Tidszone

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tidszonernes verdenskort.

En tidszone er et geografisk område på Jorden med samme zonetid (klokkeslæt). Begrebet blev indført ved internationale konventioner.

Det hyppigst benyttede tidszonesystem er UTC (næsten det samme som Greenwich Mean Time), hvor nulpunktet er nulmeridianen, der går igennem Greenwich i England. Herfra går der 24 tidszoner ud med 15 graders mellemrum. Hver zone repræsenterer en time. Når klokken er 6.00 i 0-meridianen, så er klokken i Danmark 7.00, da Danmark ligger i tidszonen lige før, og da solen står op i øst, når den Danmark en time før den når England.

På den modsatte side af jorden i forhold til Greenwich går datolinjen. Det er altså her, nytåret indtræder først på året.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Før indførsel af tidszonerne brugte man lokal tid, hvor solens placering på himlen afgjorde, hvad klokken var: Når solen stod i stik syd, var klokken 12 – på dét sted.

Det system kunne man ikke leve med, da jernbanerne kom frem. Deres køreplaner – som også fastlagde, hvor togene skulle krydse hinanden – var lagt med minuttal og kunne ikke styres, hvis man på hver station skulle stille klokken til en ny tid. Man måtte altså have en fælles jernbanetid, helst for et helt land.

Med en fælles tid kunne man ikke længere i den enkelte by selv finde ud af, hvad klokken var, ved at se på solen. Men transportmidlernes udvikling i 1800-tallet var ledsaget af kommunikationsmidlernes udvikling: Den elektriske telegraf kunne praktisk taget uden forsinkelse sende signaler til hele landet om, hvad klokken var på det sted, hvis lokaltid var blevet den gældende fællestid.

Danmark og tidszonesystemet[redigér | redigér wikikode]

Det geografiske knudepunkt ved Slusegård

Fællestiden startede på nationalt plan. I Danmark vedtog man i 1858 at anvende Københavns lokaltid som jernbanetid, men først 22 år senere blev det en nationaltid for alle.

For trafik og kommunikation over landegrænserne var det stadig upraktisk, at hvert land havde sit eget tidssystem. Så i 1884 samledes 25 lande til Prime Meridian Conference i Washington, som udviklede det nuværende tidszonesystem.

Danmark vedtog i 1893 at tiltræde det internationale tidszonesystem[1] fra 1. januar 1894.

Danmarks tidscentrum var nu ikke længere København, men Bornholm. De eneste danske byer, der gennemskæres af meridianen 15° Ø, er Østermarie og Pedersker. Ved Slusegård syd for Pedersker – 200 m fra Bornholms sydkyst – er meridianen markeret med en sten, der samtidig viser meridianens skæring med den 55. breddegrad, altså et geografisk knudepunkt eller konfluenspunkt.[2] De steder står solen altså stadig i syd kl. 12, men kun den del af året, hvor der er normaltid – kl. 13, når der er sommertid.

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: