Bill Wyman

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Bill Wyman
Bill Wyman - Rolling Stones - 1975.jpg
Information
Fødenavn William George Perks
Født 24. oktober 1936 (77 år)
Genre(r) Rock ‘n’ roll
Blues rock
Psychedelic rock
Beskæftigelse Musiker
Instrument(er) Bass
Aktive år 1962 -
Pladeselskab Rolling Stones, BMG
Associerede acts The Rolling Stones, Bill Wyman's Rhythm Kings, The Cliftons
Hjemmeside www.billwyman.com

William George Perks bedre kendt som Bill Wyman (f. 24 oktober 1936) var bassist i det engelske rock ’n’ roll band The Rolling Stones fra kort efter dens grundlæggelse i 1962 og indtil sin afgang i 1993.

Begyndelse[redigér | redigér wikikode]

William George Perks blev født på Lewisham hospital, Lewisham, syd London. Han er søn af en murer, William, og dennes kone, Kathleen. De første barndomsår blev tilbragt i byen Penge, og derefter flyttede hele familie på landet i Kent. Han gik på Beckenham and Penge Grammer School fra 1947 til 1953, hvor han forlod skolen før eksamen fordi hans far havde fundet et job til ham hos en bookmaker, og insisterede på at han tog det.

Musikken[redigér | redigér wikikode]

Wyman fik klaverundervisning fra han var 10 til 13. Efter hans første ægteskab købte han en guitar, men han var ikke tilfreds med sin egen præsentation. Efter at have hørt en bas til en ‘'Barron Knights Koncert forelskede han sig øjeblikkeligt i baslyden og begyndte at lære at spille den. Han spillede første gang sammen med det lokale band, The Cliftens. Det var også i den periode han begyndte at kalde sig for Bill Wyman. Han brugte efternavnet på en af sine venner, som han havde haft værnepligt i Royal Air Force sammen med.

Da trommeslageren Tony Chapman fortalte Bill om det nye band, The Rolling Stones, der stod og manglede en bassist søgte han jobbet og blev officielt ansat i december 1962, som efterfølger til medgrundlæggeren Dick Taylor. Selvom The Stones var imponeret over hans instrumentale kunnen og hans forstærker, var de dog ikke så glade for Wymans stil og personlighed (måske var det de seks års forskel, der spillede ind). Selvom han udviklede sig til at blive en stærk bassist og fik en vigtig rolle i bandet, var han forsat en outsider lige til det sidste. [Kilde mangler]

Wymans arbejde sammen med The Rolling Stones, både i studiet og til koncerter, indebar næsten ingen sang. En bemærkelsesværdig undtagelse var dog sangen "In Another Land", hvor det var Wyman, der sang, der både blev udgivet på albummet Their Satanic Majesties Request og som single. En anden sang, Wyman skrev, var "Downtown Suzie" blev udgivet af deres manager Allen Kent, uden at informere hverken Bill eller resten af bandet om det.

I 1970'erne og tidlige 1980'ere udgav han tre soloalbums, men ingen af dem blev særlige succesfulde. Det sidste i 1982 gav ham dog et hit i Europa med singlen (Si Si) Je Suis Un Rock Star[1].

I slutningen af 1980'erne komponerede Wyman også musik til to film af den italienske filminstruktør Dario Argento. Det var til filmene Phenomena fra 1985 og Terror At The Opera fra 1987.

Wyman førte en detaljerede dagbog om sine dage med The Rolling Stones. Han brugte denne bog flittigt, da han skrev sin historie om The Stones, Rolling With The Stones [2], og sin egen selvbiografi Stone Alone [3].

Bill Wyman havde et stærkt venskab med guitaristen Mick Taylor, den første der frivilligt forlod The Stones. Han forsatte med at arbejde sammen med Taylor på sine solo projekter efter at denne havde forladt bandet.

Sammen med Charlie Watts førte Wyman et stille liv i modsætning til Jagger og Richards. Selvom hans personlige liv nogle gange var stormfuldt, og han affære med den 13 årige Mandy Smidt blev forsidestof, kom han igennem tiden som medlem af The Stones relativt smertefrit.

