Henrik, Prinsgemalen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel omhandler prinsgemalen, født 1934. For dennes barnebarn, se Prins Henrik (født 2009).
Henrik
Prinsgemalen ved Kronprinsesse Victorias bryllup, 19. juni 2010
Prinsgemal af Danmark
Embedsperiode 14. januar 1972 – i dag
Prinsgemal Henrik
Ægtefælle Margrethe 2.
Børn Kronprins Frederik
Prins Joachim
Fulde navn
dansk: Henrik
fransk: Henri Marie Jean André
Hus Monpezat
Far André de Laborde de Monpezat
Mor Renée-Yvonne Doursennot
Født 11. juni 1934 (80 år)
Frankrig Talence, Gironde, Frankrig
Beskæftigelse Prinsgemal
Religion Folkekirken
Tidl. den romerskkatolske kirke
Ridder af Elefantordenen
Order of the Elephant (heraldry).svg
1967

Henrik, Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen er Hendes Majestæt Dronning Margrethe 2.'s ægtemand. Han er født 11. juni 1934 i Talence, Gironde, Frankrig som søn af greve André de Laborde de Monpezat (død 1998) og grevinde Renée de Monpezat, født Doursennot (død 2001). Han blev døbt Henri Marie Jean André, greve de Laborde de Monpezat.

Opvækst og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen tilbragte en del af sin opvækst i Fransk Indokina. Hjemvendt til Frankrig blev han student fra gymnasiet i Cahors i 1950 og læste 1952-57 jura og statskundskab ved Sorbonne i Paris samt kinesisk og vietnamesisk ved École Nationale des Langues Orientales. Senere studerede han orientalske sprog i Hong Kong og Saigon. Efter at have aftjent sin værnepligt i Algeriet 1959-62 blev han ansat i Asien-afdelingen i Frankrigs udenrigsministerium. 1963-67 var han ambassadesekretær ved Frankrigs ambassade i London.

Ægteskab[redigér | redigér wikikode]

Henri de Monpezat blev 10. juni 1967 gift i Holmens Kirke i København med tronfølgeren, den senere Dronning Margrethe 2. af Danmark. Ved brylluppet fik han prædikatet, titlen og navnet Hans Kongelige Højhed Prins Henrik af Danmark.

Regentparret har to børn, kronprins Frederik (født 26. maj 1968) og prins Joachim (født 7. juni 1969), samt otte børnebørn. I 2005 tog Prins Henrik titlen prinsgemal for at markere forskellen på dronningens ægtemand og det stigende antal yngre prinser i kongefamilien.

Dansker[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen har bl.a. i selvbiografien Skæbne forpligter udtrykt sin frustration over den danske befolknings modtagelse af ham. Han lærte hurtigt et forståeligt dansk, men det har affødt kritik, at han er blevet ved med at tale sproget med accent selvom han i forvejen talte fem sprog: modersmålet fransk samt spansk, kinesisk, vietnamesisk og engelsk. I dag ærgrer prinsgemalen sig over, at han ikke forstod, hvor vigtigt det var at tale godt dansk.[1] Andre har imødegået kritikken af hans dansk, fx finder forfatteren Leif Hjernøe det umenneskeligt at kræve perfekt dansk af ham.[2]

Det er ofte fremhævet, at prinsgemalens humor og venlighed er af en typisk dansk beskaffenhed, fx siger jagtkammeraten grev Ditlev Knuth-Winterfeldt, at han "mestrer i dén grad den danske humor; vi driller hinanden meget".[3]

Position[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen har også været frustreret over sin position internt i kongehuset. Efter 15 år i Danmark gjorde han opmærksom på, at han fik lommepenge af sin kone.[4] Det blev ændret, så det nu er fastlagt i Finansloven, hvor stor en del af dronningens apanage der går videre til prinsgemalen.

Da dronningen ikke kunne deltage i nytårskuren 2002, fordi hun var faldet og havde brækket et par ribben, blev kronprins Frederik vært ved modtagelsen af ambassadørerne. Prins Henrik tog herefter en lang tænkepause, hvor han gav BT's hofreporter Bodil Cath et interview, der vakte enorm opsigt, da det blev offentliggjort 2. februar 2002. Prins Henrik protesterede mod at blive degraderet fra nummer to til nummer tre – efter sin egen søn.

Ifølge Ekstra Bladet har han i interviews til det franske blad Point de Vue i 2007 og 2013 kritiseret, at en dronnings ægtemand ikke bliver konge ligesom en konges kone bliver dronning.[5][6] Ved folkeafstemningen i 2009, hvor drenge og piger blev ligestillet i tronfølgen, blev prinsgemalen spurgt om sin generelle holdning til ligestilling og svarede: "Jeg håber, at mænd vil blive lige så ligestillede som piger." Så blussede debatten op igen, og der var kortvarigt et flertal i Folketinget for, at prinsgemalen kunne få titel af konge, hvis kongehuset ønskede det. Det havde hoffet ingen kommentar til, men der var højlydte protester i partiernes bagland.[7]

Selv nægter prinsgemalen at have sagt, at han vil være konge, og Bodil Cath mener, at han "aldrig...har haft noget ønske om at tage taktstokken fra dronningen. Han vil bare respekteres som hendes mand." Hun foreslår at ændre tiltalen Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen til Hans Majestæt Prinsgemalen for så vidt muligt - dvs. uden at bruge ordet konge - at ligestille ham, dels med hans hustru, så de begge er majestæter, dels med hans svigermor, der var Hendes Majestæt Dronning Ingrid, og hans svigerdatter, der skal være Hendes Majestæt Dronning Mary. På Stéphanie Surrugues spørgsmål, om han vil tage imod titlen majestæt, svarer han: "Ja. Naturligvis. Men jeg tror nu, at det er for sent."[8]

Vinbonde[redigér | redigér wikikode]

Siden 1974 har regentparret ejet vinslottet Château de Cayx i nærheden af prinsgemalens barndomshjem Château le Cayrou i Cahors. Vinene fra Cayx distribueres over hele verden. I starten var de ikke så populære, fordi de havde et stort syreindhold, men prinsgemalen valgte at træde ud af det kooperativ, hans far havde opbygget, og selv investere i et moderne vineri, avanceret udstyr og lagringskælder med store nye egetræsfade, så vinen kunne ligge i kælderen i 3-4 år og blive mindre aggressiv.

Vinproduktionen indgår ikke i hoffets regnskab, men er udskilt i et aktieselskab, hvor prinsgemalen er hovedaktionær og hans to sønner minoritetsaktionærer.

Kunstnerisk aktivitet[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen er udøvende kunstner ligesom dronningen, men viste det først for offentligheden senere og har boltret sig i andre kunstarter end dronningen: hovedsagelig poesi og skulptur, men også porcelænsmaling, musikkomposition og tegning. De to ægtefæller supplerer hinanden og kan lide at arbejde sammen, bl.a. har dronningen illustreret flere af prinsgemalens digtsamlinger. Publikum fik et indblik i regentparrets kunstneriske samspil, da kunstmuseet ARoS i Aarhus 12. oktober 2013 – 2. marts 2014 viste udstillingen Pas de deux royal med ca. 150 værker. Den udstilling satte publikumsrekord på museet med 285.510 besøgende.[9]

Poesi[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen har skrevet digte siden han var ung, men i de første mange år kun til skrivebordsskuffen. I 1982 lod han digtsamlingen "Chemin faisant" trykke på Poul Kristensens forlag i 150 eksemplarer, som aldrig blev sat til salg, men udelukkende brugt som gaver. I offentligheden debuterede han først som digter i 2000 med digtsamlingen Cantabile, hvis 1. oplag på 5000 eksemplarer blev revet væk. Prinsgemalen skriver digtene på fransk, men de fleste digtsamlinger har en dansk oversættelse eller rettere gendigtning. Flere af hans digte er blevet sat i musik, bl.a. Cantabile, som danner baggrund for en symfonisk suite af samme navn, komponeret af Frederik Magle 2004-09.

I forbindelse med udgivelsen af digtsamlingen Frihjul i 2010 udtalte Prinsgemalen: "Jeg ser poesi som en mulighed for fordybelse i en overfladisk tid præget af nyheder og underholdning, der gør os rodløse og rastløse. Poesi nærmer os verdens sande væsen, i poesien kan man nærme sig de evige spørgsmål som kærlighed, ensomhed og døden."[10]

Skulptur[redigér | redigér wikikode]

Sidst i 1970'erne kontaktede prinsgemalen Kunstakademiet og blev oplært af billedhuggeren Poul Holm Olsen. Det kom der en række små fabeldyr og abstrakte figurer ud af. Et af prinsgemalens værker, en kvindetorso i bronze, var opstillet i skulpturparken ved Marselisborg Slot, da Jyllands-Posten i 2002 inviterede direktøren for ARoS, Jens Erik Sørensen, på rundgang. Uden at vide, hvem kunstneren var, kommenterede museumsdirektøren: "En forunderlig blanding af klassisk antik og noget Robocop-lignende science fiction. Der er ikke en eneste vinkel, der er uinteressant. Sådan en skulptur er ikke noget, man kommer let til. Den skal bygges op og kræver mange overvejelser for at få skabt en helhed."

Museumsdirektøren huskede denne skulptur og tog den med i Sculpture by the Sea i 2009. Her fik prinsgemalen sin ilddåb som billedhugger under hård kritik fra den etablerede kunstverden.[11] Senere er et udvalg af de små figurer skaleret op og støbt i bronze. Bronzeskulpturerne står fortrinsvis i de kongelige slotsparker - en er opstillet ved indkørslen til Strib.

Musik[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen er en dygtig pianist. Den 8. marts 1970 spillede han 2. sats af Beethovens 3. klaverkoncert med Det Kongelige Kapel, dirigeret af sin svigerfar Frederik IX.[12] Ved DR Koncerthusets åbning i januar 2009 dirigerede Prinsgemalen DR Radiosymfoniorkestret.[13] I 2013 indgik han i et utraditionelt samarbejde med rockbandet Michael Learns To Rock, hvor han spillede klaver i en indspilning af nummeret "Echo".[14]

Prinsgemalen har lavet små kompositioner, bl.a. for jagthorn.

Gastronomi[redigér | redigér wikikode]

Han har medvirket til flere bøger om gastronomi, som han insisterer på at betragte som en kunst.[15] Hans grundholdning er, at alt fra dyret skal bruges, så hans jagtkammerater og andre nære venner har måttet lægge gane til specialiteter som æselpølse, hjerne og testikler.

Æreshverv i udvalg[16][redigér | redigér wikikode]

Protektioner[redigér | redigér wikikode]

En del af Prinsgemalens protektioner blev i 2013 overført til H.K.H. Prinsesse Marie.

Priser[redigér | redigér wikikode]

Prinsgemalen modtog 1. juni 2011 prisen som "Årets Europæer" om bord på Kongeskibet Dannebrog. Europabevægelsen lagde blandt andet vægt på hans mangeårige virke i organisationen Europa Nostra.

Prinsgemalen blev 20. maj 2014 kåret som æreskunstner i Østermarie ved en velbesøgt gallakoncert i Østermarie Kirke. Han kvitterede med at oplæse egne digte på fransk.[17] Derefter fik han i lighed med de foregående 24 æreskunstnere opkaldt en lokalitet efter sig. Det blev Prinsgemalens Jagtvej, inspireret af at han hvert forår sejler med Dannebrog til Bornholm sammen med sine jagtkammerater for at gå på bukkejagt i Almindingen.

Bibliografi[redigér | redigér wikikode]

  • Simone de Beauvoir: Alle Mennesker er dødelige (oversættelse sammen med H.M. Dronningen under pseudonymet H.M. Vejerbjerg 1981) ISBN 87-00-46318-3
  • Prins Henrik – Samtaler med Lise Lander (1981) ISBN 87-19-10115-5
  • Chemin faisant (franske digte 1982 under navnet Henri de Monpezat)
  • Destin oblige og dansk udgave Skæbne forpligter (selvbiografi 1996) ISBN 87-11-15037-8
  • Ikke altid gåselever : Prins Henriks bedste opskrifter (sammen med Jakob Johannsen og Ole Raffel 1999) ISBN 87-987542-0-3
  • Cantabile (digtsamling), gendigtet på dansk af Per Aage Brandt 2000 ISBN 87-7851-120-8
  • Les escargots de Marie Lanceline (fortællinger 2003) ISBN 87-7851-177-1
  • Château de Caïx : Stedet, vinen og maden (2004) ISBN 87-02-02512-4
  • Philippe Viguié Desplaces: Intimité royale og dansk udgave Fotos fra Prins Henriks private album (2004) ISBN 87-567-7291-2
  • Murmures de vent / Hviskende brise (digte med den franske version på venstresiderne og Peter Poulsens danske gendigtning på højresiderne, 2005) ISBN 87-7851-239-5
  • Til glæde for ganen : Nye opskrifter til et kongeligt køkken (2005) ISBN 978-87-76-92019-7
  • Helt Magnifique! – Franske kokke ved Det Danske Hof (sammen med Barbara Zalewski 2007) ISBN 978-87-91-00207-6
  • Les bleues à l'âme – Tarnimi tungujortut - Blå mærker på sjælen (digtsamling på fransk, grønlandsk og dansk, baseret på digte fra "Hviskende brise", skrevet sammen med kunstneren Kristian Olsen Aaju og forfatteren Peter Poulsen, 2009) ISBN 978-87-90-13392-4
  • Roue-libre / Frihjul (digte, gendigtet af Peter Poulsen med illustrationer af H.M. Dronningen og kunstneren Maja Lisa Engelhardt, 2010) ISBN 978-87-78-51297-0
  • Fabula: Poésie et sculpture / Digt og skulptur (digtsamling med fotografier af prinsgemalens skulpturer 2011) ISBN 978-87-92-49475-7
  • La part des anges : poèmes (digtsamling 2013) ISBN 978-87-99-36416-9
  • Dans mes Nuits sereines - I mine lykkelige Nætter (digtsamling oversat af Niels Lyngsø og illustreret med H.M. Dronningens akvareller, 2014)[18]

Anetavle[redigér | redigér wikikode]

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
16. Count Jean de Laborde de Monpezat (1786 - 1863)
 
 
 
 
 
 
 
8. Count Aristide de Laborde de Monpezat (1830 - 1888)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
17. Jeanne Judith Ferrier (1797 - 1868)
 
 
 
 
 
 
 
4. Count Henri de Laborde de Monpezat (1868 - 1929)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
18. Aubin Borde (1797 - 1857)
 
 
 
 
 
 
 
9. Jeanne-Emilie Borde (1835 - 1889)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
19. Jaquette Lacrampe-Couloume (1805 - 1872)
 
 
 
 
 
 
 
2. André de Laborde de Monpezat (1907 - 1998)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
20. Christian Hallberg (1800 - 1872)
 
 
 
 
 
 
 
10. Eugene Hallberg (1839 - 1921)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
21. Marie Schroder (1818 - 1840)
 
 
 
 
 
 
 
5. Henriette Hallberg (1880 - 1973)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
22. Hippolyte Vernhes (1814 - 1888)
 
 
 
 
 
 
 
11. Clara Vernhes (1844 - 1922)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
23. Françoise Emilie Bru (1823 - 1898)
 
 
 
 
 
 
 
1. Prins Henrik af Danmark (født 1934)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
24. Pierre Doursenot (1824 - 1867)
 
 
 
 
 
 
 
12. Jean-Alfred Doursenot (1855 - 1940)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
25. Jeanne Laronze (1828 - 1906)
 
 
 
 
 
 
 
6. Maurice Doursenot (1883 - 1916)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
26. Jean Baptiste Barrière (1827 - 1898)
 
 
 
 
 
 
 
13. Marie-Louise Barrière (1863 - 1941)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
27. Marguerite Raynaud (1826 - 1907)
 
 
 
 
 
 
 
3. Renée Yvonne Doursenot (1908 - 2001)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
28. Pierre Gay (1817 - 1847)
 
 
 
 
 
 
 
14. Leonard Gay (1846 - 1918)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
29. Catherine Bonnet (1819 - ????)
 
 
 
 
 
 
 
7. Marguerite Gay (1883 - 1974)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
30. Annet Laforest (1818 - 1899)
 
 
 
 
 
 
 
15. Marguerite Laforest (1853 - 1921)
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
31. Louise Deffarges (1828 - 1891)
 
 
 
 
 
 

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]