Næstved

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Næstved
Købstadsvåben Herredsvåben
Næstved byvåben.svg
Tybjerg Herreds våben 1580.png
Skt. Peders Kirke - Næstved.jpg
Skt. Peders Kirke i Næstved
Overblik
Land: Danmark Danmark
Motto: "Sydsjællands hovedby"
Borgmester: Carsten Rasmussen
Region: Region Sjælland
Kommune: Næstved Kommune
{{{adminenhedtype3}}}: {{{adminenhed3}}}
Grundlagt: 1135
Postnr.: 4700 Næstved
Demografi
Næstved by: 42.141[1] (2013)
 - Areal: {{{indbyg1areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg1tæthed}}} pr. km²
Kommunen: 81.163[1] (2013)
 - Areal: 681,00 km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
{{{indbygtype3}}}: {{{indbyg3}}}
 - Areal: {{{indbyg3areal}}} km²
 - Befolkningstæthed: {{{indbyg3tæthed}}} pr. km²
Tidszone: GMT +1 CET
Højde m.o.h.: m
Hjemmeside: www.naestved.dk
Oversigtskort
Næstved (Sjælland)
Næstved
Næstved
Næstveds beliggenhed

55°13′46″N, 11°45′24″E

Koordinater: 55° 13′ 46″ N, 11° 45′ 24″ Ø

Næstved ligger på Sydsjælland nær Susåens udløb og er med sine 42.141 indbyggere (2013)[1] Sjællands femtestørste by [2]. Næstved ligger i Næstved Kommune og tilhører Region Sjælland.

Byens navn er dannet af leddet næs (halvø) og tved, som betyder "afskæring". Næstved er en betydelig handels- og industriby og blev i 2006 kåret som den tredjebedste handelsby i Danmark. Tidligere har byen været kendt for sine gardehusarer, som dog siden er flyttet til Slagelse. Næstved er en stationsby og et jernbaneknudepunkt mellem Nykøbing Falster og København, samtidig med at den har adskillige togforbindelser til andre sjællandske byer. Den har desuden en havn med udløb i Karrebæk Fjord.

Indholdsfortegnelse

Byens historie [redigér]

Næstved er officielt grundlagt 1135 og fik status af købstad i 1140. Da så forskellige munkeordener som franciskanere, dominikanere og benediktinere begyndte at udvikle klostre i området, blev byen et religiøst centrum i middelalderen. Benediktinerordenen skabte stedet Skovkloster, der senere blev til Herlufsholm. Pga. sine rige jorde og strategiske beliggenhed i forhold til hansestæderne, var middelalderens Næstved en meget vigtig by på Sjælland, og i 1200-tallet byggede man Skt. Mortens Kirke ved Riddergade. En endnu ældre kirke blev i 1250 erstattet af anden kirke Skt. Peders Kirke, og pladsen omkring denne romanske tegl- og kridtstenskirke fik navnet "Skt. Peders Kirkeplads". Kirken regnes den dag i dag for Næstveds vartegn. I 1259 var der kirkestrid i landet og efterfølgende blev der udkæmpet et militært slag i nærheden af byen med fyrst Jarimar af Rügens store hær mod den almindelige befolkning anført af Margrethe Sprænghest. Man mener, at op mod 10.000 sjællandske bønder mistede livet ved den lejlighed. Ulykkerne var ikke ovre for Næstved, der i 1271, 1280 og 1297 hærgedes af voldsomme ildebrande. På Skt. Gereons Dag i 1298 lyste en repræsentant udsendt af paven, Legat Isarnus, band over den danske konge Erik Menved, hvilket også foregik i Næstved. Der var dømt ufredelige tider i området.

