Akrylamid
Stoffet akrylamid har bruttoformlen C3H5NO. Dets officielle, kemiske navn er 2-propenamid. Det er et hvidt, lugtløst og krystallinsk stof, der kan opløses i vand, etanol, æter og kloroform. Det kan nedbrydes uden varme og danner så ammoniak, mens det danner kulmonoxid, kuldioxid og forskellige kvælstofilter, når det bliver ødelagt ved forbrænding.
Akrylamid er et molekyle, der kan dannes ved tilberedning af mad. Det har vist sig at være skadeligt for nerver, arveanlæg og forplantningsevnen samt at være kræftfremkaldende i forsøgsdyr.[1] Moderate niveauer af akrylamid har svenske forskere fundet i opvarmet, proteinrig mad, mens de fandt høje niveauer af stoffet i stivelsesholdige fødemidler som f.eks. chips, pommes frites og brød[2]. Det er afgørende, at maden er tilberedt ved stegning eller bagning, for det findes ikke i mad, som er tilberedt ved kogning[3].
Et dansk studie udgivet i 2008 kunne måle, at rygere havde cirka tre gange så meget akrylamid som ikke-rygere, og studiet fandt også en sammenhæng mellem det målte akrylamidniveau og forekomsten af brystkræft.[4]
Akrylamid bruges i industrien blandt andet til fremstilling af plastmaterialet polyakrylamid.[1]
[redigér] Referencer
- ↑ 1,0 1,1 Fødevarestyrelsen, "Akrylamid"
- ↑ Eden Tareke, Per Rydberg, Patrik Karlsson, Sune Eriksson, and Margareta Törnqvist, "Analysis of Acrylamide, a Carcinogen Formed in Heated Foodstuffs", J. Agric. Food Chem., 50 (17): 4998–5002
- ↑ Food Standards Agency, Acrylamide: your questions answered Retrieved on 2008-01-01
- ↑ Pelle Thonning Olesen, Anja Olsen, Henrik Frandsen, Kirsten Frederiksen, Kim Overvad, Anne Tjønneland, "Acrylamide exposure and incidence of breast cancer among postmenopausal women in the Danish Diet, Cancer and Health Study", International Journal of Cancer, 8. januar 2008.
 |
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
