Solhverv

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Årstider

Solhverv (af oldnordisk hverfa: vende) er de to tidspunkter på året, hvor solen er længst fra ækvator[1]. Eller, mere astronomisk formuleret: De to tidspunkter på året, hvor solens absolutte deklination er størst.[Kilde mangler]

Det ene solhverv, hvor solen er længst nord for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. juni (i Danmark kaldet sommersolhverv), og det andet, hvor solen er længst syd for ækvator, indtræder omkring 21. eller 22. december (i Danmark kaldet vintersolhverv). De præcise tidspunkter varierer fra år til år.[2]

Solhvervet i juni[redigér | redigér wikikode]

Solhvervet i juni, også kaldet juni-solhvervet, kaldes sommersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Det kaldes vintersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den nordlige vendekreds. På den nordlige halvkugle vil dette ske på årets længste dag lokalt. På den sydlige halvkugle vil det ske på årets korteste dag lokalt. Tidspunktet er dog præcis det samme over hele Jorden.

I Danmark er sommersolhvervet altså præcis det samme globale solhverv, som man i Australien kalder vintersolhvervet (winter solstice).

Solhvervet i december[redigér | redigér wikikode]

Solhvervet i december, også kaldet december-solhvervet, kaldes vintersolhverv i Danmark og på resten af den nordlige halvkugle. Det kaldes sommersolhverv på den sydlige halvkugle. Solen vil på dette tidspunkt stå lodret over et punkt på den sydlige vendekreds. På den nordlige halvkugle, herunder i Danmark, vil dette ske på årets korteste dag lokalt. På den sydlige halvkugle vil det ske på årets længste dag lokalt.

Et solhverv er en global hændelse[redigér | redigér wikikode]

Solhverv er en global hændelse, som sker på et nøjagtigt, globalt tidspunkt. Det er altså ikke en bestemt dag, som udgør solhvervet, men derimod et helt bestemt tidspunkt. Decembersolhvervet i 2013 skete fx for hele Jordens vedkommende præcis kl. 17.11 UTC den 21. december 2013 (kl. 18.11 dansk tid)[3].

Klokkeslættet kan i øvrigt variere over hele døgnet fra solhverv til solhverv, og et solhverv kan derfor sagtens forekomme midt om natten lokalt.[2]

Solens højde på himlen[redigér | redigér wikikode]

Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "sommersolhverv", indtræffer, vil også være det døgn, hvor solen når højest op på himlen midt på dagen lokalt. Solens maksimale vinkel over horisonten denne dag vil derfor også være den højeste vinkel, solen når over horisonten hele året lokalt. Det nøjagtige tidspunkt, hvor solen står højest, vil variere fra sted til sted og fra solhverv til solhverv, men det vil som alle andre dage være omkring kl. 12 normaltid (kl. 13 dansk sommertid). Dette tidspunkt er ikke det samme som tidspunktet for solhvervet; solhvervet er (som sagt) en global hændelse, mens tidspunktet for solens maksimale højde på himmelen er en helt lokal hændelse.

Det døgn, hvor tidspunktet for det solhverv, man lokalt kalder for "vintersolhverv", indtræffer, vil tilsvarende være det døgn i året, hvor solen når lavest op på himlen midt på dagen lokalt.

Dagslængde[redigér | redigér wikikode]

Dagens længde, dvs. tiden mellem solopgang og solnedgang, er en funktion af lokalitetens breddegrad og tid på året, som følgende tabel viser:

Dagslængde på udvalgte lokaliteter for datoer i 2010
By Breddegrad 21. jan 21. feb 21. mar 21. apr 21. maj 21. jun 21. jul 21. aug 21. sep 21. okt 21. nov 21. dec
Nairobi 1°S 12:11 12:09 12:07 12:05 12:03 12:03 12:03 12:05 12:07 12:09 12:11 12:12
Manila 14°N 11:24 11:45 12:07 12:32 12:51 13:00 12:52 12:33 12:09 11:45 11:24 11:16
Kairo 30°N 10:32 11:19 12:09 13:04 13:47 14:05 13:48 13:05 12:11 11:18 10:32 10:13
Toronto 43°N 09:30 10:49 12:12 13:43 14:56 15:27 14:57 13:43 12:14 10:45 09:28 08:56
Sankt Petersborg 59°N 07:09 09:45 12:17 15:06 17:35 18:51 17:40 15:09 12:23 09:42 07:08 05:54
Qaanaaq (Thule) 77°N 00:00 06:02 12:42 21:37 24:00 24:00 24:00 21:38 12:48 05:42 00:00 00:00

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Solhverv i Ordbog over det Danske Sprog (tilgået 2013-06-21).
  2. 2,0 2,1 Se eksempler på solhvervstidspunkter i denne artikel: DMI 18. juni 2012: Mandag med årets tidligste solopgang (tilgået 2013-06-21).
  3. Event Time Announcer - December Solstice 2013

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Astronomi Stub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.