Den Russiske Revolution 1917

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Broom icon.svg Der mangler kildehenvisninger i denne artikel.
Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.
Question book-4.svg

Den Russiske revolution i 1917 er en betegnelse for de begivenheder, som førte til afviklingen af det zaristiske styre i Rusland og af den provisoriske regering. Begivenheder der dannede grundlaget for Sovjetunionens oprettelse.

Revolutionen bestod af to selvstændige revolutioner:

Den russiske revolution var en af de mest skelsættende begivenheder i det 20. århundrede. Revolutionen betød ikke kun oprettelsen af Sovjetunionen og de deraf afledte begivenheder, men blev også startskuddet til en række kommunistiske revolutioner og revolutionsforsøg verden over.

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Paradoksalt nok var det den omfattende industrialisering og den afledte vækst i antallet af arbejdere og en forbedring af deres forhold, der dannede grundlag for revolutionen. Den russiske regering havde i årtierne op til revolutionen iværksat en omfattende industrialiseringskampagne. Alene mellem 1900 og 1913 øgedes industriproduktionen pr. indbygger med næsten 50%. En arbejderrevolution i Rusland ville næppe have været mulig uden en sådan forudgående vækst i industrien og i antallet af arbejdere.

Baggrunden for den russiske industrialisering var da heller ikke et ønske om at forbedre forholdene for arbejderne, men overvejende en konsekvens af det militære og teknologiske pres fra Vesten. Behovet for at opretholde et stærkt forsvar på et primitivt økonomisk grundlag havde givet statsmagten en særlig styrke i Rusland, som den bevarede helt op til Sovjetunionens sammenbrud. For at kunne gennemføre stadige militære moderniseringer, måtte den pålægge befolkningen overdrevne byrder, og det bremsede den naturlige økonomiske udvikling i landet og hindrede opkomsten af et handels- og industriborgerskab i vestlig forstand.

Februarrevolutionen[redigér | redigér wikikode]

Se Februarrevolutionen for hovedartiklen
Den såkaldte “blodige søndag” i Petrograd

I begyndelsen af februar kom det til omfattende demonstrationer i Petrograd, Ruslands hovedstad. Demonstranterne protesterede mod den desperate fødevaremangel og den generelle russiske tilbageståenhed i forhold til europæiske lande. Demonstrationerne voksede til efter fejringen af den internationale kvindedag den 23. februar 1917 (efter den julianske kalender) og fortsatte med at vokse i intensitet og størrelse de næste dage.

Til at begynde med var demonstrationerne spontane og uplanlagte, men i takt med de voksede, begyndte både liberale og venstreorienterede at koordinere dem. Demonstrationerne udviklede sig voldeligt, og det kom til kampe mellem demonstranterne og politi og militær. Den 26. februar blev 150 demonstranter dræbt, da hæren fik ordre til at åbne ild mod dem. Men næste dag sluttede soldaterne i Petrograd sig til oprøret; de ville ikke skyde på andre russere og var trætte af den strenge disciplin i hæren. Demonstranterne og soldaterne indtog i fællesskab Vinterpaladset og tvang zar Nikolaj II til at abdicere. Ledelsen af Rusland blev hurtigt overdraget til Dumaen, der undgik et modangreb fra de styrker, som ikke deltog i revolutionen og med lethed kunne have indtaget Petrograd.

Oktoberrevolutionen[redigér | redigér wikikode]

Se Oktoberrevolutionen for hovedartiklen
Lenin taler til arbejderne

Oktoberrevolutionen blev ledet af Vladimir Lenin, der efter den Russiske Borgerkrig (1918-1921) blev den første leder af Sovjetunionen.

Den 25. oktober (efter den julianske kalender, 7. november efter den gregorianske kalender) gjorde arbejdermilitser fra Bolsjevikpartiet (kommunisterne) og Petrograds sovjetråd (Den Røde Garde) oprør mod den provisoriske regering i Petrograd. Oprøret i Petrograd blev koordineret af Trotskij. Det forløb næsten uden blodsudgydelse. Den Røde Garde overtog kontrollen med regeringsfaciliteterne. Natten mellem den 7. og den 8. november (25-26 oktober, JK) angreb og overtog den Vinterpaladset. Den 8. november blev officiel dato for revolutionen efter overgangen til den gregorianske kalender i 1918.

Oktoberrevolutionen adskilte sig fra februarrevolutionen ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt, selv om den ikke gik efter planen. Oprettelsen af Folkekommissærernes Råd betød ikke andet, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd. I begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over Moskva.

I 1918 sluttede det nye styre fred med Tyskland og trak sig ud af Første Verdenskrig. Det blev dråben, der fik bægeret til at flyde over for styrets modstandere i ind- og udenlands. Omfattende væbnet opstand mod det bolsjevikiske styre begyndte, og Den Russiske Borgerkrig var en realitet. Den varede de næste tre år, til den bolsjevikiske magtovertagelse var endeligt sikret. Sovjetunionen blev oprettet i 1922.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne sider[redigér | redigér wikikode]

Kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Dele af denne artikel stammer fra leksikon.orgLeksikon for det 21. århundrede

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: