212A-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
U212A-klassen
ITS Salvatore Todaro (S526) på vej ind i Mayport Naval Station, Florida USA

ITS Salvatore Todaro (S526) på vej ind i Mayport Naval Station, Florida USA

Klasse oversigt
Type Undervandsbåd
Bruger(e) Naval Ensign of Germany.svg Deutsche Marine
Naval Ensign of Italy.svg Marina Militare
Værft Howaldtswerke, Kiel Tyskland
Nordseewerke, Emden Tyskland
Byggeperiode 2003 -
Planlagte enheder 10
Byggede enheder 6
Operative enheder
Tekniske data
Deplacement 1.450 tons uddykket
1.830 tons neddykket
Længde 56,00 meter
Bredde 7,00 meter
Dybgang 6,00 meter
Højde 11,50 meter (til kanten af tårnet)
Testdybde 700 meter
Fremdrift MTU 16V 396 dieselmotor
9× HDW/Siemens PEM brændstofceller, 30-40 kW per stk. (U31)
2× HDW/Siemens PEM brændstofceller 120 kW (U32, U33, U34)
1× Siemens Permasyn elektromotor 1700 kW
Fart 12 knob uddykket
20 knob neddykket
Rækkevidde 8.000 sømil
Udholdenhed 12 uger (3 uger neddykket uden at komme til overfladen)
Besætning 27 mand
Sensorpakke 1× Kelvin Hughes Type 1007 navigationsradar
STN Atlas DBQS40 sonar
TAS-3 TASS
FAS-3 passiv lav- og medium-frekvent sonar
MOA 3070 minedetektionssonar
Soft kill-udstyr 4× Tau-torpedovildledningssystem
Missiler IDAS multifunktionsmissil 
Torpedoer 13× 533 mm torpedo (6 torpedorør) 
Miner 24 miner placeret eksternt
24 miner placeret i torpedorør i stedet for torpedoer
FGS U31 (S181) i Kiel

212A-klassen er en yderst moderne konventionel ubåd brugt af Deutsche Marine og den italienske flåde, der er desuden en eksportversion af denne ubådstype benævnt 214-klassen og er solgt til Grækenland, Tyrkiet og Sydkorea

212A-klassen bruger et moderne fremdrivningssystem som gør ubåden i stand til at være neddykket i op til 3 uger uden at skulle komme til overfladen for at genoplade sine batterier. Dette foregår ved hjælp af Siemens proton exchange membrane (PEM) der bruger hydrogen brændselsceller. Dette system er meget lig Sterlingmotoren og fungerer efter de samme principper. Ubåden kan neddykket operere ved høj fart ved brug af sin elektromotor ved hjælp af sine batterier eller kan skifte over til AIP-systemet[1] og sejle stille og lydløst uden at skulle genoplade batterierne. Dette fremdrivningssystem siges at være utroligt lydløst og skulle gøre ubåden næsten umulig at finde.

Ubåde uden disse AIP-systemer er afhængig af at skulle op til periskobdybde med jævne intervaller (typisk en gang eller to i døgnet) for at genoplade sine batterier, dette er også nødvendigt for 212A-klassen når dets lager af hydrogen er opbrugt. Ubådene er, når de skal oplade sine batterier, nødt til at bruge sine dieselgeneratorer. For at få ilt til dieselgeneratorerne er man nødt til at køre en snorkel op over vandoverfladen. Når snorkelen bliver op over vandoverfladen mister ubåden sin fordel ved at være gemt under vandet, og kan pludselig detekteres af radarer. Det er derfor en stor fordel at kunne være neddykket i flere uger uden at skulle op til overfladen og dermed risikere at røbe sin position.

De tyske ubåde er tilknyttet 1. ubådseskadre (1. U-Bootgeschwader) som er stationeret i Egernførde, og de italienske ubåde hører under ubådskommandoen og har basehavn i Taranto.

Land Pennant Navn Kølen lagt Søsat Indgået Skæbne Kaldesignal
Tyskland
Tyskland S181 U31 1. juli 1998 20. Marts 2002 19. oktober 2005 - DRDA
Tyskland S182 U32 11. juli 2000 4. december 2003 19. oktober 2005 - DRDB
Tyskland S183 U33 30. april 2001 September 2004 13. juni 2006 - DRDC
Tyskland S184 U34 december 2001 1. maj 2006 3. maj 2007 - DRDD
Tyskland S185 U35 21. august 2007 - forventet 2011 - DRDY
Tyskland S186 U36 - - forventet 2012 - DRDZ
Italien
Italien S526 Salvatore Todaro 3. Juli 1999 6. november 2003 19. august 2006 - -
Italien S527 Sciré 27. marts 2000 18. december 2004 19. februar 2007 - -
Italien S528 - 9. december 2009 - forventet 2013 - -
Italien S529 - - - forventet 2014 - -

Referencer, kilder og eksterne links[redigér | redigér wikikode]

  1. AIP: Air Independent Propulsion = Luftuafhængig fremdrivning