Etos
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Etos er et af de fundamentale karaktertræk ved den moralske grundindstilling i en kultur.
Etos er den opfattelse andre har af os, modsat image, som er den opfattelse vi ønsker andre skal have af os.
Troværdighed bedømmes ud fra fire former for etos:
- Tekstuel etos, som er modtagers opfattelse af afsender udledt fra den enkelte ytring.
- Intertekstuel etos, som angår forholdet mellem flere ytringer.
- Eksemplarisk etos, er forholdet mellem ord og handling.
- Rituel etos, som afsender opbygger hos modtageren ved at skabe og bekræfte identifikation og samhørighed mellem brugerne.
Etos er sammen med logos og patos en af appelformerne i Aristoteles' retorik. Etos lægger vægt på de følelser, man sender af sted og som kan styrke tilliden hos tilhørende.
Filosof og et af det 20. århundredes fremtrædende retorikere Kenneth Burke fremhævede yderligere i forbindelse med etos, at der burde lægges vægt på begrebet "identifikation", da modtagere forsøger at identificere sig med afsender. Identifikationen kan ifølge Burke ske på tre måder[1]:
- Påpegning af fælles sympatier
- Påpegning af fælles antipatier
- Skabe identifikation på et ubevidst niveau gennem genkendelige former
[redigér] Litteratur
- Elisabeth Hoff-Clausen: "Online Ethos" (2008), Narayana Press, Gylling; ISBN 978-87-593-1409-8
[redigér] Referencer
- ↑ Hoff-Clausen (2008), s. 42
| Stub Denne artikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |