Amur

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Amur
russisk: Амур
evenkisk: Тамур
kinesisk: 黑龙江
pinyin: Hēilóng Jiāng
manchuisk: ᠰᠠᡥᠠᠯᡳᠶᠠᠨ ᡠᠯᠠ.SVG
Amur

Amur ved den russisk kinesiske grænse

Udspring Ved sammenløbet af kildefloderne Argun og Sjilka
53°20′0″N, 121°28′53″E
Udspringets højde 305 m.o.h.
Afvandingsareal 1.855.000[1] km²
Afvandingsområde Rusland Rusland
  Khabarovsk kraj
  Jødiske autonome oblast
  Amur oblast
Kina Kina
Mongoliet Mongoliet
Flodens længde 2.824[1] km
Middelvandføring 9.819 m³/sek
Målested:
Komsomolsk-na-Amure

10.800[1] m³/s
Målested: Udmundingen i Okhotske Hav
Udmunding Okhotske Hav ved Nikolajevsk-na-Amure
52°59′28″N, 141°2′48″E
Udmundingshøjde 0 m.o.h.
Kort over Amur

Amurs afvandingsområde, Amur er fremhævet.

Amur (evenkisk: Тамур, tr. Tamur; russisk: Амур, tr. Amur; kinesisk: 黑龙江; pinyin: Hēilóng Jiāng, dansk: ~ Sorte Drage Flod; manchuisk: ᠰᠠᡥᠠᠯᡳᠶᠠᠨ ᡠᠯᠠ.SVG, tr. Sahaliyan Ula, dansk: ~ Sorte Vand) er en 2.824 km lang[1] flod i det sydøstligste Sibirien. Amur dannes, hvor floden Sjilka fra Jablonovy-bjergene flyder sammen med Argun fra Hinggan-bjergene. Amur danner over en lang strækning grænsen mellem det kinesiske Manchuriet og Rusland, inden den løber mod nord ved Khabarovsk for at udmunde i det Okhotske Hav nær Tatarstrædet.

Amurs flodsystem[redigér | redigér wikikode]

Med et afvandingsareal på 1.855.000 km² har Amur det 4. største i Rusland efter Jenisej, Ob og Lena og er verdens 10. længste flodsystem. Amurs flodsystem fra kildefloden Arguns uspring er 4.444 km langt.[1] og omfatter 10.610 floder (hvoraf 1.684 vandløb er kortere end 10 km) og 61.426 søer med et areal på 10 599 km² (herunder stagnerende Torreyskie søer).

Amurs floddal betragtes som tre afsnit: i den øverste del af Amurs løb, til udmundingen af floden Zeja, ca. 880 km, er strømhastigheden 5,3 km/t, i den midterste del af Amurs løb, fra udmundingen af Zeja til udmundingen af Ussuri, ca. 975 km, er strømhastigheden 5,5 km/t, og i den nedre del af Amurs løb, fra udmundingen af Ussuri til Nikolaevsk-on-Amur, ca. 966 km, er strømhastigheden 4,2 km/t.

Regn udgør 75% af den årlige afstrømning fra Amur og sommer- og efterårsregnskyl medfører store udsving i vandstanden, der har væsentlig indflydelse på forholdene i floden og floddalen. Vandstanden i flodlejet stiger op til 10-15 meter i de øverste og midterste dele af floden og op til 6-8 m på den nedre del af Amur. Amur oversvømmer floddalen 4-6 gange årligt i forbindelse med kraftige nedbør. I de midterste og nedre dele af Amur er der observeret oversvømmelser i en brede på op til 10-25 km i op til 70 dage, hvilket kan resultere i delvis oversvømmelse af større byer som Blagovesjtjensk, Khabarovsk. I 1897, 1928 og 1956 var der omfattende oversvømmelser. Efter opførelsen af vandkraftværker på de vigtigste bifloder Zeja, Bureja og Sunkhuatszjan er sommer/efterårs oversvømmelserne i floden og mindre udtalte i den nederste del og øger kun vandstanden med 3-6 m. Amurs øvre løb fryser i begyndelsen af november, den nederste del i slutningen af november. Amur er isfri fra slutningen af april i de nedre dele, i begyndelsen af maj i de øvre. Amur er sejlbar i hele sin længde.

Ved udmundingen af Amur i Okhotske Hav er tidevandet mellem 1,5 og 2,6 m.

Byer[redigér | redigér wikikode]

Byerne Blagovesjtjensk, Heihe, Khabarovsk, Amursk, Komsomolsk-na-Amure og Nikolajevsk-na-Amure liggere ved Amur.

Bifloder[redigér | redigér wikikode]

Kildefloder
Bifloder
-
-

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 1,4 Den Store Sovjettiske Encyklopædi: Амур, (Russisk), hentet 7. februar 2015.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Koordinater: 53°06′00″N 140°44′00″Ø / 53.1°N 140.733333°Ø / 53.1; 140.733333