Aura (sanger)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Aura (sangerinde))
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Aura (flertydig).
Aura Dione
Aura Dione with band cropped.JPG
Aura optræder på Gæstgiveren i Allinge den 26. juli 2010
Information
Fødenavn Maria Louise Joensen
Pseudonym(er) Aura Dione
Født 21. januar 1985 (29 år)
København, Danmark
Oprindelse Bornholm, Danmark
Genre(r) Pop, folk
Beskæftigelse Singer-songwriter
Instrument(er) Vokal, guitar
Aktive år 2007–i dag
Pladeselskab Music for Dreams, Island Records, Universal, Koolmusic
Associerede acts Rock Mafia
Hjemmeside www.auradioneofficial.com

Aura Dione (født Maria Louise Joensen, den 21. januar 1985 i København)[1] er en dansk sanger og sangskriver med færøske, spanske, franske og danske rødder.[2][3] I 2001 deltog hun som 16-årig i den første danske sæson af Popstars.[1][4] Hun debuterede med albummet Columbine i 2008. Albummet modtog guld for 15.000 solgte eksemplarer i Danmark.[5]

Debutalbummet blev også udgivet i Tyskland, hvor hun i 2009 fik et #1-hit med singlen "I Will Love You Monday (365)", der modtog platin for 300.000 solgte eksemplarer i Tyskland. Aura udgav sit andet album, Before the Dinosaurs, den 7. november 2011. Singleforløberen, "Geronimo" gik ind som #1 på hitlisten i Tyskland, og blev samtidig også hendes første #1-hit i Danmark.[6] Det er første gang, en dansker er gået direkte ind som #1 på singlehitlisten i Tyskland.

Opvækst[redigér | redigér wikikode]

Hendes færøske/franske mor og dansk/spanske far har opdraget hende med musikken, og det betød, at hun skrev sin første sang som otteårig. Forældrene var hippier og sejlede rundt med hende som barn på verdenshavene, til hun som 7-årig fik fast bopæl på Bornholm. Her gik hun i skole og blev som teenager indskrevet på Bornholms Gymnasium, men flyttede midt i 1.g til Australien, hvor hun søgte inspiration hos de materielt fattige aboriginere. Det resulterede i sangen "Something From Nothing".

Karriere[redigér | redigér wikikode]

Hun debuterede i sommeren 2007 med singlen "Something From Nothing" og fik også succes med nummeret "Song for Sophie" – begge fra albummet Columbine, der blev udgivet i 2008 med blandt andet Kenneth Bager og Thomas Troelsen som producere. Singlen "I Will Love You Monday" var et mindre hit i Danmark, men blev et nummer 1 i Tyskland[7], hvor den blev udsendt i en udvidet version med titlen "I Will Love You Monday (365 Days and Nights)'".

Steffen Brandt valgte hende til at være med i Bornholms Kulturuge 2008 med ham selv, Bjarke Mogensen, Benny Andersen og Kashmir.

Aura og smykkedesigneren Mai Manniche, der står bag smykkebrandet JEWLSCPH, har designet en halskæde: POWERkæden. POWERkæden er baseret på en forening af tre symboler, kvindetegnet, hjertet og peacetegnet.[8]

Aura er desuden en af musikerne bag bogprojektet Sirene fra 2008. Bogen kombinerer musik, billeder og ord, og Aura lavede blandt andet sangene "Cut Here", "I'm Only Here for a Moment" og "City by the Sea" til projektet.

Aura blev i 2009 præsenteret af Kopenhagen Fur i en ny kampagne for deres pelse.[9]

Det kom i november 2011 frem, at Aura er kæreste med Skype-medstifter Janus Friis.[10] Hun har tidligere dannet par med designeren Johannes Torpe.[1]

Diskografi[redigér | redigér wikikode]

  • Columbine (2008)
  • Before the Dinosaurs (2011)

Priser[redigér | redigér wikikode]

  • Danish Music Awards 2009: 'Årets kvindelige danske kunstner' samt 'Årets danske popudgivelse' (for Columbine)
  • Danish Music Awards 2012: 'Årets kvindelige danske kunstner' samt 'Årets danske hit' (for Geronimo)

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]