Plast
Plast, plastic er en betegnelse for en række kunststoffer, almindeligvis baseret på mineralolie fra undergrunden (råolie). Plastic er det engelske ord for plast. Råproduktet blandes med forskellige stoffer alt efter hvilke egenskaber materialet skal have, bl.a. hårdhed, elasticitet, resistens mod UV-stråling og farve.
Mange typer plast kan ophobe statisk elektricitet i en grad så man kan mærke et lille stød ved berøring.
I 1530 udviklede den tyske alkymist Bartholomæus Schobinger, en opskrift på kaseinplast, dvs. plast fremstillet af ostemasse.
Indholdsfortegnelse |
Eksempler på brug af plast [redigér]
- Engangsemballage
- Poser, æsker, beholdere
- Plastflasker
- Husholdningsartikler
- Køkkenartikler
- Rengøringsartikler
- Legetøj
- Interiør i biler
- Paneler på maskiner, i hjem og på kontorer
- Kloakrør, nedløbsrør, tagrender
- Isoleringsmateriale omkring ledninger og kabler
- Beklædning af elektroniske apparater
Bemærk at plastikkirurgi ikke har noget med plast at gøre.
Plasttyper [redigér]
Herunder findes en grov opdeling af plast, hvor der er henvist til artikler om de enkelte typer.
Hærdeplast [redigér]
I hærdeplast dannes kemiske bindinger under hærdningen, således at plasten ikke bliver flydende igen ved opvarmning.
Termoplast [redigér]
Termoplast består af lange kulbrintemolekyler, som holdes sammen gennem svage molekylebindinger, van der Waalske bindinger. Ved opvarmning svækkes disse svage bindinger, og plasten bliver flydende. Medmindre der begynder at ske nedbrydning af plastmolekylerne, hvorved den gennemsnitlige molekyllængde sænkes, afhænger plastens egenskaber ikke af antal opvarmning og nedkølinger.
Krystallinsk plast [redigér]
Krystallinsk plast er i virkeligheden delkrystallinsk, idet der er amorfe områder i plasten. Amorfe områder i krystallinske materialer kan opstå fx ved hurtig nedkøling.
- Polyethylen (PE)
- Polypropylen (PP)
- Polyvinylchlorid (PVC)
- polytetrafluoroethylen (PTFE) Handelsnavn: Teflon
Amorf plast [redigér]
I amorf plast ligger molekylekæderne tilfældigt i materialet, hvad der kan illustreres ved en portion spaghetti. Klar plast er altid amorf.
- Polyethylenterefthalat (PET) "polyester"
- Polystyren (PS)
- Polycarbonat (PC)
- Akrylonitrilbutadienstyren (ABS)
- Polymethylmethacrylat (PMMA) Handelsnavn: Plexiglas
Alternative plastmaterialer [redigér]
Da der er usikkerhed om hvor store jordens olieressourcer er, og af miljømæssige årsager søges der efter alternative plast-materialer. Mange af disse alternativer betegnes som bioplast, da de fremstilles af biologisk materiale såsom lignin eller fructose.
- Bioplast kan fremstilles ved polymerisering af mælkesyre til en bionedbrydelig polyester. Ved en ny og enkel metode kan en porøs uorganisk katalysator med forskellige metalatomer som titan, tin og zirconium i porerne omdanne sukkermolekyler som sukrose, glukose og fruktose til mælkesyre udgangspunktet for fremstilling af bionedbrydelig polyester [1].
- "Arboform" er et bio-plastmateriale, som produceres af det tyske firma TECNARO. Produktet fremstilles af lignin – et restprodukt fra papirproduktionen. Ligninet blandes med naturfibre fra træ, hamp eller hør og naturlige tilsætningsstoffer som voks. Materialet kan sprøjteformes og anvendes til næsten alle de samme formål som traditionelle plastictyper.[2]
- "Sugar plastic" fremstillet af fructose er et andet alternativ.[3]
Radioudsendelser [redigér]
- "Bevaring af plastik". Videnskabens verden, udsendt 19.01.2008 på DR's P1
Se også [redigér]
Eksterne henvisninger [redigér]
References [redigér]
 |
Stub Denne artikel om kemi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
