Marcus Fabius Quintilian
Marcus Fabius Quintilianus på dansk Quintilian (udtales Kwin-ti-li-'an, da Qu = "kw" for romerne), var en romersk retor og lærer.
[redigér] Liv
Han blev født i den romerske provins Hispania (nu Spanien) omkring år 30 e.Kr. og blev på grund af dygtighed som lærer kaldt til Rom, hvor han levede og arbejdede fra 68 til 96 e.Kr. Han blev den første offentligt betalte retoriklærer, professor eloquentia.
I sit tolvbinds værk Institutio Oratoria (= Talekunstens grundregler) understreger han, at undervisningens mål ikke kun er talekunsten, men langt mere taleren, det karakterfaste menneske, der på baggrund af en bred orientering i sin samtids videnskaber selvstændigt har fundet frem til den syntese, som alene kan give hans ord vægt:
Talekunsten er ikke et spil med ord; for veltalenhed kan ikke bygge på løst bekendtskab og passiv efterligning. Den sande taler er et aktivt åndsmenneske, hvis duelighed skal stå sin prøve under hans offentlige fremtræden, ikke gennem det, han siger, men gennem virkningen af hans ord.
[redigér] Pædagogen
Quintilian var talsmand for en række tanker, der var langt forud for hans tid, og som også i dag kan forekomme moderne. Blandt andet gik han ind for at afskaffe den korporlige afstraffelse i skolerne. I Institutio Oratoria skriver han: "De, der får prygl, udsættes for megen smerte og angst, som de ikke kan tale om, og skammer sig over. Den skamfølelse nedbryder deres selvfølelse, gør dem modløse og driver dem til at flygte fra selve dagslyset og føle afsky for det." [1]
I Institutio Oratoria beskæftiger han sig, som en af meget få latinske forfattere, med børneopdragelse. Som de fleste forældre i samtiden oplevede han at miste et barn, i hans tilfælde en søn på fem år: "Men det, som gjorde skæbnens slag særligt grusomt for mig at bære, var, at han specielt havde knyttet sig til mig, og foretrak mig fremfor sine ammer og sin bedstemor, som opdrog ham." Her fremgår det, at et tæt forhold mellem far og en lille søn var ualmindeligt, og drengens mor nævnes ikke som en af dem, der omgav ham til dagligt. [2]
[redigér] Henvisninger
- ↑ Vibeke Roggen m.fl.: Antikkens kultur (s. 99), forlaget Aschehoug, Oslo 2010, ISBN 978-82-03-33743-7
- ↑ Peter Ørsted: Romerne - dagligliv i det romerske imperium (s. 228-9), forlaget Gyldendal, København 1991, ISBN 87-01-72010-4