Byen var i 1300-tallet næsten omringet af fjender, og deres hovedkvarter var nogle fæstningsbanker syd for byen ved navn Husvolden, som dog i 1345 blev stormet og indtaget af kong Valdemar Atterdag. Herefter gik det fremad for byen, der takket været en livlig handel med de nordtyske hansestæder snart var en af Sjællands største handelssteder. Påbegyndelsen af Næstved Gamle Rådhus skete i det 14. århundrede, og Helligåndshuset blev bygget omkring år 1400 med funktion som sygehus og fattighjem. I dag holder Næstved Museum til i bygningen. I 1405 blev slottet Gavnø grundlagt på en ø sydvest for byen, dog i første omgang som kloster af Margrete 1. og først egentlig bygget til slot i 1755. Fra 1400 til 1484 opførtes Boderne, som sammen med Helligåndshuset er seværdige, middelalderlige stenbygninger ved Skt. Peders Kirkeplads, og i 1493 kom landets ældste bevarede gildehus, Kompagnihuset, til i Kompagnistræde. Gilde betyder ikke "fest", men i denne sammenhæng en faglig sammenslutning af handelsfolk, hvilket i Næstveds tilfælde var byens købmænd. I Riddergade blev bindingsværksbygningen Apostelhuset bygget omkring år 1500, og Ridderhuset i toetagers bindingsværk stod færdigt omkring 100 år senere. Byens fremgang stoppede først i midten af 1600-tallet, hvor svenskekrigene hærgede, og indbyggertallet begyndte at falde. I 1769 havde byen kun omkring 1.300 indbyggere. I 1799 opførtes Det Gamle Ridehus sammen med en række andre gamle rytterkasernebygninger i Grønnegade. Denne dragonkaserne eksisterede næsten 100 år, før den blev nedlagt. I dag er den Næstved Kulturhus. I 1825 startede man på at fremstille og mundblæse glas på fabrikken Holmegaards Glasværk lidt nord for byen, og dette glasværk blev siden meget berømt for sin glaskunst, ikke kun i Danmark, men også på verdensplan.

1800- og 1900-tallet [redigér]

Først i 1870 gik Næstved for alvor opgangstider i møde, da jernbanen mellem Vordingborg og Køge blev ført gennem byen. Næstved Banegård opstod samme år, og en række industrier, heriblandt Maglemølle Papirfabrik, skød op. I 1892 kom der jernbaneforbindelser til Slagelse, i 1924 til Ringsted og i år 1900 til Præstø, og i 1930 byggede man en skibskanal fra byen ud til Karrebæk Fjord, som 8 år senere medførte skabelsen af Næstved Havn i 1938. I 1960'erne gik en bølge af byfornyelse over Danmark, og en række gamle bygninger, også i Næstved, jævnedes med jorden, mens nye kom til. Blandt disse nye var Næstved Centralsygehus, et betonhøjhus fra 1967, som med sine 14 etager blev et moderne vartegn i bybilledet. I 1972 opnåede byens bedste fodboldklub, Næstved Boldklub en bronzemedalje i kampen om Danmarksmesterskabet, en succes der blev gentaget i 1975. Klubben var tæt på guldmedaljer i 1980, men måtte på sidste spilledag se Danmarksmesterskabet glippe, da Hans "Baronen" Aabech i kampens sidste minut udlignede til 1-1 for Kjøbenhavns Boldklub foran mere end 20.000 tilskuere på Næstved Stadion. Dette gjorde KB til Danmarksmester, og Næstved måtte nøjes med sølv. Efter endnu en sølvmedalje i 1988 er det siden gået jævnt tilbage for klubben, der i to omgange har været nede i den tredjebedste række. I dag spiller Næstved Boldklub i den næstbedste række.

Indkøbscentret Næstved Storcenter beliggende i den nordlige del af byen åbnede i 1989 og er siden blevet udvidet. Det indeholder ca. 50-60 butikker og et stormagasin, Bilka. I 1992 åbnede forlystelsesparken BonBon-Land ca. 7 kilometer øst for Næstved. På den kunstmæssige side skabte en tidligere snedker, Jens Andersen, i 1997 syv munkefigurer af elmetræer, som døbtes Munkene og er placeret på Munkebakken i Næstved nær et udsigtstårn. Munkefigurerne var inspireret af de førnævnte munkeordener fra byens middelalder.