Wyman, der var mere fornuftige og klarsynet end de andre i bandet, nægtede at tage del i det store forbrug stoffer og alkohol. Dette kunne skyldes hans alder, da han var et par år ældre end de andre. Dette var en af grunden til at mange mente, at han forblev en outsider selv efter 30 år.

Han påstod også at det var ham der egentlig havde lavet riffet til Jumpin Jack Flash, selvom både Mick Jagger og Keith Richards benægter dette, og er krediteret for at skrive sangen (Keith Richards spiller også selv bass på nummeret, til stor ærgrelse for Wyman).

I 1980'erne voksede afstanden mellem de andre bandmedlemmer og Wyman af mange forskellige grunde, særligt Mandy Smidt affæren. Efter sit bidrag på albummet Steel Wheels i 1989 besluttede han sig for at han havde fået nok, men brugte alligevel et par år til for at være helt sikker. Da han forlod bandet, beklagede The Stones hans afgang, men virkede ikke svækket af den.

I stedet for at vælge en permanent bassist brugte The Stones forskellige til deres indspilninger og koncerter. Den første bassist de brugte Darryl Jones, efterlod dog det stærkeste indtryk.

Wyman forsatte med at tage på tour med sit eget band, The Rhythm Kings, hvor der var musiker som Martin Taylor, Albert Lee, Gary Brooker, Terry Taylor – tidligere sammen med Tucky Buzzard, Mike Sanchez og Georgie Fame.

Efter sin halvfjerdsenstyvende fødselsdag i oktober 2006, tog han på endnu en tour i England.

Musik Instrumenter[redigér | redigér wikikode]

Wyman er en musiker, der har lært sig selv at spille på mange forskellige instrumenter her i blandt: autoharpe, guitar, vibrafon, klokkespil, klaver, orgel, synthesizer, Percussion og cello. Han dannede desuden kor.

Privatliv[redigér | redigér wikikode]

Bill Wyman giftede sig for første gang med Diane Cory i oktober 1959. Sammen fik de sønnen Stephen den 29 marts 1962 [4]. I december 1966 møder Bill Astrid Lundstrom, som han indleder et forhold til. Bill blev skilt i 1969 fra sin kone Diana. Forholdet med Astrid varer til 1979 [5].

I 1984 møder han for første gang den 13 årige Mandy Smith som han indleder et forhold til, med accept fra hendes mor. De dater i hemmelighed i ca. 3 år, hvorefter han slår op med hende på hendes 16 års fødselsdag den 17 juli 1986. I 1989 møder Bill den nu 18 årige Mandy, og de beslutter at prøve igen. Den 2 juni 1989 gifter de sig under en privat ceremoni i Suffolk, England. Tre dage efter holder de et rigtigt kirkebryllup. Ægteskabet holder dog ikke så længe. Den 22 november 1990 annoncere Bill at de skal skilles. Ikke længe efter blev Bills 30 årige søn Stephen næsten gift med Mandys mor, der var 46 år på det tidspunkt. Dette ville have gjort Stephen til stedfar for sin egen far, og sin fars svigersøn. (Hvis Bill og Mandy stadig havde gift).

I 1992 møder han sin tidligere kæreste, de datede i 1980erne, Suzanne Accosta som han friede til. De bliver gift den 21 april 1993. De har sammen tre børn. Deres første barn bliver datteren Katharine Noelle født den 4 september 1994 [6]. Deres andet barn, datteren Jessica Rose, blev født i november 1995 [7]. Deres tredje datter bliver født den 27 april 1998, og får navnet Mathilda Mae [8].

Udenfor musikken[redigér | redigér wikikode]

På afstand af The Rolling Stones begyndte Bill på nogle af sine mange andre interesser, blandt andet åbningen af den succesfulde cafe Sticky Fingers Cafe i 1989.

Den tidligere manager Andrew Loog Oldham indrømmede at af alle The Stones, Wyman er den der har det bedst med sig selv, og Wyman forsætter med at bevise dette ved at fører et selvstændig liv selv efter 30 år sammen med bandet.

Han er også en lidenskabelig amatør arkæolog, og har gået så langt som til at få udgivet et brev i The Times, om hans hobby den 2 marts 2007. Der er også lavet en metaldetektor, der bærer hans navn. [9]

Han deler sin tid mellem sine to hjem. Det ene i Suffolk, og det andet i syd Frankrig.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]