Antikythera-mekanismen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Artefaktens mekaniske diagram.
Antikythera-mekanismen, som den ser ud i dag.

Antikythera-mekanismen er en artefakt fra antikken på størrelse med en skotøjsæske, som man i lang tid ikke vidste hvad var. Den indeholder mere end 30 tandhjul og drejeskiver og den er i dag delt i tre hovedstykker og nogle mindre fragmenter. Herudover er den fyldt med græske inskriptioner.

Den blev fundet i Antikythera-skibsvraget ud for den Græske ø Antikythera mellem Kythera og Kreta.

Skibsvraget blev opdaget i år 1900 i en dybde på omkring 43 m og mange statuer og andre ting blev hentet op af svampedykkere. Skibet er dateret til at være sunket 87 f.Kr.-80 f.Kr.. Det er muligt at Antikythera-mekanismen er endnu ældre.[1][2] Den 17. maj 1902 opdagede arkæologen Spyridon Stais at et af stenstykkerne havde tandhjul indlejret.

Mekanismen er en af de ældste kendte tandhjulsmekanismer. Den ældste er formentligt Den Sydpegende Hestevogn. Delene er små og kompleksiteten er sammenlignelig med et ur lavet i det 18. århundrede. [3] [4] [5] Den er lavet af bronze og monteret i en træramme. Den har undret videnskabs- og teknologi-historikere siden dens opdagelse.

Den mest accepterede teori for mekanismens funktion er, at den viser hvordan mange af vores solsystems legemer bevægede sig i forhold til hinanden og visse stjerner (se også Jens Olsens Verdensur). Faktisk kan man bl.a. se solens og månens vandring over dyrekredsen, og de ægyptiske kalender månedsnavne kan aflæses. På det tidspunkt kendte man mindst 5 planeter, solen og månen. Mekanismen blev sandsynligvis drevet af et håndsving.

Den originale mekanisme er udstillet i National Archaeological Museum in Athens i Bronze samlingen sammen med en replika. En anden replika er i American Computer Museum i Bozeman, Montana.

Rekonstruktioner[redigér | redigér wikikode]

Moderne rekonstruktion.

Mekanismen er blevet rekonstrueret talrige gange og viser at den faktisk virkede. I 2010 i lego.[6]

Rekonstruktionerne underbygger nævnelsen af sådanne ting i antikkens tekster. Cicero skrev i det 1. århundrede f.Kr. at "vores ven Poseidonios for nylig har konstrueret et instrument, som ved hver omdrejning, kan vise solens, månens og de 5 planeters bevægelse". Sådanne apparater nævnes også andre steder og dette støtter formodningen om at der i antikken var en græsk tradition for kompleks mekanisk teknologi, som var blevet overleveret via den arabiske verden.

Igangværende forskning[redigér | redigér wikikode]

Antikythera-mekanismen bliver pt. studeret under The Antikythera Mechanism Research Project.[7], som er et fælles forskningsprogram mellem Cardiff University, the National and Kapodistrian University of Athens, the Aristotle University of Thessaloniki, the National Archaeological Museum of Athens, X-Tek Systems UK[8] og Hewlett-Packard USA, finansieret af Leverhulme Trust og the Cultural Foundation of the National Bank of Greece.

Apparatets undersøgelse forudsatte at den ikke blev flyttet fra museet, så Hewlett-Packard[9] byggede en 8 tons tung 3D røntgen-scanner omkring mekanismen, kaldet "PTM Dome". Billederne bliver processeret ved at anvende 400kV microfocus computerised tomography[10].

I juni 2006 blev det annonceret, at billedudstyret har muliggjort at man har fundet 2.000 tegn. Det meste af den græske tekst (95%) kunne oversættes. Med overbevisning bekræfter de, at Antikythera-mekanismen er en astronomi computer. [11]

Dens kompleksitet er ude af trit med hvad man formodede grækerne kunne og dengang formåede videnskabeligt.[12] Men en teori, som i øjeblikket undersøges er, at Antikythera-mekanismen blev lavet i akademiet grundlagt af den stoiske filosof Poseidonios på den græske ø Rhodos.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. July 29, 2009, newscientist.com: World's first computer may be even older than thought
  2. 31. jul 2009, ing.dk: Romersk erobring gør verdens ældste computer endnu ældre Citat: "...Således mener Jones, at Antikythera må være skabt senest i starten af det andet århundrede f.v.t...."
  3. Nature 444, 534-538 (30 November 2006): In search of lost time Citat: "...How can the capacity to build a machine so magnificent have passed through history with no obvious effects?...three-dimensional reconstructions of the fragments have turned up a new aspect of the mechanism that is both stunningly clever and directly linked to work by Hipparchus..."
  4. Antikythera Mechanism Part 1: by Nature Video
  5. Antikythera Mechanism Part 2: by Nature Video
  6. youtube.com: Lego Antikythera Mechanism
  7. The Antikythera Mechanism Research Project
  8. X-Tek Systems UK
  9. research team
  10. 400kV microfocus computerised tomography
  11. Nature 444, 587-591 (30 November 2006): Decoding the ancient Greek astronomical calculator known as the Antikythera Mechanism Citat: "...The mechanism predicted lunar and solar eclipses on the basis of Babylonian arithmetic-progression cycles. The inscriptions support suggestions of mechanical display of planetary positions, now lost..."
  12. 24 November 2010, nature.com: Ancient astronomy: Mechanical inspiration Citat: "...If correct, this interpretation suggests that the astronomy encoded in the mechanism's gearwork does not represent state-of-the-art Greek theories after all. It is Babylonian through and through...Evans argues that even the clearly epicyclic gearing of the Moon display may model Babylonian arithmetic, not Greek geometry. The amplitude of the variation encoded by the pin-and-slot mechanism is larger than that used by Hipparchus in his eccentric model, he points out, and is closer to the amplitude used in the lunar algorithms of the Babylonians...There is little evidence for who came up with the idea of epicycles, although it is often ascribed to third-century-BC Greek geometer Apollonius of Perga. Intriguingly, gears and epicycles seem to have arisen at about the same time, with gears perhaps a little earlier. Also in the third century BC..."
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: