Frederiks Hospital

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Frederiks Hospital set fra Amaliegade
Frederiks Hospital omkring 1900-tallet

Det kongelige Frederiks Hospital var Danmarks første hospital i dette ords nuværende betydning, oprettet af kong Frederik 5. Det blev opført i den københavnske bydel Frederiksstaden.[1]

Bydelen strækker sig fra St. Annæ Plads til Esplanaden og afgrænses af havnen mod øst og mod vest af Bredgade. I dag har Kunstindustrimuseet adresse her. I 1600-tallet blev Bredgade omdøbt til Norgesgade, men da lokalbefolkningen ikke vænnede sig af med at sige Bredgade, blev det fra 1877 igen officiel adresse.

Hospitalet blev opført af de to arkitekter Nicolai Eigtved og Laurids de Thurah fra 1752 til 1757, hvor det blev officielt indviet på kongens fødselsdag 31. marts.

Det blev drevet som en selvejende institution med det formål at yde ubemidlede patienter fri kur og pleje. Fra 1752 blev overskuddet fra postvæsenet i Norge anvendt til sygehusets drift. En kongelig resolution dateret 22. december 1756 meddelte, at det norske postvæsens overskud i al evighed skulle gå til Frederiks hospital. I årene 1752-71 beløb det sig til 157.000 Rigsdaler.[2]

I H.C. Andersens eventyr Lykkens Galosker sætter kandidaten hovedet fast i gitteret foran Frederiks hospital. Søren Kierkegaard døde i den søndre af indgangspavillonerne i 1855.

1910 nedlagdes hospitalet ved oprettelsen af Rigshospitalet. Det var ved den anledning lige ved at blive revet ned, men blev reddet af bankdirektør Emil Glückstadt, der senere gik nedenom og hjem sammen med Landmandsbanken.[3] I 1919 blev bygningerne skænket til Det danske Kunstindustrimuseum og ombygget efter tegning af Thorkild Henningsen.

Administrativt henhørte Frederiks Hospital indtil 1848 under Danske Kancelli, 1848-71 under justitsministeriet og derefter under Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet.

Frederiks Hospital rummede 1759-87 desuden Fødselsstiftelsen. Foran kældervinduet her foranledigede Struensee, at der blev sat en kasse ud, hvor fortvivlede mødre kunne lægge børn, der var født udenfor ægteskab. Efter kun tre år blev kassen dog fjernet, da "den så skammeligt blev misbrugt, at liderlighed og frækhed derved tiltager".[4]

Direktører[redigér | redigér wikikode]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Hva forteller et sykehusbygg? – Tidsskrift for Den norske legeforening
  2. E.B.Eriksen: Nordnorske posthistoriske blad, Fahlcrantz' boktryckeri, Stockholm 1945
  3. Dirckinck-Holmfeld: På sporet af København (s. 141), forlaget Borgen, København 1993, ISBN 87-418-6815-3
  4. R. Broby-Johansen: Det gamle København (s. 164), forlaget Thanning og Appel, København 1978, ISBN 87-413-6347-7

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  • Edv. Gotfredsen, Det kongelige Frederiks Hospital, Udsendt af Novo Terapeutiske Laboratorium A/S på tohundredeårsdagen for indvielsen af Det kgl. Frederiks Hospital 30. marts 1957.
  • Skov- og Naturstyrelsen: Nyt liv i gamle huse – Fra hospital til museum

Koordinater: 55° 41′ 11,6″ N, 12° 35′ 34,3″ Ø