Det Konservative Folkeparti

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Konservative Folkeparti)
Gå til: navigation, søg
Det Konservative Folkeparti
Dnk party c.svg
Partileder Søren Pape Poulsen
Partiformand Lars Barfoed
Næstformand
Talsmand
Partisekretær Martin Dahl
Politisk ordfører Lars Barfoed
Gruppeformand i Folketinget Brian Mikkelsen
Gruppeleder i :
Gruppeleder i
Grundlagt 1915
Nedlagt
Partiavis Politisk Horisont
Hovedkontor Christiansborg
1240 København K
Antal medlemmer 11.812 (2013)[1]
Ungdomsorganisation Konservativ Ungdom
Studenterorganisation Konservative Studerende
Pladser i Folketinget
Pladser i Europa-Parlamentet:
Pladser i byrådene:
Pladser i regionsrådene:
Pladser i :
Politisk ideologi Konservatisme
Liberalkonservatisme[2]
Politisk placering Centrum-højre
Internationalt samarbejdsorgan International Democrat Union
Nordisk samarbejdsorgan
Europæisk samarbejdsorgan Europæisk Folkeparti
Partigruppe i Europaparlamentet EPP i EPP-ED
Partifarve(r) Grøn
Partibogstav C
Website www.konservative.dk

Det Konservative Folkeparti er et dansk politisk parti. Partiet er tildelt partibogstavet C på stemmesedlen og kaldes i daglig tale for "De Konservative".

Stiftelse[redigér | redigér wikikode]

Det Konservative Folkeparti blev stiftet i 1915 på grundlag af forhandlinger imellem partierne Højre, De Frikonservative og en fløj af det tidligere Moderate Venstre. Indtil 1915 var partiet Højre det dominerende konservative parti i Danmark. Da mange uden for partiet imidlertid forbandt Højre med provisorietiden og den tidligere konseilspræsident Jacob Brønnum Scavenius Estrup, mente især mange unge højremedlemmer, at der var behov for et nyt parti, der kunne få en mere moderne og socialt indstillet konservativ profil. Det Konservative Folkeparti blev anmeldt til Rigsdagen den 18. december 1915 og bestod ved stiftelsen af otte folketings– og 26 landstingsmedlemmer. Mens partiorganisationen blev dannet i januar 1916.

Partiets første program[redigér | redigér wikikode]

Ved sin stiftelse havde Det Konservative Folkeparti et forholdsvis kort og ganske præcist program på 12 punkter:

  • Gennemførelse af almindelig værnepligt og et styrket forsvar
  • Styrkelse af den private ejendomsret og mulighederne for at starte virksomhed
  • Indførelse af ejendomsbeskatning på baggrund af jordbesiddelse
  • En social lovgivning på princippet "hjælp til selvhjælp".
  • Begrænsning af folkets forbrug af alkohol
  • Sparsommelighed med de offentlige finanser
  • Afgrænsning af hvad der er statslige og kommunale opgaver og ikke for store økonomiske byrder på kommunerne
  • Opretholdelse af folkekirken
  • Højere niveau i "børneskolen" og på de videregående uddannelser
  • Komplet reform af retsplejen
  • Fuld gennemførelse af den lige og almindelige valgret
  • Gennemførelse af kvinders ligestilling

Partiet[redigér | redigér wikikode]

Ideologi[redigér | redigér wikikode]

Det Konservative Folkeparti støtter sig generelt til tanken om konservatisme. En mere korrekt betegnelse for det ideologiske grundlag for partiet er snarere, at det er liberalkonservativt, med elementer af nationalkonservatisme. Partiet fremhæver på sin hjemmeside især de tre tænkere: Empiristen David Hume, den liberale Whig-politiker Edmund Burke, der ofte anses som konservatismens grundlægger, og filosoffen Karl Popper.

Opbygning[redigér | redigér wikikode]

Det Konservative Folkeparti er organiseret i flere niveauer: De lokale foreningers væsentligste opgaver er at opstille kandidater til byråd/kommunalbestyrelser, amtsråd, regionsråd og folketing samt at fungere som samlingssted for konservative vælgere. Medlemmerne af de lokale foreninger har direkte indflydelse på bl.a. kandidatopstillingerne. Den landsdækkende organisation varetages af et formandsmøde, hovedbestyrelsen og det årlige landsråd. Hertil kommer folketingsgruppen, der varetager det daglige ansvar for partiets virksomhed i Folketinget. Ministre er som sådan uafhængige i deres politiske virksomhed.

Ungdomsorganisationer[redigér | redigér wikikode]

Det Konservative Folkeparti har som sådan ingen ungdomsorganisationer, som den kontrollerer. Derimod er der til partiet knyttet de to organisationer Konservativ Ungdom og Konservative Studerende, som begge er konservative, har stemmer på partiets Landsråd og er gensidigt uafhængige.

Ledere og formænd igennem tiden[redigér | redigér wikikode]

Den politiske leder er valgt af folketingsgruppen og tegner partiets politik. Partiets formand vælges af Landsrådet, som er partiets højeste myndighed i alle politiske spørgsmål.

