Retorik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sprogvidenskabelige
discipliner
Fonetik
Fonologi
Grammatik
Historisk lingvistik
Kognitionspsykologi
Leksikologi
Morfologi
Pragmatik
Retskrivning
Semantik
Semiotik
Sociolingvistik
Sprogfilosofi
Sprogpsykologi
Sprogtypologi
Retorik

Retorik (fra oldgræsk ῥητορική [τέχνη] af ρήτωρ, rhētōr "taler") kan forstås som:

1. Det at udtrykke sig sprogligt for at formidle sine tanker til andre, fx for at overbevise om sit synspunkt (retorik som aktivitet). Retorik som aktivitet er en grundlæggende menneskelig foreteelse og kan altså iagttages i alle kulturer til alle tider.

2. Den kunst, der studerer og beskæftiger sig med sproglig overbevisning, herunder stilistik, argumentation og æstetik (retorik som fag). Retorik som fag er en specifik historisk tradition, som knytter sig til bestemte kulturer i Europa og disse kulturers kolonier, især i Nordamerika. Det er i oldtidens Athen (i det 4. århundrede f. Kr.), man først begynder at diskutere overbevisningens kunst under denne betegnelse.

3. I dagligsproget bruges retorik ofte om sproglig form i modsætning til indhold ("det er bare retorik", "tom retorik"). Denne brug går dels tilbage til den klassiske konflikt mellem retorik og filosofi (Platon) og dels til romantikkens dyrkelse af det naive og ukunstlede udtryk.

4. Ordet retorik opfindes af Platon, med det formål at skille en tales form (retorik) fra dets indhold.

Retorik i dag[redigér | redigér wikikode]

I dag er retorik en akademisk disciplin på linje med andre humanistiske fag, og moderne retorik beskæftiger sig ikke kun med sproglig, men med alle former for kommunikation, herunder kommunikation der skal overbevise andre. Eksempelvis visuel retorik. I Danmark kan man bl.a. studere retorik på Københavns Universitet, og den første professor i faget var Jørgen Fafner.

Ligesom i andre fag diskuterer retorikforskere indbyrdes fagets mål, metoder, teorier, historie og identitet. Lige nu (2011) samler interessen sig om to spørgsmål: for det første om, i hvor høj grad man kan sige, at individet taler sproget, og i hvor høj grad det er sproget, der taler individet. Altså en diskussion af sammenhængen mellem sprog og person, og hvilke konsekvenser denne sammenhæng har for retorikundervisning og retorisk kritik. Og for det andet spørgsmålet om, hvorvidt retorik har/bør have en etisk dimension, samt hvad en sådan dimension i givet fald indebærer/bør indebære. Denne diskussion handler i høj grad om retorikfagets rolle i demokratiet.

Det klassiske retoriske system[redigér | redigér wikikode]

De tre talegenrer:

  • 1. genus judiciale (γένος δικανικόν), på dansk almindeligvis juridisk tale, retstale eller "forensisk tale": behandler, om en ting er sket eller ikke er sket
  • 2. genus deliberativum (γένος δημηγορικόν), på dansk almindeligvis deliberativ tale eller politisk tale: behandler, om noget skal gøres eller ikke skal gøres
  • 3. genus demonstrativum (γένος ἐπιδεικτικόν), på dansk almindeligvis epideiktisk tale eller lejlighedstale: roser eller dadler en person eller ting

De fem forarbejdningsfaser:

  • 1. inventio (εὕρεσις): argumenter fremfindes (topik)
  • 2. dispositio (τάξις): talen disponeres
  • 3. elocutio (λέξις): talen formuleres og udsmykkes stilistisk
  • 4. memoria (μνήμη): talen læres udenad
  • 5. pronuntiatio (ὑπόκρισις): talen fremføres

Talens dele:

  • 1. exordium (προοίμιον): indledning
  • 2. narratio (διήγησις): redegørelse for sagen
  • 3. divisio (πρόθεσις): sagsforholdet
  • 4. argumentatio (πίστις): bevisførelse
  • 5. peroratio (ἐπίλογος): afslutning

De fire staseis (sagsstillinger):

  • 1. status conjecturalis / constitutio conjecturalis (στοχασμός): om gerningen blev begået
  • 2. status definitivus / constitutio definitiva (ὅρος): hvilken gerning der blev begået
  • 3. status generalis / constitutio generalis (ποιότης): hvordan gerningen skal bedømmes
  • 4. status translativus / constitutio translativa (μετάληψις): om sagen overhovedet skal bedømmes ved den pågældende instans

De tre stillejer:

  • 1. genus subtile (χαρακτήρ ἰσχνός): den enkle stil, bruges til belæring og argumenter (docere et probare)
  • 2. genus medium / mixtum (χαρακτήρ μέσος/μικτός): den mellemste stil, bruges til at behage og fornøje (conciliare et delectare)
  • 3. genus grande / sublime (χαρακτήρ μεγαλοπρεπής/ὑψηλός): den ophøjede stil, bruges til at bøje og bevæge (flectere et movere)

De fem stilkvaliteter:

  • 1. Latinitas (Ἑλληνισμός): korrekt sprog
  • 2. perspicuitas (σαφήνεια): tydelighed
  • 3. aptum (πρέπον): passende ordvalg
  • 4. ornatus (κόσμος): smukt sprog
  • 5. brevitas (συντομία): kortfattethed

Nøglepersoner[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Skole Stub
Denne artikel om en skole, en uddannelsesinstitution eller uddannelse er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.