Burmas historie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Ambox scales.svg Denne artikels neutralitet er omstridt
Begrundelsen kan findes på diskussionssiden eller i artikelhistorikken.
Broom icon.svg Denne artikel behøver tilrettelse af sproget.
Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil.
Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Burmas historie handler om perioden 1824-1988.

Kolonitiden[redigér | redigér wikikode]

Storbritannien erobrede Burma af tre omgange. Hver krig blev udløst af de Burmesiske kongers arrogance og dumhed, og af deres grove behandling af Britiske undersotter. Den første burmesiske krig (1824-1826) resulterede i afståelsen af provinserne Tenasserim og Arakan til briterne. Den gang var der en betydelig Karen befolkning i disse områder. Den Anden Burmesiske Krig (1852-53) endte med indlemmelse af Pegu eller Det Lavere Burma, der hvor største dele Karen-folket bor. Den tredje burmesiske krig varede to måneder i 1885 og derved var Mandalay og Irrawaddy-floddalen en del af Britisk Indien.[1]

Selvstændigheden[redigér | redigér wikikode]

Ved selvstændigheden så var landet født med seriøse problemer.

Hæren[redigér | redigér wikikode]

Ved den Japanske invasion så forblev karénerne tro imod englænderne modsat burmarerne som støttede japanerne, fordi de havde lovet dem en selvstændig stat. Det vil sige at ved selvstændigheden så bestod hæren af to grupper soldater, som havde kæmpet imod hinanden i 2. Verdenskrig.

Koloni-administrationen[redigér | redigér wikikode]

Den administration som landet overtog bestod af inder og karéner, og var forhadt af de nationalistiske burmarerne. Og deres poster blev snart overtaget af burmarer uden erfaring.

Den politiske ledeslse[redigér | redigér wikikode]

Den gruppe af burmarer som havde aftalt selvstændigheden med englænderne myrtede hinanden. En tilfældig overlevende fik lov til at overtage hele ledelsen.

Nationalistisk Buddhistisk Socialisme 1964-1988[redigér | redigér wikikode]

Den burmesiske vej til socialismen hævede at være en blanding af nationalisme, buddhisme og socialistisk økonomi og politisk teori. Den hævede at den skulle føre til velstand og "afskaffe menneskers udbytning af mennesker". Men af alle de despotiske regimerne i den tredje verden var det burmesiske et af de mindst intelligente, og dets løfter klang usædvanligt hult.[2]

Links[redigér | redigér wikikode]

Litteratur: Dansk[redigér | redigér wikikode]

Litteratur: Engelsk[redigér | redigér wikikode]

  • Charney, Michael W. (2009). A History of Modern Burma. Cambridge University Press. ISBN 978-0521617581. 
  • Charney, Michael W. (2006). Powerful Learning: Buddhist Literati and the Throne in Burma's Last Dynasty, 1752-1885. Ann Arbor: University of Michigan. 
  • Hall, D.G.E. (1960). Burma (3rd udg.). Hutchinson University Library. ISBN 978-1406735031. 
  • Harvey, G. E. (1925). History of Burma: From the Earliest Times to 10 March 1824. London: Frank Cass & Co. Ltd. 
  • Htin Aung, Maung (1967). A History of Burma. New York and London: Cambridge University Press. 
  • Kyaw Thet (1962) (på Burmese). History of Burma. Yangon: Yangon University Press. 
  • Lieberman, Victor B. (2003). Strange Parallels: Southeast Asia in Global Context, c. 800–1830, volume 1, Integration on the Mainland. Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-80496-7. 
  • Myint-U, Thant (2001). The Making of Modern Burma. Cambridge University Press. ISBN 0521799147, 9780521799140. 
  • Myint-U, Thant (2006). The River of Lost Footsteps--Histories of Burma. Farrar, Straus and Giroux. ISBN 978-0-374-16342-6, 0-374-16342-1. 
  • Phayre, Lt. Gen. Sir Arthur P. (1883). History of Burma (1967 udg.). London: Susil Gupta. 
  • Steinberg, David I. (2009). Burma/Myanmar: what everyone needs to know. Oxford University Press. ISBN 0195390687, 9780195390681. 

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. The British conquest of Burma was accomplished in three wars, each of which was brought on by the arrogance and stupidity of the Burmese kings and their high-handed dealings with British subjects. The First Burmese War (1824-26) resulted in the ceding of the provinces of Tenasserim and Arakan to the British, in the former of which there was a considerable Karen population. The Second Burmese War (1852-53) ended with the annexation of the country of Pegu or Lower Burma, in which dwell the great body of the Karen people in Burma; and the remainder of the territory ruled by the despotic Burmese kings came to enjoy the privileges of the Indian Empire after a single short campaign of only two month's duration in 1885, known as the Third Burmese War. Soon after this an orderly government was established throughout what is now known as the provicne of Burma: Sir J. G. Scott, Burma, A Handbook, 190-206.
  2. Fra De grønne ånders land; En odyssé fra Burma; ISBN 82-91948-26-7.
Historie Stub
Denne historieartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.