Nicolai Eigtved

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Gå til: navigation, søg

Nicolai Eigtved f. Niels Madsen (4. juni 1701 - 7. juni 1754) var en dansk arkitekt og hofbygmester. Han blev født på gården Egtved i Haraldsted Sogn på Sjælland under fødenavnet Niels Madsen, men valgte selv senere at kalde sig Nicolai Eigtwedt, efternavnet taget efter fødegården.

Faderen, der var fæstebonde under Skjoldenæsholm døde tidligt, og om Nicolai Eigtveds barndom vides stort intet. Han blev dog siden sat i gartnerlære på godset, hvorfra han omkring 1720 avancerede til gartner ved Frederiksberg Slotshave. Tre år senere fik han rejsepas, så han kunne foretage en studierejse til udlandet. På udlandsopholdet ernærede han sig i første omgang som gartner. Første stop var Berlin. 1725 rejse han til Warszawa, hvor han blev konduktør for arkitekten oberst C. F.Pöppelmann. Denne sørgede for at Eigtved fik patent som løjtnant i ingeniørtropperne. I lejren ved Zeithain gjorde Eigtved sig bemærket med sine militærtegninger, og han kom i den forbindelse i kontakt med den danske general Poul Vendelbo Løvenørn, der efter sin hjemkomst til Danmark henledte Christian 6.'s opmærksomhed på løjtnant Eigtved. Kongen kaldte nu Eigtved hjem, og med titel af kaptajn blev han afskediget fra den polsk-sachsiske tjeneste. Eigtved følte imidlertid, at han endnu trængte til at lære mere, hvorfor Christian 6. 1732 lod ham da rejse til Italien, hvor han opholdt sig i tre år. På hjemrejsen opholdt han sig i nogen tid i München og Wien, hvor han gjorde gode tegninger henholdsvis af residensslottet og Prins Eugens Palais (dvs. Belvedere). Disse tegninger blev erhvervet af Christian 6.

Efter sin hjemkomst til Danmark blev Eigtved 1735 udnævnt til kaptajn af Fortifikationen. Siden udnævnt til hofbygmester, kirkeinspektør og oberst. Det byggelystne kongepar gjorde, at at Eigtved fik mange opgaver i de år. Således ombyggede han fra 1743 i samarbejde med Boye Junge Prinsens Palæ i Kalveboderne som bolig for kronprins Frederik. For dronning Sophie Magdalene opførte han lystslottet Sophienberg ved Rungsted. Eigtved var desuden medvirkende ved opførelsen af det første Christiansborg Slot, hvor blandt andet Marmorbroen er blandt hans værker. Han opførte det gamle Kongelige Teater, ombyggede Bregentved, Fredensborg Slot osv. Da Frederiksstaden blev grundlagt 1749 var Eigtved blandt hovedkræfterne i byplanlægningen. Han gav desuden tegning til de fire palæer på Amalienborg. Til samme kvarter tegnede han et meget omfattende projekt til Frederikskirken Marmorkirken), som dog aldrig blev realiseret.

Også indenfor uddannelsen af kunstnere og arkitekter fik Eigtved afgørende betydning. Den gamle kunstskole, der havde Schulin som direktør og Miani og le Clerc som ledere havde ført en kummerlig tilværelse med et beskedent budget. Da Miani i 1745 forlod Danmark, blev ledelsen overdraget til Eigtved, som 28. december 1747 fremsendte forslag til reorganisering og ophjælpning af akademiet. Forslaget blev godkendt af Frederik 5. 12. februar året efter. Herved kom der endelig en slags orden i den fattige kunstskoles forvirrede Sager. Eigtved regnes således for Kunstakademiets første egentlige organisator, var dets første direktør.

Det Lov tog E. med sig i Graven, at han havde været, om ikke en stor, saa en højst agtværdig Kunstner, dertil en hæderlig, retskaffen Mand, velvillig og hjælpsom mod alle. Der vidnes til hans Ære, at han hverken skammede sig ved sin ringe Byrd eller ved sine fattige Slægtninger. Han havde 24. Maj 1743 ægtet Sophie Christine Walther (f. 1726), Kammerjomfru hos Prinsesse Louise. E.s efterladte hensade i temmelig trange Kaar, skjønt der tilstodes Enken en Pension af 300 Rdl. K. aarlig. Det lidet, den afdøde havde ejet, havde han sat i norske Marmorbrud, da han havde opnaaet at faa en Del af Leverancen af det til den nye Kirke i Frederiksstaden nødvendige Marmor; efter hans Død nød Enken i nogle Aar godt af denne Leverance, indtil den i 1771, temmelig pludselig og uventet, ophørte, og da hun paa den Tid endnu sad inde med store Forraad baade i Kjøbenhavn og ved Bruddene i Norge, led hun store Tab og blev vel sagtens i Bund og Grund ødelagt. Hun afgik ved Døden midt i Okt. 1795.

Oprindeligt gartnersvend blev Eigtved udlært som arkitekt i Dresden og bragte rokokoens formsprog med sig til Danmark, hvor han i 1735 blev hofbygmester.

Blandt Eigtveds bygværker kan eksempelvis nævnes:

Eigtved døde inden han nåede at afslutte arbejdet med Amalienborg.

[redigér] Eksterne henvisninger/Kilder

Persondata
NAVN Eigtved, Nicolai
ALTERNATIVNAVNE
KORT BESKRIVELSE Arkitekt
FØDSELSDATO 1701
FØDESTED Egtved
DØDSDATO 1754
DØDSSTED
Hentet fra "http://da.wikipedia.org/wiki/Nicolai_Eigtved"
Personlige værktøjer