Der Untergang

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg
Der Untergang
[[Image:|250px|]]
Originaltitel Der Untergang
Dansk titel {{{dansk titel}}}
Genre Drama
Instrueret af Oliver Hirschbiegel
Produceret af Bernd Eichinger
Manuskript af Bernd Eichinger
Baseret på {{{original}}}
Medvirkende Bruno Ganz
Alexandra Lara
Juliane Köhler
Corinna Harfouch
Ulrich Matthes som
Ulrich Noethen
Musik af Stephan Zacharias
Fotografering
Klip
Filmstudie
Distributør
Udgivelsesdato 2004
Censur 15 år Tilladt for børn over 15 år[1]
Længde 150 min.
Land Tyskland
Priser
Sprog Tysk
Budget
Indtjening
Efterfulgte {{{forgænger}}}
Fortsættes i {{{fortsættelse}}}
på IMDb
scope.dk
på CinemaZone
Hjemmeside
DVD
VHS
Blu-ray

Der Untergang er en tysk film, der havde premiere i 2004. Handlingen foregår i Adolf Hitlers førerbunker i Berlin og viser Det tredje riges sidste dage. Manuskriptet er skrevet af Bernd Eichinger, filmen er instrueret af Oliver Hirschbiegel og baseret på en bog af historikeren Joachim Fest om Hitlers sidste dage, dele af Albert Speers memoirer og erindringer fra Hitlers privatsekretær Traudl Junge.

Der Untergang kostede 13,5 millioner euro, hvilket gør den til den næstdyreste tyske film nogensinde efter Das Boot. En stor del af udendørsoptagelserne blev foretaget i St. Petersborg i Rusland, som med sine mange bygninger tegnet af tyske arkitekter skulle minde meget om 1940'ernes Berlin.

I Danmark blev filmen et stort hit og endte med at blive set i biografen af mere end 300.000 danskere.

Handling[redigér | redigér wikikode]

Filmen handler om Det tredje riges undergang. Handlingen er samlet om 12 dage fra Hitlers fødselsdag den 20. april 1945, til Berlin kapitulerer til Den Røde Hær den 2. maj. Fortællingen følger to hovedlinjer. Den ene foregår nede i Førerbunkeren set fra Hitlers privatsekretær Traudl Junges perspektiv. Samtidig er der i løbet af filmen også interviewstykker med hende fra en tidligere dokumentarfilm. Den anden linje i historien fortælller om situationen på gadeplan i Berlin, mens forsvaret og civilisationen bryder sammen foran de sovjetiske styrker. Hovedpersonen her er SS doktoren Ernst Günther Schenck.

I filmen møder man Hitler i bunkeren sammen med familien Goebbels, Albert Speer, i perioder Heinrich Himmler, den personlige stab og vagtmandskabet. Beboerne har praktisk talt ingen direkte kontakt med omverdenen andet, end når sovjetisk artilleri får en træffer sat ind. Hitler nægter længe at indse realiteterne og sætter sin lid til, at generaler som Felix Steiner skal komme til undsætning. Forslag om kapitulation bliver anset som forræderi, og Hitler udsender arrestordrer på Himmler og Hermann Göring. I de sidste dage af krigen tager de tyske myndigheder intet hensyn til civilbefolkningen, mens de højere officerer, der har mulighed for det, forlader Berlin. Efterhånden bliver det klart, at hjælpen ikke vil komme, og disciplinen i bunkeren går i opløsning. Hitler betemmmer sig for at tage sit eget liv og lade sig brænde for at undgå at falde i hænderne på fjenden. Først gifter han sig dog med sin elskerinde Eva Braun. Dagen efter begår de selvmord, og næste dag falder Berlin.

Hitler havde til sidst kun foragt tilbage overfor det tyske folk og kom med udtalelsen, som mange mener var det endelige svigt – «Hvis krigen er tabt, så angår det mig ikke, om folket går til grunde. Jeg vil ikke fælde en eneste tåre for dem, for de fortjener ikke bedre».

Kritik[redigér | redigér wikikode]

Der Untergang er en af de første tyske film, hvor Hitler har en rolle som historisk figur, og diskussionen herom gik allerede før premieren. Det, mange var bange for, var, at Hitler i en film om Hitler som person, isoleret fra sit terrorregime, skulle blive fremstillet på en måde, som gjorde, at folk enten ville føle sympati for ham, eller at han skulle blive fremstillet som en gal mand. De fleste er dog enige om, at det er lykkedes for filmskaberne at få vist et troværdigt balanceret billede af Hitler. Han bliver fremstillet som et menneske, men et menneske med få sympatiske træk. Af sympatiske træk kan nævnes, at han opfører sig ordentligt mod staben og behandler sin hund, Blondi, med stor omsorg og kærlighed.

Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg

Netop fordi Der Untergang er den første tyske film om Hitler, var den fulgt med stor interesse. Der har tidligere været lavet talløse film om Hitler og det tredje rige, men de har alle været lavet af sejrherrene, typisk engelske eller amerikanske film. Disse film har ofte fokuseret på Hitler som en "madman", en kolerisk, hysterisk og lettere komisk figur, uden kontakt med virkeligheden. Specielt amerikanske film har haft en tendens til at fremstille Hitler som en karikatur. Den statslige USSR filmindustri havde en anden indgangsvinkel til Hitler og hans regime. I deres film blev Hitler fremstillet som et uhyre, et monster, som var nærmest ikke-menneskeligt. Dette var selvfølgelig gjort af propaganda hensyn. Ironisk nok anvendte USSR filmene mange af de virkemidler, som det tredje rige anvendte i sine propagandafilm om jøderne. Det var bl.a. dæmonisering, ikke-dokumenterede grusomheder og en generel hade-retorik.

Betragtninger[redigér | redigér wikikode]

Hvis man ser historisk på filmen, er Der Untergang en af de vigtigste film, som er lavet om det tredje rige og Hitler.

Historisk autenticitet[redigér | redigér wikikode]

Filmen baserer sig på en række historiske kilder, og viser derfor forholdsvis præcis hvad der skete i de sidste dage før Berlins fald.

Kontinuerligt forløb[redigér | redigér wikikode]

Filmen viser, hvad der skete både over og under jorden på samme tid. Hitlers bunker fungere både som regeringsæde, kommandocentral og familiehus på samme tid. Derfor var der hele tiden en masse aktivitet, af både personlig og krigsfaglig karakter. Bunkeren var ikke kun et skjulested for en bange fører, men et dynamisk og round the clock arbejdende sted, hvor både forsvaret af Berlin men også ledelsen af de andre hærenheder (bl.a. hærene i Norge, Danmark, Grækenland, og die Alpenfestung) blev planlagt og gennemført.

På den måde er filmen med til at give et øjebliksbillede af en vigtig periode.

Den personlige Hitler[redigér | redigér wikikode]

Som nævnt ovenfor, har billedet af Hitler været meget en-dimensionalt i stort set alle film om det tredje rige. Der Untergang´s vigtigste pointe er at vise Hitler som menneske og ikke uhyre.

I løbet af filmen fokuseres der meget på den menneskelige og mentale opløsning, som Hitler gennemgår. Frem for at fremstille Hitler som et uhyre der vælger at begå selvmord, viser filmen hvordan et menneske gradvis går i opløsning, under de konstante kampe, både under og over jorden. Ved at vise denne opløsning sker der det, at Hitler kommer til at fremstå som et menneske, hvilket reelt fjerner det dæmoniske – og også det overmenneskelige – fra personen.

Fra at være det tredje riges gudlignende skikkelse, reduceres han til at være et menneske, der bukker under for presset. Netop den pointe er filmens alt overskyggende pointe.

Set i forhold til hvad der er lavet af andre film om Hitler og det tredje rige, er der ingen tvivl om, at Der Untergang på det autentiske og psykologiske plan er en af de vigtigste (måske dén vigtigste) film der er lavet om det tredje riges undergang.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Priser
Foregående:
Se på mig
Bodilprisen for bedste ikke-amerikanske film
2006
Efterfølgende:
De andres liv