Admiral

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
For alternative betydninger, se Admiral (flertydig).

Admiral er en søofficersgrad. Ordet admiral stammer fra (arabisk): amir al-bahr for "havets behersker", men gik efterhånden over til at betegne en anfører for en flådestyrke, i middelhavsmarinerne fra slutningen af middelalderen, i Danmark fra begyndelsen af 16. århundrede. Admiralsklassen inddeltes senere i forskellige grader.

Som tegn på sin kommando fører en admiral sit flag (kommandotegn) på stortoppen; et admiralsflag er berettiget til at få salut.

Royal Navy har 3-5 Sea Lords og Kriegsmarine havde under 2. verdenskrig en Storadmiral som øverste flådeofficer.

I U.S. Navy er de tilsvarende grader Rear Admiral (Lower half), Rear Admiral (Upper half), Vice Admiral og Admiral (i stigende rangorden). Den allerøverste, 5-stjernede grad af Fleet Admiral eksisterer stadig officielt, men den sidste der holdt denne rang var Chester W. Nimitz, sejrherren ved Slaget om Midway, forfremmet til de 5 stjerner under krigstid i 1944, og død i 1966. Under Den amerikanske borgerkrig hed admiraler i US Navy, og i Sydstaternes Flåde, Flag Officer.

I fiskerflåderne i Nordsøen benævntes undertiden særlig erfarne førere af fiskerfartøjer admiral, hvorved der i deres virksomhed tillagdes dem en vis myndighed over førerne i samme fiskeriselskab.

Danske admiraler

Historie

I Danmark kaldtes den øverste admiral indtil 1683 rigsadmiral; under ham stod en rigsviceadmiral. Efter den tid benævnedes flådens øverste befalingsmænd: general-admiral, general-admiralløjtnant, admiral, viceadmiral og schoutbynacht (fra 1771 kontreadmiral). De to første betegnelser er senere blevet ophævet, og flotilleadmiralen er kommet til som laveste admiral.

På linjeskibenes tid var flådechefen admiral og hans skib lå i midten af flåden, forrest lå viceadmiralen og kontreadmiralen lå agterst.

Kongen/dronningen er højstbefalende over flåden, og de fremmede monarker, der har modtaget udnævnelse til æresadmiraler, er admiraler i Flåden.

Admiralsgraden i dag

I det danske søværn anvendes i dag graderne admiral, viceadmiral, kontreadmiral og flotilleadmiral.

Hvis det er en søofficer, der er forsvarschef, har denne altid rang af admiral.

Danmark har 12 admiraler (2009), alle mænd, fordelt sådan:

  • Den højeste tjenstgørende officer inden for Søværnets rammer er kontreadmiral og er chef for Marinestaben. Der er yderligere 3 kontreadmiraler: Chefen for "Strategi- og koordinationsstaben" i Forsvarskommandoen, og chefen for Forsvarsakademiet.[1].
  • Efterfølgende er der seks flotilleadmiraler, hvoraf alle er kommandører, midlertidigt udnævnt: Chefen for Søværnets Taktiske Stab og stabschefen ved Marinestaben, desuden er der fire, der deltager i udenlandske stabe og videnskabelige følgegrupper[2].
  • Den danske Forsvarschef indtil den 4. oktober 2009 var admiral Tim Sloth Jørgensen. Tim Sloth Jørgensen forlod efter eget ønske sit job i forbindelse med sagen om oversættelsen af omstridt bog.

Den 20. oktober 2009 blev admiral Tim Sloth Jørgensen udnævnt til kommitteret under Forsvarsministeriet med virkning fra den 5. oktober 2009.

  • Indtil forsvarsforliget 2000 eksisterede stillingen 'Chefen for Søværnet' der var en viceadmiral. Den seneste viceadmiral var Tim Sloth Jørgensen, der var Chef for forsvarsstaben, en stilling der normalt medførte udnævnelse til den næste forsvarschef. Denne praksis er sidenhen blevet revideret. Der er p.t. ingen danske viceadmiraler[3].
  • Admiral
    Admiral
  • Viceadmiral
    Viceadmiral
  • Kontreadmiral
    Kontreadmiral
  • Flotilleadmiral
    Flotilleadmiral

De brede guldstriber er to tommer tykke og de tynde er ½ tomme på ærmerne.

Sveriges admiraler

Svensk gradstegn

I dagens Sverige er praksis at kun kongelige og øverstbefalende har admiralsgrad, hvilket medfører at viceadmiral er den højeste officersgrad i den svenske flåde. i 1900-tallet er flere tidigere marinchefer udnævnt til admiraler i forbindelse med deres pension. I daglig tale tiltales viceadmiraler, kontreadmiraler og flottileadmiraler "admiral". Godt tredive admiraler er begravet på Galärvarvskyrkogården på Djurgården i Stockholm.

Historie

Ældre admiralsgrader i den svenska flåde var storadmiral, oberstadmiral, underadmiral, rigsadmiral, admiralgeneral, generaladmiral, schoutbynacht m.fl. Da den svenske statsforvaltning blev reformeret i 1600-tallet, blev admiraliteter et af departementerne, med rigsadmiralen som chef for admiralitetskollegiet.

Svenske admiraler af forskellige grader

Storadmiral

Titel på flådens øverstbefalende efter kongen - denne grad har været båret af to personer:

Sveriges rigsadmiraler

Rigsadmiral var den højeste flagofficer i Sverige; den tredje i rang af 1600-tallets fem høje rigsembedsmænd. Rigsadmiralen ledte admiralitetskollegiets arbejde.

Navn Billede Født Tiltrådt Fratrådt Død Kilder
Clas Eriksson Fleming
Svea rikes admiral 		Cirka 1530 1571 1595 13. april 1597
Axel Ryning
Riksens admiral 		1552 1602 1611 8. januar 1620
Göran Nilsson Gyllenstierna 31. december 1575 1611 24. august 1618
Carl Carlsson Gyllenhielm 4. marts 1574 1620 17. marts 1650
Gabriel Bengtsson Oxenstierna 18. marts 1586 1652 12. december 1656
Carl Gustaf Wrangel 23. december 1613 1657 1664 25. juni 1676
Gustaf Otto Stenbock 7. september 1614 1664 1676 24. september 1685
Navn Billede Født Tiltrådt Fratrådt Død Kilder

1676 blev Gustaf Otto Stenbock afsat af Karl XI og i stedet udnævnt til oberstadmiral. Med hans død 1685 ophørte embedet i denne form. Generaladmiral Hans Wachtmeister, som nu blev kongens repræsentant i flådens forvaltning, havde en væsentligt anden stilling end den tidligere rigsadmiral.

Sveriges admiralgeneraler

Sveriges generaladmiraler

Gustav III udfærdigede i 1780 instruks for generaladmiralen, som blev ansvarlig for orlogsflådens tilstand og forbedring.

Generaladmiralsembedet har været beklædt af:

Sveriges admiraler

Sveriges viceadmiraler

Ekstern henvisning

  1. ^ http://www.forsvaret.dk/FPT/cheferiforsvaret/kommandochefer/Pages/default.aspx Kommandochefer] hentet 8. oktober 2009
  2. ^ Danske generaler og admiraler i internationale stabe hentet 8. oktober 2009
  3. ^ Forsvarskommandoen m.fl. hentet 8. oktober 2009
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Admiral&oldid=7930331"