Columbia (rumfærge)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Den første amerikanske rumfærge Columbia letter (april 1981). Bemærk at tanken er malet hvid.
Columbia lander på Edwards Air Force Base, efter sin første mission.
Columbias sidste hold.

Columbia var den første af USA's fem rumfærger. Columbia blev opsendt første gang den 12. april 1981 på 20-årsdagen for Gagarins rumflyvning.

Ved afslutningen af NASA's rumfærgeflyvning STS-107, der var Columbias 28. tur i rummet, desintegrerede den under sin genindtræden i Jordens atmosfære den 1. februar 2003 over Texas, hvorved hele besætningen på syv astronauter omkom.

Indholdsfortegnelse

[redigér] Konstruktion

Uden last var Columbia cirka 3600 kg tungere end de senere rumfærger. Endeavour, f.eks., var udformet lidt anderledes, og drog nytte af senere fremskridt indenfor materialeteknologi. Columbia havde blandt andet tungere vinger, og havde en intern luftsluse, som ikke var installeret på de andre rumfærger. Til trods for senere udbygninger af andre rumfærger, er Columbia stadig den til dato tungeste rumfærge. Den næstældste rumfærge, Challenger, var også relativt tung i forhold til andre, men var alligevel et ton lettere end Columbia.

Indvendigt var Columbia oprindeligt udstyret med katapultsæder fra Lockheed Martin, identiske med dem som findes på SR-71 Blackbird. Disse sæder var aktive på de første testflyvninger, men blev deaktiveret efter STS-4 og fjernet helt efter STS-9. I stedet fik Columbia et såkaldt head-up display, en gennemsigtig skærm som præsenterer data uden at piloten behøver at flytte sit synsfelt. Columbia var den eneste rumfærge som ikke var leveret med sådant udstyr fra starten.

[redigér] Sidste mission, og destruktionen

På sin sidste mission, havde Columbia med sig et hold bestående af syv astronauter: Rick Husband (kaptajn), William McCool (pilot), Michael Anderson, Laurel Clark, David Brown, den israelske astronaut Ilan Ramon, og Kalpana Chawla.

Om morgenen den 1. februar 2003, entrede Columbia igen Jordens atmosfære, efter en 16 dage lang videnskabelig mission. NASA mistede radiokontakten til fartøjet omkring klokken 09:00 EST, kun minutter før den forventede landing klokken 09:16 på Kennedy Space Center i Florida. Videooptagelser viser at rumfærgen bryder i flammer over Texas, cirka 63 kilometer over jorden, og ved en fart på omtrent 5,6 kilometer i sekundet.

Til undersøgelse af ulykken etablerede man en særlig undersøgelseskommission Columbia Accident Investigation Board (CAIB). Konklusionen var, at et stykke isoleringsmateriale fra hoved-brændstoftanken havde revet sig løs under opsendelsen og havde beskadiget varmeskjoldet på bagbord vingeforkant. Derved havde dette stykke af vingen ikke været beskyttet mod de ekstremt høje temperaturer, der opstår pga. gnidningsmodstand når rumfærgen genindtræder i Jordens atmosfære. Vragstumper blev fundet spredt ud over det meste af staten Texas.

For at forhindre en gentagelse af ulykken ændrede man bl.a. rumfærgens robotarm, således at besætningen efter opsendelse nu er i stand til at inspicere kaklerne på undersiden med brug af et kamera monteret på armen. I tilfælde af beskadigede kakler er besætningen nu også i stand til at udføre mindre reparationer i rummet ved at udføre en rumvandring.

De indsamlede rester af Columbia opbevares i dag på 16. etage i Vehicle Assembly BuildingKennedy Space Center.

[redigér] Flyvninger

Columbia var tungere end sine yngre søstre og kunne ikke nå rumstationerne Mir og ISS i deres 51°-baner med en brugbar nyttelast. Den kunne heller ikke nå op til Hubble-teleskopets 600 km høje bane, før der blev udviklet superletvægtstanke. Columbia blev derfor primært anvendt til Spacelab-missioner.

Rumfærgerne var grounded 1986-89 pga. Challengers havari.

# Dato Mission Kort beskrivelse af missionen.
1 1981 12. april STS-1 Jomfruflyvning.
2 1981 12. november STS-2 Testflyvning.
3 1982 22. marts STS-3 Testflyvning.
4 1982 27. juni STS-4 Cirrus militærsatellit.
5 1982 11. november STS-5 SBS 3 og Anik C3 kommunikationssatellitter.
6 1983 28. november STS-9 Spacelab 1.
7 1986 12. januar STS-61C Satcom K1 kommunikationssatellit.
8 1989 8. august STS-28 Militær satellit i Molnijakredsløb.
9 1990 9. januar STS-32 Indsamlede LDEF.
10 1990 2. december STS-35 Astro-1.
11 1991 5. juni STS-40 SLS-1.
12 1992 25. juni STS-50 .
13 1992 22. oktober STS-52 .
14 1993 26. april STS-55 Spacelab D2.
15 1993 18. oktober STS-58 SLS-2.
16 1994 4. marts STS-62 .
17 1994 8. juli STS-65 IML-2.
18 1995 20. oktober STS-73 .
19 1996 22. februar STS-75 .
20 1996 20. juni STS-78 Spacelab.
21 1996 19. november STS-80 Wake Shield Facility.
22 1997 4. april STS-83 Afbrudt MSL.
23 1997 1. juli STS-94 Gentagelse af STS-83.
24 1997 19. november STS-87 .
25 1998 13. april STS-90 Spacelab.
26 1999 23. juli STS-93 Chandra røntgenteleskopet.
27 2002 1. marts STS-109 Hubble servicemission 3-B.
28 2003 16. januar STS-107 Spacehab vægtløs forskning, rumfærgen desintegrerede den under genindtræden i atmosfæren.

[redigér] Log

  • 28 flyvninger
  • 4808 kredsløb
  • 300 dage i rummet.

[redigér] Se også

[redigér] Eksterne henvisninger

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til:




 s·d·r 
Columbia OV−102 (Space Transportation System) missioner 1981 – 2003
Rumfærgen Columbia
1981: STS-1STS-2 1982: STS-3STS-4STS-5 1983: STS-9 1986: STS-61-C 1989: STS-28 1990: STS-32STS-35 1991: STS-40 1992: STS-50STS-52 1993: STS-55STS-58 1994: STS-62STS-65 1995: STS-73 1996: STS-75STS-78STS-80 1997: STS-83STS-94STS-87 1998: STS-90 1999: STS-93 2002: STS-109 2003: STS-107
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog