Flemming Hvidberg

Flemming Hvidberg
Undervisningsminister
Embedsperiode 30. oktober 1950 – 30. september 1953
Foregående	Julius Bomholt
Efterfulgt af	Julius Bomholt
Personlige detaljer
Født	17. december 1897 Nykøbing Mors
Død	21. februar 1959 Jerusalem, Israel
Nationalitet	Dansker
Politisk parti	Konservative Folkeparti
Profession	Politiker, professor

Flemming Friis Hvidberg (17. december 1897 i Nykøbing Mors – 21. februar 1959 i Jerusalem, Israel) var en dansk professor og konservativ minister.

Akademikeren

Flemming Friis Hvidberg studerede ved Københavns Universitet, hvor han i 1922 blev cand.theol. Efterfølgende fungerede han som præst 1924-1929, i hvilken periode han også skrev disputatsen Menigheden af den nye Pagt i Damascus, der udkom i 1938, hvorved han erhvervede sig den teologiske doktorgrad. I kølvandet herpå tiltrådte han i 1929 en stilling som docent ved Københavns Universitet, hvor han efter ca. et årti i 1941 med støtte fra undervisningsminister Jørgen Jørgensen fik opnormeret sit docentur til et ekstraordinært professorat. I denne periode skrev han bl.a. hovedværket Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion og udgav en tekstkritisk udgave (1939) af den nye oversættelse af det Gamle Testamente, der var udkommet i 1931. I sin akademiske gerning var Hvidberg kendt som en strålende pædagog, en meget human personlighed, der altid var optaget af det menneskelige både i stoffet og hos de studerende.

Politikeren

Hvidberg sluttede sig i 1941 til de konservative, og i 1943 blev han valgt til Folketinget. Han beholdt sit professorat, til han 30. oktober 1950 blev udnævnt til undervisningsminister i Regeringen Erik Eriksen. Han var som medlem af regeringen underskriver af Grundloven af 1953. Som undervisningsminister førte Hvidberg en traditionel konservativ politik og modarbejdede de tidligere initiativer til at lade den opdelte skole erstatte af en enhedsskole. Han arbejdede for at styrke landsbyskolen og den i 1937 indførte eksamensfri mellemskole. At hans resultater blev begrænsede tilskrives dels, at han i disse sager mødte betydelig modstand fra dele af Venstre, dels at han ikke havde sans for det politisk taktiske spil. Han havde dog held til at gennemføre Statens almindelige Videnskabsfond i 1952 og samme år Ungdommens Uddannelsesfond, der årligt stillede 1,5 mio. kr. til rådighed for ubemidlede, men talentfulde unge uddannelsessøgende.

Hvidbergs eftermæle er belastet af hans personlige indgriben i Harald Landers omdiskuterede afsked som balletmester ved Den Kgl. Ballet i 1951.

Da regeringen d. 30. september 1953 blev afløst af Regeringen Hans Hedtoft II, fortsatte Hvidberg som menigt medlem af Folketinget og genoptog sit professorat ved universitetet – begge hverv bestred han indtil sin død i 1959.

Bibliografi

• Menigheden af den nye Pagt i Damascus: nogle Studier over de af Salomo Schechter fundne og under titlen "Fragments of a Zadokite work" udgivne Genizafragmenter ("Damascusskriftet") (1928), Gad
• Graad og Latter i det Gamle Testamente: en Studie i kanaanæisk-israelitisk Religion (1931), Bianco Lunos Bogtrykkeri (Festskrift udgivet af Københavns universitet i anledning af universitetets årsfest; 1938)
• Den israelitiske Religions Historie (1943), Munksgaard
• Weeping and Laughter in the Old Testament: A Study of Canaanite-Isralite Religion (Posthumous edition in English, 1962), Nyt Nordisk Forlag/Arnold Busck

Kilder

• Undervisningsministeriet om Flemming Hvidberg
• Undervisningsministeriets gennemgang af 50 undervisningsministre
• HVEM-HVAD-HVOR 1951, Politikens Forlag, København 1950.