Beliggenhed [redigér]

Næstved ligger ved Susåens udmunding i Karrebæk Fjord. Åen løber igennem et bakket område med blandt andet bakker som Fårebakken og Munkebakken, der er specielt karakteristisk på grund af de træudskårne munke og udsigtstårnet på toppen af bakken, hvorfra man kan se ud over hele Næstved. Da et par munke i starten af 1100-tallet købte jorden til Næstved af kongen, var der blot et par huse samlet ved åen. Beboerne blev befalet af munkene til at bære deres og deres dyrs afføring op på de golde bakker i stedet for at smide den i Susåen. Hensigten var at frugtbargøre bakkerne. Derpå voksede byen støt op gennem bakkerne, og derfor ligger Næstved i et meget bakket område med en å og en masse små vandløb. Et mindre kendt vandløb i Næstved hedder Kilden. Der er et sagn om kilden, der siger, at den har helbredende kræfter.

Det moderne Næstved [redigér]

I august måned er der Suså Festival for moderne musik, og hvert år afholder Muskelsvindsfonden sin musikfestival Grøn Koncert over hele landet, hvor Næstved er ét af de steder, som får fast besøg. Det er også byen, hvor den kendte rapgruppe Hvid Sjokolade kommer fra og voksede op i. De tre gutter i bandet mødte hinanden på Næstved Gymnasium, der lokalt går under navnet "Næver Gym". Også indenfor klassisk musik har Næstved noget at byde på, idet en del af Næstved Festuge bruges til afholdelse af en klassisk musikfestival den sidste uge i august. Susåen blev frilagt i 2001 og kan nu nydes af forbipasserende neden for Boderne og Skt. Peders Kirke.

Trafik [redigér]

Se også Se også: Primærrute 54.

Næstved gennemskæres af flere hovedveje primærrute 22, primærrute 54 og primærrute 14. Rute 54, hovedvejen Næstved-Rønnede, er hovedfærdselsåren til E47/E55 (Sydmotorvejen) Det er Danmarks mest trafikerede hovedveje med 13-15.000 biler i døgnet. Næstved Kommune ønsker Rønnedevejen opgraderet til motorvej eller motortrafikvej.

Den 22. oktober 2009 afsatte regeringen penge til en forundersøgelse af rute 54's evt. opgradering, som led i udmøntningen af en aftale om Grøn Transportpolitik, den 2. december 2009. I denne aftale enedes man ligeledes om at bygge en nordlig omfartsvej rundt om Næstved. Vejen er planlagt til at være en 2+1-sporet motortrafikvej, i alt syv kilometer lang. Omfartsvejen skal gå fra en ny fordelerring ved tv-senderen til Slagelsevej og forventes taget i brug omkring 2016.

Næstved Kommune bygger desuden en østlig omfartsvej rundt om byen fra fordeleringen vest for Næstved ved den kommede Næstved Omfartsvej til Vordingborgvej, 1 etape af den østlige omfartsvej åbnede for trafik den 20. december 2012.[3] , mens anden og tredje etape skal stå færdig i henholdsvis i 2016 og 2017 / 2018.[4]

Rute 22 går fra Kalundborg via Slagelse til Næstved, og munder derefter ud i en vestlig omfartsvej uden om Næstved og til Vordingborg. Ruten slutter i Sydmotorvejen ved primærrute 59, der går til StegeMøn. Rute 14 går fra Østre Ringvej i Næstved via Ringsted til Roskilde, hvor den mødes med Holbækmotorvejen ved det sydlige Roskilde.

Partner- og Venskabsbyer [redigér]

Partnerskabsbyer [redigér]

samarbejdsområde: kultur, Uddannelse og planlægning

samarbejdsområde: Udveksling og udvikling af pædagogisk arbejde

samarbejdsområde: Ældre- og handicap området

samarbejdsområde: Udvikling af erhvervet

Venskabsbyer [redigér]

Se også [redigér]

Bro over Susåen
Skt. Mortens Kirke i Næstved

Idrætsklubber og -foreninger i Næstved [redigér]

Seværdigheder [redigér]

Eksterne henvisninger [redigér]

Kilder [redigér]

  1. 1,0 1,1 1,2 Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BEF44
  2. København, Roskilde, Helsingør og Hørsholm er større byer.
  3. Bolch Steffensen, Alice, "Nu indvies den nye omfartsvej om Næstved", Sjællandske, 19. december 2012. Hentet 20. december 2012.
  4. Lorentzen, Mogens, "Her kommer omfartsvejen", Sjællandske, 7. marts 2013. Hentet 7. marts 2013.