August 2. af Polen
|
|
|
August 2. eller August den stærke ((tysk: August II der Starke, polsk: August II Mocny, litauisk: Augustas II, 12. maj 1670 – 1. februar 1733) var kurfyrste af Sachsen 1694-1733, og valgtes i 1697 til regent i den polsk-litauiske realunion, på betingelse af at han gik over til katolicismen.
Han var en af hovedpersonerne i kampen mod svenskerne i den store nordiske krig, men måtte efter flere nederlag i 1704 abdicere til Stanislaw Leszczynski, der stod i spidsen for en gruppe svenskvenlige adelsmænd, der ønskede at slutte fred med Karl XII. August kom, med russisk støtte på tronen i Polen igen efter den russiske sejr over Sverige i slaget ved Poltava i 1709, og han forblev på tronen til sin død, dog uden sin gamle magt.
August var søn af Johan Georg 3. af Sachsen og Anna Sofia, der var datter af Frederik 3. af Danmark. Han var bygherre for en stor del af slottet Zwinger i Dresden og fik efter sigende 354 børn med sine mange elskerinder. Det kendteste af disse børn var sønnen Moritz af Sachsen, som blev en fremtrædende general i fransk tjeneste.
Det lykkedes ham at bevare hemmelighederne om det hvide guld, porcelænsfremstillingen, som for første gang blev udviklet i Europa i 1710 i Dresden og Meissen.
Eksterne henvisninger[redigér]
Wikimedia Commons har flere filer relateret til August 2. af Polen
| Foregående: | Konge af Polen • Storfyrste af Litauen (1697 – 1704) (1709 – 1733) |
Efterfølgende: |
| Johan 3. Sobieski (1674 – 1696) Stanislav Leczczinski 1. (1705 – 1709) |
August 3. (1734 – 1763) |
|
||||||||||||||
| Stub Denne artikel om en kongelig eller fyrstelig person er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere. |