Politiske ledere siden 1929

John Christmas Møller 1928-1947
Ole Bjørn Kraft 1947-1955
Aksel Møller 1955-1958
Poul Sørensen 1958-1969
Poul Møller 1969-1971
Erik Ninn-Hansen 1971-1974
Poul Schlüter 1974-1993
Henning Dyremose 1993
Hans Engell 1993-1997
Per Stig Møller 1997-1998
Pia Christmas-Møller 1998-1999
Bendt Bendtsen 1999-2008
Lene Espersen 2008-2011
Lars Barfoed 2011-2014
Søren Pape Poulsen 2014-

Partiformænd siden 1916

Emil Piper 1916-1928
Charles Tvede 1928-1932
John Christmas Møller 1932-1939
Vilhelm Fibiger 1939-1948
Halfdan Hendriksen 1948-1957
Einar Foss 1957-1965
Knud Thestrup 1965-1972
Erik Haunstrup Clemmensen 1972-1974
Poul Schlüter 1974-1977
Ib Stetter 1977-1981
Poul Schlüter 1981-1993
Torben Rechendorff 1993-1995
Hans Engell 1995-1997
Per Stig Møller 1997-1998
Poul Andreassen 1998-2000
Bendt Bendtsen 2000-2008
Lene Espersen 2008-2011
Lars Barfoed 2011-

Økonomi[redigér | redigér wikikode]

Frivillige bidrag[redigér | redigér wikikode]

Konservative Folkeparti har i sit 2011-regnskab[3] opgivet at have modtaget i alt 26.202.392 kr., hvor bidrag for over 20.000 kroner kom fra:

I regering[redigér | redigér wikikode]

Partiet har siden sin stiftelse siddet i regering seks gange: 1940-43, 1945, 1950-53, 1968-71, 1982-93 og 2001-2011. Fra 1982-1993 besatte De Konservative statsministerposten ved Poul Schlüter.

Regeringen Lars Løkke Rasmussen[redigér | redigér wikikode]

Det Konservative Folkeparti var fra 2001 til 2011 i regeringskoalition med Venstre, og havde, indtil folketingsvalget 2011, 6 ministerposter. Partiets politiske leder var sidst i perioden Lars Barfoed, som var vicestatsminister og var justitsminister.

Efter regeringsrokaden den 23-02-2010 havde partiet følgende ministre:

Medlemmer af Folketinget[redigér | redigér wikikode]

Efter folketingsvalget 2011 har partiet 8 mandater:

Valgresultater ved folketingsvalg[redigér | redigér wikikode]

Årstal Leder Stemmer Pct. af stemmetal Mandater Mandatændring
1918 Emil Piper 167.865 18,3 22 +14
26. april 1920 Emil Piper 201.499 19,6 28 +6
6. juli 1920 Emil Piper 180.293 18,8 26 -2
21. september 1920 Emil Piper 216.733 17,9 27 +1
1924 Emil Piper 242.955 18,9 28 +1
1926 Emil Piper 275.793 20,6 30 +2
1929 Charles Tvede 233.935 16,5 24 -6
1932 John Christmas Møller 289.531 18,7 27 +3
1935 John Christmas Møller 293.393 17,9 26 -1
1939 John Christmas Møller 301.625 17,7 26 0
1943 John Christmas Møller 421.523 21,0 31 +5
1945 John Christmas Møller 373.688 18,2 26 -5
1947 Ole Bjørn Kraft 259.185 12,8 17 -9
1950 Ole Bjørn Kraft 365.236 17,8 27 +10
21. april 1953 Ole Bjørn Kraft 358.509 17,3 26 -1
22. september 1953 Aksel Møller 364.960 16,8 30 +4
1957 Aksel Møller 383.843 16,6 30 0
1960 Poul Sørensen 435.764 17,9 32 +2
1964 Poul Sørensen 527.798 20,1 36 +4
1966 Poul Sørensen 522.028 18,7 34 -2
1968 Poul Sørensen 581.051 20,4 37 +3
1971 Poul Møller 481.335 16,7 31 -6
1973 Erik Ninn-Hansen 279.391 9,2 16 -15
1975 Poul Schlüter 168.164 5,5 10 -6
1977 Poul Schlüter 263.262 8,5 15 +5
1979 Poul Schlüter 395.653 12,5 22 +7
1981 Poul Schlüter 451.478 14,5 26 +4
1984 Poul Schlüter 788.224 23,4 42 +16
1987 Poul Schlüter 700.886 20,8 38 -4
1988 Poul Schlüter 642.048 19,3 35 -3
1990 Poul Schlüter 517.293 16,0 30 -5
1994 Hans Engell 499.845 15,0 27 -3
1998 Per Stig Møller 303.665 8,9 16 -11
2001 Bendt Bendtsen 312.770 9,1 16 0
2005 Bendt Bendtsen 344.886 10,3 18 +2
2007 Bendt Bendtsen 359.404 10,4 18 0
2011 Lars Barfoed 175.047 4,9 8 -10

Borgmestre[redigér | redigér wikikode]

Ved kommunalvalget 2009 fik partiet følgende borgmesterposter:

Kommune Borgmester Stemmer Pct. af stemmetal Procentændring Mandater Mandatændring
Frederiksberg Jørgen Glenthøj 19.949 39,7 -6 12 -1
Gentofte Hans Toft 15.780 45,5 -2,3 10 +1
Greve Hans Barlach 3.786 15,9 +7,5 4 +2
Høje-Taastrup Michael Ziegler 8.931 38,8 +22,6 9 +5
Vallensbæk Kurt Hockerup 3.855 53,2 -9,4 8 -2
Vesthimmerland Knud Kristensen 6.715 33,4 +9,3 9 +2

Hertil kommer 5 mere, bl.a. Samsø, Viborg (Søren Pape Poulsen), Gribskov og Ærø.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Omhandlende partiet:

Politiske biografier m.f.:

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]