Breddekreds

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En breddekreds (i rød)

Breddekredsene er de linjer i det globale koordinatsystem, som forløber parallelt med ækvator. På en globus ses de som cirkler, der går rundt om jorden vinkelret på længdekredsene. Breddekredsene har samme indbyrdes afstand overalt, nemlig 111,12 km. Men til gengæld bliver de kortere i omkreds, jo nærmere man kommer på polerne. Den længste er ækvator, som har nummeret nul (dvs. den 0te breddekreds). Breddekredsene udtrykker stigende afstand fra ækvator med stigende gradtal. Breddekredse nord for ækvator benævnes "nordlig bredde", ligesom breddekredse syd for ækvator benævnes "sydlig bredde".

Danmark gennemskæres af tre breddekredse:

Specielle breddekredse[redigér | redigér wikikode]

De specielle breddekredse er ækvator, vendekredsene, polarkredsene og polerne.

Ækvator[redigér | redigér wikikode]

Jordens ækvator er den længste breddekreds, og den deler kloden i to halvdele, den nordlige og den sydlige halvkugle. Hvis Jorden var en perfekt kugle med radius = 6371,2 km, burde ækvator have en længde på 40.031 km, men da Jorden er en smule sammentrykt ved polerne, er den virkelige længde ca. 0,3% længere, sådan at ækvator måler ca. 40.077 km, mens længdekredsene måler 40.009 km.

Vendekredsene[redigér | redigér wikikode]

De såkaldte "vendekredse" ligger på 23° 27' nordlig, henholdsvis sydlig bredde. Mere populært er de kendt som Krebsens vendekreds og Stenbukkens vendekreds. Her står solen på den 21. juni (henholdsvis den 21. december) nøjagtigt i zenit ved middagstid.

Polarkredsene[redigér | redigér wikikode]

Tilsvarende er polarkredsene udtryk for den bredde (66° 33' nordlig, henholdsvis sydlig bredde), som afgrænser de egne, der kan få midnatssol om sommeren og polarnat om vinteren.

Polerne[redigér | redigér wikikode]

Jordens poler ligger præcist på den 90. nordlige, henholdsvis sydlige bredde. De danner de korteste breddekredse, da de kun er punktformede. I de samme punkter samles alle meridianerne. Som følge af polernes punktform, kan man kun kan se ét verdenshjørne fra dem: på nordpolen udelukkende sydlig retning, og på sydpolen udelukkende nordlig retning.

Se også[redigér | redigér wikikode]