Egernførde

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Egernførde
Egernførde havn
Egernførde havn
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Egernførde
Egernførde (Tyskland)
Egernførde
Administration
Land Tyskland Tyskland
Delstat Slesvig-Holsten
Kreis Landkreis Rendsburg-Eckernförde
Borgmester Jörg Sibbel
Statistiske data
Areal 17,97 km²
Højde 0 - 42 m
Indbyggere 23.144  (31/12/2005)
 - Tæthed 1.288 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
Nummerplade RD
Postnr. 24340
Tlf.-forvalg 04351
Hjemmeside www.eckernfoerde.de
Egernførdes beliggenhed i Kreis Rendsburg-Eckernförde
Egernførdes beliggenhed i Kreis Rendsburg-Eckernförde

Koordinater: 54° 28′ 27″ N, 09° 50′ 16″ Ø

Egernførde (på dansk også Egernfjord, tysk Eckernförde, plattysk Eckernföör, på Angelbomål Nysted) er en tysk by i Slesvig-Holsten (Sydslesvig) beliggende mellem Kiel i syd og Slesvig by i nord med cirka 25.000 indbyggere. Byens våbensymbol er et egern.

Navnet[redigér | redigér wikikode]

Byens navn er sandsynligvis afledt af den danske borg Ykærnæburgh (Egernborg). Endelsen førde (på tysk förde) er afledt af det plattyske ord vurt (vadested), som henviser til vadestedet gennem Vindeby Nors udløb i Egernforde Fjord. Den er formentlig ikke en tysk gengivelse af fjord. Den nærliggende landsby Borreby, der nu er indlemmet i Egernførde, fortæller endnu om den tidligere Egernborg. På dansk findes både varianter Egernførde og Egernfjord.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Egernførde er beliggende ved enden af Egernførde Fjord ved den jyske østkyst i det sydøstlige Sydslesvig. Byen grænser op til landskaberne Svansø, Jernved og Hytten Bjerge.

Byen opdeles i bydele og kvarterer Indre by i byens centrum, Borreby (Borby) med Fuglsang (Vogelsang), Louisebjerg (Louisenberg), Grasholt (Grasholz) og Carlshøj (Carlshöhe) i nord, Sandkro (Sandkrug), Sofiehøj (Sophienhöhe), Vindeby Mølle (Windebyer Mühle), Brosby, Domsland, Marienthal og Wilhelmstal i syd.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Egernførde opstod omkring år 1200 som fiskerleje ved vadestedet mellem Egernførde Fjord og Vindeby Nor. Den omtales første gang i kong Valdemars Jordebog i 1231 som Ykærnæburgh (Egernborg). Formålet med oprettelsen af borgen kan have været at hindre fjender at komme længere mod nord i Jylland. Borgen lå på en banke nord for byen i den nuværende bydel Borreby (Borby) og var muligvis en del af Danevirkes østervold. I 1345 fik byen købstadsrettigheder. Egernførde udviklede sig til en lille købstad med søtrafik til de danske øer og Skåne.

Da Christian 3. i 1544 delte hertugdømmerne i en kongelig og hertugelig del, kom byen under Gottorperne. Først i 1721 efter den Store Nordiske Krig forenedes de gottorpske dele af Sønderjylland igen med de kongelige dele. Under de store krige i 1400- og 1500-tallet og især under Trediveårskrigen udsattes byen for store ødelæggelser, og byen blev plyndret af kejserlige tropper. I 1600-tallet fulgte pesten, og størstedelen af byens indbyggere døde. På samme tid levede byens berømte billedskærere, Hans Gudewerdt den Ældre (1570-1640) og Hans Gudewerdt den Yngre (1600-1671).

Efter de mange krige udviklede byen sig igen til en større havneby med handel og søfart. Men i antal skibe kunne byen ikke konkurrere med søfartsbyer som Flensborg og Aabenraa. Ved siden af handel dreves fiskeri og landbrug. I 1700-tallet drev købmanden Christian Otte en omfattende rederivirksomhed. Hans sønner kom til stor velstand og etablerede en række virksomheder i Egernførde. De drev blandt andet en stor fajancefabrik (Egernførde Fajance), et spinderi og et farveri. Meget kendt var byens mørke øl, Kakabelle øl, som blev drukket ved det kongelige hof i København og på Gottorp Slot i Slesvig.

Napoleonskrigene og det engelske bombardement af København i 1807 stoppede byens videre udvikling. I vinteren 1813/1814 rykkede allierede og svenske tropper ind i byen og plyndrede (kosakvinteren).

Efter 1830 kom nye økonomiske impulser. Det sønderjyske vejnet blev moderniseret, og 1842 åbnedes en moderne chaussé mellem Kiel og Slesvig over Egernførde. Landboerne fik nu lettere adgang til byen, og Egernførdes erhversliv blomstrede igen. Egernførde eksporterede nu røget fisk (brislinger) til Kiel, hvorfra den blev videresendt med jernbane til hele Tyskland under navnet Kieler Sprotte. Nord for byen i Borreby opførtes i 1833 en af de første badeanstalter i Slesvig.

Under Treårskrigen den 5. april 1849 var fjorden foran byen skueplads for et alvorligt tilbageslag for den danske flåde den 5. april 1849. Linjeskibet Christian VIII og fregatten Gefion var uklogt løbet ind i fjorden, hvor manøvremulighederne var begrænsede. Efter at være kommet i kamp med de tyske kystbatterier sprang Christian VIII i luften, og Gefion blev ødelagt (se Slaget i Egernførde Fjord).

I 1867, da hertugdømmet Slesvig var kommet under preussisk styre, oprettedes landkredsen Egernførde (svarende til et dansk amt). Kredsen bestod indtil kredsreformen i 1970, da Egernførde og Rendsborg kredse samledes i én kreds. I 1872 blev byen ramt af en stor stormflodskatastrofe, der ødelagde store områder i det nordlige Tyskland og det sydlige Danmark. Meget vand var presset ind i fjorden, og store dele af byen stod under vand.

I 1881 åbnedes jernbanen fra Flensborg over Egernførde til Kiel. Stationen blev bygget vest for den gamle bykerne.

I december 1949 blev byens danske skole åbnet. Den fik navn efter Jes Kruse, født 1805 i Egernførde og formand og oldermand i Sankt Knudsgildet.

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Midt i Egernførdes centrum ligger byens nye og gamle rådhus fra 1500-tallet og Sankt Nikolaj Kirke. Det gamle rådhus med den bueformede gennemgang til kirkepladsen var i brug indtil 1984. I dag bruges bygningen som bymuseum. Museet har udstillinger om fiskeriet, røgeriet og vekslende kunstudstillinger samt en udstilling om det katastrofale slag i Egernførde Fjord i 1849. På rådhuspladsen foregår det ugentlige grønttorv, og ofte anvendes pladsen til koncerter eller andre arrangementer. Lige ved rådhuset og kirken ligger byens idylliske gågade. Stadthalle fra 1971 rummer byens koncertsal, restaurant, turistinformation og bibliotek. Egernførdes danske bibliotek befinder sig i Jes-Kruse Skolen.

En lille træbro fører fra den gamle by over til Borreby, hvor den højt beliggende Borreby Kirke ligger. Den romanske kirke er fra 1100-tallet og blev efter jysk skik bygget op af store kvadersten. Byens danske kirke ligger også i Borreby.

Ved begyndelsen af den over 2 km lange strandpromenade ligger OstseeInfoZentrum (ØstersøInfoCenter) med sit saltvandsakvarium og udstillinger om Østersøens geologi, dyre- og planteliv. Tæt ved stranden findes også en række mindesmærker for de faldne fra begge sider i 1. Slesvigske krig i 1848-50. Den gamle kanon og galionsfiguren fra skibet Gefion minder om Slaget i Egernførde Fjord den 5. april 1849.

Hvert år i juni arrangerer byens sejlklub den såkaldte åleregatta (Aalregatta), en kapsejlads mellem Egernførde og Kiel. Hvert år i august fejrer byen folkefesten piratspektakel (Piratenspektakel), hvor hele byen i en weekend står i piratens tegn.

Uddannelse[redigér | redigér wikikode]

I Egernførde findes flere tyske grundskoler samt et tysk gymnasium (Jungmannschule) og en tysk fællesskole (Peter-Ustinov-Schule). Ud over de tyske skoler huser byen også en dansk folkeskole (Jes-Kruse Skolen). Desuden findes forskellige erhvervsuddannelser. Allerde i 1791 fik byen sin første skoleordning, og i det kendte Christians-Plejehus blev dengang undervist 120 drenge og piger. I 1858 oprettedes et lærerseminarium i byen.

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Byens største arbejdsgiver er det tyske militær. Byen har været garnisonsby og marinebase med flere anlæg ved fjorden allerede siden 1912. Blandt byens større industrivirksomheder er J. P. Sauer & Sohns geværfabrik med ca. 330 ansatte. I byen produceres også Behns snaps Küstennebel (på dansk kysttåge).

Fiskeriet, der engang hørte til byens hovederhverv, er stærkt reduceret. I dag har kun få fiskerbåde hjemsted i havnen. Fiskerne boede dengang i små huse med baggårde i Kattsund og Fiskergade. I dag er mange af bygningerne nænsomt restaureret.

Efter at Borby var blevet kurbad i 1831, udviklede turismen sig til at blive en vigtig erhvervsgren for byen.

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Hans Jørg Pedersen (red.), Egernførde bys nye danske historie : 1997 : i anledning af Sydslesvigs Forenings 50-års-jubilæum, 1997.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]