Henrik, Prinsgemalen
-

Denne artikel omhandler prinsgemalen, født 1934. For dennes barnebarn, se Prins Henrik (født 2009).
| Henrik | |
|---|---|
| Prinsgemalen ved Kronprinsesse Victorias bryllup, 19. juni 2010 | |
|
|
|
| Embedsperiode | 14. januar 1972 – i dag |
| Prinsgemal | Henrik |
| Ægtefælle | Margrethe 2. |
| Børn | Kronprins Frederik Prins Joachim |
| Fulde navn | |
| dansk: Henrik fransk: Henri Marie Jean André |
|
| Hus | Monpezat |
| Far | André de Laborde de Monpezat |
| Mor | Renée-Yvonne Doursenot |
| Født | 11. juni 1934 (77 år) |
| Beskæftigelse | Prinsgemal |
| Religion | Folkekirken Tidl. den romerskkatolske kirke |
| Ridder af Elefantordenen 1967 |
Prins Henrik af Danmark, (født Henri Marie Jean André, greve[1] de Laborde de Monpezat den 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig).
Han har prædikat af Hans Kongelige Højhed, Prinsgemalen.
Han er søn af greve [2] André de Laborde de Monpezat og Renée de Monpezat (født Renée Doursennot) og blev 10. juni 1967 gift med tronfølgeren, den senere dronning Margrethe 2. i Holmens Kirke, København. Parret har to børn, kronprins Frederik (født 26. maj 1968) og prins Joachim (født 7. juni 1969).
Henrik tilbragte en del af sin opvækst i Fransk Indokina. Hjemvendt til Frankrig blev han student fra gymnasiet i Cahors i 1950 og læste 1952-1957 jura og statskundskab ved Sorbonne, Paris samt kinesisk og vietnamesisk ved École Nationale des Langues Orientales. Senere studerede han orientalske sprog i Hong Kong og Saigon. Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet 1959-1962 blev han ansat i Asien-afdelingen i Frankrigs udenrigsministerium. Fra 1963 til 1967 var han ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London. Fra 1974 har han og dronningen ejet vinslottet Château de Cayx.
Prinsgemalen har ved flere lejligheder udtrykt sin frustration over befolkningens modtagelse af ham - særligt hans danskkundskaber - samt sin position internt i kongehuset, bl.a. i selvbiografien Skæbne forpligter fra 1996 og i forbindelse med nytårskuren 2002, hvor kronprins Frederik var vært under dronningens sygdom. Prins Henrik udtalte, at han følte sig som nummer tre - i stedet for nummer to. Det er blevet tolket som, at han som ægtemand til en dronning mener, at han bør være konge, præcis som en konges kone er dronning.[3]. Sprogprofessor Jørn Lund o.a. har imødegået kritikken af prins Henriks dansk, og det er ofte fremhævet, at prinsgemalens humor og venlighed er af en typisk dansk beskaffenhed [Kilde mangler].
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kulturel interesse og poesi
Prinsgemalen er i lighed med dronningen kulturelt interesseret. Han har udgivet flere digtsamlinger, der er oversat til dansk. Han har medvirket til flere bøger om gastronomi og er et vidende æresmedlem af Bornholms Vinklub. Flere af hans digte er blevet sat i musik, bl.a. digte fra digtsamlingen Cantabile som danner baggrund for en symfonisk suite af samme navn af Frederik Magle.
I forbindelse med udgivelsen af digtsamlingen Frihjul i 2010 udtalte Prinsgemalen: "Jeg ser poesi som en mulighed for fordybelse i en overfladisk tid præget af nyheder og underholdning, der gør os rodløse og rastløse. Poesi nærmer os verdens sande væsen, i poesien kan man nærme sig de evige spørgsmål som kærlighed, ensomhed og døden."[4]
Prins Henrik modtog onsdag den 1. juni 2011 prisen som "Årets Europæer" om bord på Kongeskibet Dannebrog. Europabevægelsen lægger blandt andet vægt på Prins Henriks mangeårige virke i organitationen Europa Nostra.
[redigér] Æreshverv i udvalg
[redigér] Præsident
- Rebildselskabet
- WWF Verdensnaturfonden i Danmark
[redigér] Protektor
- Alliance Française
- Danmarks Bridgeforbund
- Danmarks Jægerforbund
- Dansk Epilepsiforening
- Dansk Kennel Klub
- Dansk Røde Kors
- Frøslevlejrens Venner
- Fregatten Jylland
- Junior Chamber Danmark
- Kattegatcentret
- Lion's Clubs International
- Museet for Fotokunst
- NaturBornholm
- PTU - Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede
- Vesterbro Ungdomsgård
- Det Nationale Hestesportcenter Vilhelmsborg
- Zoologisk Have
[redigér] Bibliografi
- Simone de Beauvoir: Alle Mennesker er dødelige (oversættelse, under pseudonymet H.M. Vejerbjerg, 1981)
- Prins Henrik - Samtaler med Lise Lander (1981)
- Chemin faisant (digte, 1982)
- Skæbne forpligter (1996)
- Ikke altid gåselever: Prins Henriks bedste opskrifter (1999)
- Cantabile (digte, 2000)
- Les escargots de Marie Lanceline (digte, 2003)
- Château de Caïx: Stedet, vinen og maden (2004)
- Philippe Viguié Desplaces: Fotos fra Prins Henriks private album (2004)
- Hviskende brise (digte, 2005)
- Til glæde for ganen: Nye opskrifter til et kongeligt køkken (2005)
- Helt Magnifique! - Franske kokke ved Det Danske Hof (2007)
- Blå mærker på sjælen - Tarnimi tungujortut (2009)
- Stéphanie Surrugue: Enegænger - Portræt af en prins (2010)
- Frihjul (digte, 2010)
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Referencer
- ↑ http://www.kongehuset.dk] Kongehuset.dk
- ↑ Burkes Royal Families of the World, Vol. I, 1977, p.62 ff, ISBN 0-85011-023-8
- ↑ Prins Livsnyder fylder 75 Politiken.dk 11. januar 2009
- ↑ http://www.dr.dk/Nyheder/Kultur/2010/06/16/132009.htm
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |
- Kilder mangler siden Uge 22, 2011
- Født i 1934
- Levende personer
- Kongelige fra Danmark
- Franskmænd
- Elefantriddere
- Prinsgemaler
- Storkommandører af Dannebrog
- Admiraler fra Danmark
- Generaler fra Danmark
- Kogebogsforfattere fra Danmark
- Digtere fra Danmark
- Oversættere fra Danmark
- Grever fra Frankrig
- Storkors med kæde af Sankt Olavs Orden
- Ordenskanslere fra Danmark
- Kommandører af Storkorset af Trestjerneordenen