Atamon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Atamon er et produkt til konservering af føde- og drikkevarer. Det aktive stof i produktet, natriumbenzoat (E-211), hæmmer væksten af skimmel- og gærsvampe og nogle bakterier, men virker bedst i sure omgivelser (f.eks. marmelade eller saft). Natriumbenzoat fremstilles syntetisk, men findes naturligt i f.eks trane- og tyttebær.[1]

Navnet blev i 1938 registreret som varemærke af Tørsleffs Husmoder Service og ejes i dag af Haugen-Gruppen.

Atamon anvendes i f.eks. syltetøj. Når syltetøjet er færdigkogt, tilføjes en passende mængde Atamon, hvilket sørger for at syltetøjet holder længere. Man kan også skylle syltetøjsglas og lignende i Atamon inden syltetøjet hældes i.

Under 2. verdenskrig med dens varemangel, blev Atamon meget nyttig. Med konserveringsstoffet kunne marmelade også holde sig med mindre end 50 % sukker. Det annonceredes med slagord som "Atamon i Glas og Krukker / sparer baade Gas og Sukker".

I marmeladen, juicen eller hvad der konserveres med Atamon, dissocierer Atamon til benzoesyre og natriumion. Benzoesyre virker ved at stoffet i den lave pH i det konserverede materiale, er protoneret og dermed upolært. Det kan vandre over gærsvampenes cellemembran, ved diffusion, her deprotonerer stoffet. Hvis pH i cellen sænkes til 5 eller mindre, herved hæmmes fosfofructokinase med 95% og cellens glukosestofskifte går næsten i stå. Cellen kan herved ikke længere vokse og dele sig.

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]