Frekvenstæller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Systron-Donner frekvenstæller fra 1973 med nixie-rør som udlæsningsenhed.

En frekvenstæller er et digitalt måleinstrument, der består af

  • nogle BCD eller binære tællere med tilhørende registre til midlertidig opbevaring af resultater.
  • et kredsløb til tidsstyring, som kan levere signaler med veldefinerede og præcise frekvenser.
  • en ulineær forstærker, som kan gøre indgangssignalet "forståeligt" for instrumentets digitale dele uanset dette signals størrelse
  • en fælles strømforsyning.

Ved hjælp af betjeningsknapper kan man bringe instrumentet til at måle:

  • Frekvensen af et signal
  • Forholdet mellem to signalers frekvens
  • Periodetider
  • Varighed af signaler ("tidtagning")

Dertil kan en frekvenstæller i nogle tilfælde bringes til simpelt hen at optælle antallet af impulser, der er indløbet siden en dertil indrettet nulstillings-knap blev betjent.

Nøjagtigheden af en frekvenstæller kommer fra enten den interne krystaloscillator eller en ekstern reference, der i Danmark kan være en såkaldt Kalundborgmodtager på 243 kHz. Senderen på 243 kHz blev lukket d. 15. februar 2007. For at opnå ekstrem nøjagtighed, skal der investeres i en ny ekstern reference.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: