René Descartes

Vestlig filosofi Barok
Navn:	René Descartes
Født:	31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes)
Død:	11. februar 1650 i Stockholm
Skole/tradition:	Rationalismen og grundlægger af Kartesianisme
Fagområde:	epistemologi, matematik, metafysik, videnskab
Betydningsfulde ideer:	"cogito ergo sum", metodisk tvivl, ontologisk gudsbevis, kartesiansk dualisme, analytisk geometri
Påvirket af:	Platon
Har påvirket:	Locke, Spinoza, Kant, Husserl

René Descartes (31. marts 1596 i La Haye (nuv. Descartes) - 11. februar 1650 i Stockholm) var en fransk filosof og matematiker, der grundlagde den analytiske geometri. Det var Descartes, der opfandt det retvinklede koordinatsystem, som vi bruger det i dag.

Tillægsordene kartesisk og kartesiansk, som bruges i forbindelse med matematiske og filosofiske begreber, er begge afledt af Descartes' latinske navneform Cartesius.

Den metodiske tvivl

Den metodiske tvivl, der var hans metode, gik ud på at tvivle på alt, selv eksistensen af omverdenen uden for sit ego (jeg) (se Solipsisme), da denne "viden" stammede fra erfaringen. Det er en radikal skepticisme. Selv sanserne kunne vi ikke stole på: "Alt, hvad jeg hidtil har anset for at være det mest sande og sikre, har jeg lært af sanserne. Men af og til har jeg erfaret, at sanserne bedrog mig, og det er klogt, aldrig at stole fuldstændig på den, der blot én gang har narret os."

Et af hans udsagn var: Cogito, ergo sum (Principia Philosophiae, første del, § 7), der betyder Jeg tænker, altså er jeg. Derefter kan eksistensen af Gud og omverdenen bevises a priori, dvs. ud fra forstanden alene. Descartes var således tilhænger af Rationalismen.

Gudsbeviset hos Descartes

Måden hvorpå Descartes ville påvise eksistensen af en ekstern virkelighed, var funderet i det klare og tydelige ved den absolut ubetvivlelige dom om bevidsthedens eksistens. Den intuitive fornuftsevne skulle altså forsvares, hvilket krævede en udelukkelse af hypotesen om den ondskabsfulde dæmon, hvad der, ifølge Descartes kun kunne lade sig gøre ved at føre bevis for en almægtig og absolut god Gud. Beviset for denne Gud er formuleret i to argumenter; det ontologiske og det antropologiske gudsbevis. Begge er skolastiske argumenter hentet fra henholdsvis Anselm og Augustin.

Bibliografi

• 1618. Compendium Musica (Kompendiet Musica).
• 1628. Regulae ad directionem ingenii (Regler for sindets retning).
• 1637. Discours de la Méthode (Diskurs og metode). En introduktion til Dioptrique, Des Météores og La Géométrie. Skrevet på Fransk til et bredere publikum.
• 1637. La Géométrie (Geometrien).
• 1641. Meditationes de Prima Philosophia (Tanker om den første filosofi), på Latin, også kendt som Metaphysical Meditations (Metafysiske Meditationer). Inkluderer seks protester og modsvar. Den anden udgave blev udgivet det følgende år og inkluderede yderligere én protest og ét modsvar, samt et Brev til Dinet.
• 1644. Principia philosophiae/Les Principes de la philosophie (Filosofiens principper), beregnet til studerende.
• 1646. Epitaphe.
• 1647. Notae in programma.
• 1647. La description du corps humain (Beskrivelsen af menneskekroppen).
• 1648. Samtaler med Burman.
• 1649. Les Passions de l'âme. Dedikeret til Prinsessen Elizabeth af Bohemia.
• 1664. Traité du monde et de la lumière. Udgivet posthumt.

Se også

• Kartesiansk skepticisme

Litteratur

• Vilhelm Maar, Lidt om Descartes og Danmark, H.H. Therkels Bogtrykkeri, 1931.

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: René Descartes

• The Rationalists Web
• Works by René Descartes: text, concordances and frequency lists