Embedsadel

Del af en serie om Adel Uradel • Brevadel • Sværdadel • Embedsadel • Højadel • Lavadel • Ridder • Baron • Vicomte • Greve • Markis Adel efter land Adel i Danmark • Danske adelsslægter • Adel i Norge • Norske adelsslægter • Adel i Sverige • Svenske adelsslægter Adel i Finland • Finske adelsslægter • Adel i Storbritannien • Adel i Frankrig • Franske adelsslægter • Adel i Tyskland • Tyske adelsslægter

Embedsadel er en adel, hvis adelskab beror på embedsstilling eller afstamning fra nogen, der har beklædt en sådan. I Danmark har også været tale om en rangadel knyttet til rangfølgen.

Embedsadel har været kendt i flere lande. I Danmark synes således Danske Lov 1-2-11 at hjemle, at fremmede adelige, som beklæder et embede i rangen, derved erhverver dansk adelskab. Denne regel blev dog gennem lange tider ikke fulgt i praksis, men den anerkendtes 1885 af Højesteret blot med den modifikation, at det fremmede adelskab må være erhvervet inden indtrædelsen i embedsstillingen. Sin praktiske betydning har dommen imidlertid mistet ved, at den vigtigste af de rettigheder, der i nutiden er knyttet til dansk adelskab, nemlig retten til indskrivning i Vallø Stift, ikke er blevet anerkendt for den nævnte kreds af adelige. I tiden mellem 1693 og 1730 erhvervedes arveligt dansk adelskab endvidere ved, at en person beklædte en charge i en af de tre første rangklasser, men denne regel, der i øvrigt ikke skabte nogen egentlig embedsadel, men en rangadel, ophævedes ved Christian VI's tronbestigelse med tilbagevirkende kraft, idet dens virkninger kun opretholdtes for dem, der efter ansøgning opnåede særlig anerkendelse af deres adelskab, og efterkommerne af personer, der i ovennævnte periode beklædte en charge i de tre første rangklasser, anses således ikke i nutiden uden videre for adelige.

Hvad udlandet angår, er særlig den franske embedsadel (noblesse de dignité) bekendt. Under l'ancien régime blev det, navnlig siden ca. 1600, reglen, at en Række højere embeder medførte adelskab, oprindeligt personligt, senere også arveligt, som oftest dog kun, når embedet i flere generationer havde været i samme families besiddelse. Til de embeder, der medførte adelskab, hørte bl.a. embederne som medlemmer af parlamenterne; den til disse knyttede embedsadel kaldtes særlig for noblesse de robe, et udtryk, der også benyttedes om embedsadelen i almindelighed. Den franske embedsadel var ikke i alle henseender ligestillet med den øvrige adel. Således regnedes den i politisk henseende til tredje stand.

I Rusland var det indtil revolutionen praksis, at adelskab, dels arveligt, dels personligt kunne erhverves ved at beklæde visse embedsstillinger

Kilder

• P.J. Jørgensen, "Embedsadel", i: Christian Blangstrup (red.), Salmonsens Konversationsleksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1915-30.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.