Almindelig Kaki

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Almindelig Kaki ?
Almindelig Kaki (Diospyros kaki)Foto: Semnoz
Almindelig Kaki (Diospyros kaki)
Foto: Semnoz
Kakifrugter (begge billeder er fra november)Foto: Karduelis
Kakifrugter (begge billeder er fra november)
Foto: Karduelis
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Ericales (Lyng-ordenen)
Familie: Ebenaceae (Ibenholt-familien)
Slægt: Diospyros (Kaki)
Art: D. kaki

Almindelig Kaki (Diospyros kaki) eller Kakitræ er et lille, løvfældende træ med en kort stamme og en bred, overhængende krone. Frugten kaldes "persimon", "kakifrugt" eller "daddelblomme". Arten er blandt de ældste, dyrkede træer, og den vides at have været dyrket i Kina mindst 2.000 år.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Barken er først lysegrøn, dunhåret og spættet af lyse barkporer. Senere bliver den glat og lysebrun, og gamle grene og stammen kan med tiden få en grå bark, som sprækker op og danner småbarkkamme. Knopperne er spredtstillede, ægformede og olivengrønne. Bladene er bredt lancetformede med bølget, hel rand. Oversiden er blank og mørkegrøn med forsænkede ribber, mens undersiden er lysegrøn.

Blomstringen foregår i maj-juni, hvor man finder enten hanlige eller hunlige blomster på et enkelt træ. Blomsterne sidder i bladhjørnerne, de hanlige 1-3 sammen, og de hunlige som regel enkeltvis. Blomsten er 4-tallig og regelmæssigt bygget (bortset fra kønsforskellen). Hanlige blosmster er små og gulgrønne, mens de hunlige er betydeligt større med næsten hvide kronblade og kraftig duft. Frugten er et tomatstort, gult-højrødt bær. De dyrkede former danner frugt uden bestøvning, og de indeholder ingen frø. Bestøvede frugter rummer op til 8 kerner, og de bliver noget større.

Rodsystemet består af en tyk pælerod og kraftige siderødder.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 10 x 8 m (25 x 20 cm/år). Målene kan anvendes ved udplantning.

Hjemsted[redigér | redigér wikikode]

Arten er blandt de ældste, dyrkede træer, og den vides at have været dyrket i Kina mindst 2.000 år. Derfor er det svært at angive dens hjemsted, men det anses for givet, at den stammer fra subtropiske områder i Kina. Her har den været en del af de blandede løv- og nåleskove, som dækkede bjergskråningerne. Endnu i dag findes en vild variant, Diospyros kaki var. sylvestris, vildtvoksende i resterne af disse skove.

I Nanling nationale naturreservat, som ligger i det nordvestlige Guangdong, Kina, er der subtropisk monsunklima med 1.500-1.800 mm nedbør, som falder mellem marts og august. Området er stærkt kuperet og ligger i højder mellem 300 og 1.900 m. Her vokser arten (muligvis naturaliseret) sammen med bl.a. Alm. Brunelle, Corylopsis multiflora (en art af Hasselbror), David-Løn, Galæble-Sumak, Have-Hortensia, Hedera nepalensis (en art af Vedbend), Hvid Jodplante, Japansk Spiræa, Kinesisk Cunninghamia, Lyse-Siv, Myrica rubra (en art af Pors), Pinus massoniana (en art af Fyr), Rundbladet Celaster, Rundbladet Soldug, Stachyurus himalaicus (en art af Akshale), Stueazalea, Te og Vinterlue[1]

Vitaminer[redigér | redigér wikikode]

Frugterne indeholder meget tannin, mens de er umodne. De modner først efter løvfald, og da bliver de søde. Frugterne har et højt indhold af A- og C-vitamin.

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Frugterne spises af mennesker. I asiatisk naturmedicin anses de umodne, bitre frugter for at have en gavnlig indvirkning på forhøjet blodtryk [2].

Sorter[redigér | redigér wikikode]


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Se også[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

"Kakifrugt" i Den Store Danske online-leksikon