Etos

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Etos er et af de fundamentale karaktertræk ved den moralske grundindstilling i en kultur.

Etos er den opfattelse andre har af os, modsat image, som er den opfattelse vi ønsker andre skal have af os.

Troværdighed bedømmes ud fra fire former for etos:

  • Tekstuel etos, som er modtagers opfattelse af afsender udledt fra den enkelte ytring.
  • Intertekstuel etos, som angår forholdet mellem flere ytringer.
  • Eksemplarisk etos, er forholdet mellem ord og handling.
  • Rituel etos, som afsender opbygger hos modtageren ved at skabe og bekræfte identifikation og samhørighed mellem brugerne.

Etos er sammen med logos og patos en af appelformerne i Aristoteles' retorik. Etos lægger vægt på de følelser, man sender af sted og som kan styrke tilliden hos tilhørende.

Filosof og et af det 20. århundredes fremtrædende retorikere Kenneth Burke fremhævede yderligere i forbindelse med etos, at der burde lægges vægt på begrebet "identifikation", da modtagere forsøger at identificere sig med afsender. Identifikationen kan ifølge Burke ske på tre måder[1]:

  • Påpegning af fælles sympatier
  • Påpegning af fælles antipatier
  • Skabe identifikation på et ubevidst niveau gennem genkendelige former

[redigér] Litteratur

  1. Elisabeth Hoff-Clausen: "Online Ethos" (2008), Narayana Press, Gylling; ISBN 978-87-593-1409-8

[redigér] Referencer

  1. Hoff-Clausen (2008), s. 42
Artikelstump Stub
Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Personlige værktøjer
Navnerum

Varianter
Handlinger
Navigation
Deltagelse
Værktøjer
Organisation
Udskriv/eksportér
Andre sprog