger flere naturområder. Vadehavet går helt fra Esbjerg til det nordlige Holland. Derudover er der Fuglesøen ved Sneum Sluse og Marbæk-området.

Politik[redigér | redigér wikikode]

Esbjergs Borgmestre siden 1898[redigér | redigér wikikode]

  • 1898 – 1907: Jørgen Lyngbye
  • 1907 – 1921: Knud Holch
  • 1921 – 1925: A.P. Brandholt
  • 1925 – 1929: Niels Jørgen Jæger
  • 1929 – 1941: Morten Mortensen
  • 1941 – 1942: Rasmus Peder Nielsen Kock
  • 1942 – 1950: Laurits Høyer-Nielsen
  • 1950 – 1954: Hans Nissen
  • 1954 – 1958: Laurits Høyer-Nielsen
  • 1958 – 1959: Hans Nissen
  • 1959 – 1964: Laurits Høyer-Nielsen
  • 1964 – 1979: Henning Rasmussen
  • 1979 – 1989: Alfred Kristian Nielsen
  • 1990 – 1993: Flemming Bay-Jensen
  • 1994 – : Johnny Søtrup

Demografi[redigér | redigér wikikode]

År Antal boliger Antal indbyggere
1870 460[2]
1880 1.529[2]
1890 4.111[2]
1901 13.355[2]
1911 19.384[3]
1916 20.144[3]
1921 25.110[3]
1925 28.939[3]
1930 33.277[4]
1935 37.032[4]
1940 39.385[5]
1945 43.803[5]
1950 49.506[6]
1955 52.877[6]
1976 69.688[7]
1981 70.220[7]
1986 71.112[7]
1990 71.962[7]
2000 73.412[7]
2004 72.502[7]
2006 71.886[7]
2007 71.292[7]
2008 70.802[7]
2009 71.028
2010 71.459
2011 71.576
2012 71.579

Note: indbyggertallene medtager forstæder. Grænsen herfor er løbende blevet reguleret. Derfor kan yngre folketællinger udvise afvigelser i forhold til ældre.

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Esbjerg Havn


Om noget er byen Esbjerg knyttet til havnen, der er årsagen til, at byen gik fra at være ingenting i 1868 til at være Danmarks femtestørste i dag. Fiskeriet har tidligere haft en meget stor betydning for havnen og byen, men de senere år har havnearealerne skiftet funktion fra losning af fisk til lastning af dele til offshore aktiviteter. Vindmøllerne fylder i den sammenhæng rigtigt meget. Omkring havnen findes også faciliteterne for blandt andet Maersk Olie og Gas, samt en række andre offshore virksomheder, der understøtter olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Med havnen som drivende faktor er der i Esbjerg-området ca. 11.000 arbejdspladser inden for olie og gas og ca. 2.500 inden for alt lige fra design til installation og service af havvindmølleparker. Så alle aspekter af de største energiformer på havet er dækket ind af virksomheder i Esbjerg-området. Byen har over 1.000 rådgivende ingeniører med speciale i energi, og på uddannelsesområdet vokser antallet af bachelor- og kandidatuddannelser med fokus på både fossile og vedvarende energiformer.

Havnen bliver herudover stadig benyttet til godstransport primært via containere.

Transport og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Tog[redigér | redigér wikikode]

Fra Esbjerg Station går både InterCityLyn og InterCitytog til København og Københavns Lufthavn. Der går også regionaltog til Aarhus og Vejle. Forbindelse med Arriva til Niebüll, Skjern og med Vestbanen til Nørre Nebel.

Skib[redigér | redigér wikikode]

Fra Esbjerg sejler DFDS-færger til Harwich i England, som sejler med et moderne ro-pax skib med plads til mere end 600 passagerer.

Der går også mindre skibe til den nærliggende ø i Vadehavet, Fanø. Man kan desuden komme på havnerundfart eller opleve sæler på nærmeste hold med udflugtsbåde.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

Det gamle vandtårn i Esbjerg

Attraktioner og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Esbjerg har en række museer heriblandt Bogtrykmuseet, Esbjerg Byhistoriske Arkiv, Esbjerg Fiskeri- og Søfartsmuseum, Esbjerg Kunstmuseum, Esbjerg Museum, Historisk Samling fra Besættelsestiden og Esbjerg Spejdermuseum.

Byen er særlig berømt for skulpturen Mennesket ved Havet, der er fremstillet af Svend Wiig Hansen, men også lysskulpturen Stjernedrys er nævneværdig.

Natur- og kulturformidlingscentret Myrthuegård formidles naturen ved Varde Ådal og fugle i Vadehavsområdet.

Motorfyrskib nr. 1 er et fyrskib bygget i 1914 som var i brug helt frem til 1988 og er i dag åbent for turister.

Esbjerg har flere spillesteder og orkestre heriblandt Esbjerg Ensemble, Esbjerg Festuge Musikhuset Esbjerg, Tobakken og Vestjysk Musikkonservatorium. Derudover findes Esbjerg Børne- og Ungdomsteater og Ungdomskulturhuset Konfus.

Bygningsværker[redigér | redigér wikikode]

Sport[redigér | redigér wikikode]

Fodboldklubben Esbjerg forenede Boldklubber spiller pr. 2012 i Superligaen. Hjemmekampene spilles på Blue Water Arena. Desuden har EfB Ishockey også stor succes, og har således vundet Superisligaen adskillige gange. De spiller på Granly Hockey Arena.

Derudover har Esbjerg også fodboldstadionet Blue Water Arena og Svømmestadion Danmark.

Årets by[redigér | redigér wikikode]

1997[redigér | redigér wikikode]

Esbjerg blev i 1997 kåret som "Årets By"[8], fordi der hersker et unikt samarbejde mellem private og offentlige virksomheder, som blandt andet resulterede i opførelsen af Musikhuset, Svend Wiig Hansens statue "Mennesket ved havet" og ombygningen fra elværk til musikkonservatorium.

2006[redigér | redigér wikikode]

Esbjerg blev kåret som "Årets By" i 2006 på grund af "byens samlede arbejde med unge talenter inden for idræt, musik og billedkunst".[9] Særligt nævneværdigt er projektet med eliteidrætsklasserne på Vestervangskolen. Projektet går i al sin enkelthed ud på, at eliteidræts udøvere på 7.-10. klassetrin får mulighed for at kombinere eliteidræt og skolegang på en forsvarlig måde.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

Esbjerg har to universiteter og en højere læreanstalt:

Udover disse findes der følgende skoler og uddannelser:

Erhverv[redigér | redigér wikikode]

Store virksomheder, der er beliggende i Esbjerg, er:

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 Statistiske Meddelelser, 1911, Tabel 1. 8
  3. 3,0 3,1 3,2 3,3 Statistiske Meddelelser, 4 rk, 51 bd, 1 hft, Tabel 3. 7
  4. 4,0 4,1 Statistiske Meddelelser, 4 rk, 101 bd, 1 hft, Tabel 19. 11
  5. 5,0 5,1 Statistiske Meddelelser, 4 rk, 128 bd, 1 hft, s. 65
  6. 6,0 6,1 Statistiske Meddelelser, 4 rk, 166 bd, 1 hft, s. 8*
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 7,4 7,5 7,6 7,7 7,8 Danmarks Statistik, elektronisk database
  8. Jyllands-Posten: Årets By
  9. DR P4 Syd 14. maj 2006: "Esbjerg – Årets By 2006"