De sataniske vers

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

De sataniske vers er en bog af den indisk-engelske forfatter Salman Rushdie. Da bogen blev udgivet i 1988 skabte den megen røre – især i den muslimske verden, da mange muslimer anså bogens indhold for blasfemisk, efterom Rushdie i et kapitel henviser til en apokryf muslimsk legende, hvori profeten Muhammed i et svagt øjeblik anerkender andre guddomme end Allah. Indien var det første land, der helt bandlyste bogen og andre lande fulgte siden hen trop.

Bogen omhandler de to indere Gibreel Farishta og Saladin Chamcha, der er på vej til England med det samme fly fra Indien. Flyet sprænges imidlertid i luften af terrorister, og Gibreel og Saladin styrter ned i Den engelske kanal. Mirakuløst nok overlever de faldet, men en mystisk forvandling finder sted, der omskaber Gibreel til et englelignende væsen, mens Saladin derimod får udseende og lugt som Djævlen. Bogen omhandler de to hovedpersoners forhistorie og de mange intriger og kaotiske begivenheder, der følger i kølvandet på den skæbnesvangre flykapring.

I et kapitel i bogen drømmer Gibreel om en person, der tydeligvis skal forestille profeten Muhammed. Denne får en åbenbaring om at anerkende de tre arabiske gudinder al-Lat, al-Manat og al-Uzza som halvguder. Han (dvs. profeten Muhammed) trækker dog senere dekretet tilbage angiveligt med henvisning til, at det skyldtes en satanisk indskydelse.

Sprog og litteratur Stub
Denne artikel om sprog eller litteratur er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.