Musvit

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Musvit ?
Musvit.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes (Spurvefugle)
Familie: Paridae (Mejser)
Slægt: Parus
Art: Parus major
Videnskabeligt artsnavn
Parus major
Linnaeus 1758

Musvitten (latin: Parus major) er en meget almindelig ynglestandfugl og ynglestrejffugl i Danmark, både i skov og by. Den regnes for at være Danmarks femte almindeligste fugl [1] og er også almindelig træk- og vintergæst fra Skandinavien, Finland og Baltikum. Musvitten er i øvrigt udbredt i hele Europa, Mellemøsten, nordlige og centrale Asien og dele af Nordafrika.

Udseende[redigér | redigér wikikode]

Musvitten er den største af de danske mejser. Den er 14 cm lang, altså lidt mindre end en gråspurv. Musvitten har stærke og klare farver. Undersiden er gul med en sort midterstribe, der er mere eller mindre bred. Hovedet er sort med hvide kinder. Ryggen er grønlig og vingerne blålige med et enkelt hvidt vingebånd. Næbbet er kort og spidst.

Undersidens sorte midterstribe varierer i bredde. Den er bredere hos hanner end hunner. Smallest er striben hos ungfugle. Fuglene viser deres plads i den indbyrdes hakkeorden gennem bredden af striben. De mest dominante hanner har altså den bredeste sorte midterstribe.

Tilsvarende gælder undersidens gule farve, der er kraftigst hos hanner og blegest hos ungfugle. Derudover er fugle, der lever i løvskov kraftigere gule end fugle i nåleskov. Blegest er fuglene i byen. Den gule farve skyldes karotenoider, som musvitten skaffer sig gennem føden. Stoffet bruges også til fuglens immunforsvar og til at hjælpe med at nedbryde skadelige stoffer. Det er derfor et udtryk for overskud at have stærkt gul underside [1].

Adfærd[redigér | redigér wikikode]

Musvitten er huleruger, det vil sige. at den til sin rede er afhængig af huller i gamle træer eller redekasser opsat af mennesker. Den kan også benytte murhuller, nedløbsrør, postkasser eller urtepotter. Redematerialet kan bestå af mos, hår, uld eller fjer.

Fuglen yngler to gange om året. Musvitparret leder efter egnet bolig allerede i januar-februar månede. Første kuld lægges fra først i maj til først i juni, mens andet kuld lægges i juli, [Kilde mangler] med 8-12 rustprikkede hvide æg i hvert.

Musvitten lever af insekter og larver, orme og frø. Om vinteren kan man holde den til i haven ved at lægge fedt eller solsikkefrø ud.

Musvitten truer andre fugle ved at strække hals og næb opad, så det gule bryst med den sorte stribe kommer til at virke truende på fjenden. Samtidig bevæger den hovedet, så de hvide kinder kommer til at ligne truende store "øjne".

Blandt musvittens fjender tæller f.eks. spurvehøgen.

Redekasse[redigér | redigér wikikode]

Mange af de fugle, der yngler i huller, har svært ved at finde egnede steder at yngle. Det skyldes især, at mange skove drives meget intensivt. Gamle og syge træer fældes og fjernes og dermed forsvinder de naturlige huller og sprækker, som unge træer og buske mangler.

Man kan afhjælpe fuglenes "bolignød" ved at købe eller bygge en redekasse efter følgende dimensioner.[2]

Art Kassens højde fra lågets underkant til kassens underkant (cm) Dybde fra flyvehullets nedre kant til kassens underkant (cm) Bundens indvendige min. mål bredde x dybde (cm) Flyvehullets diameter (cm) Kassens min. højde over jorden (m)
Musvit 30 22 10x15
(evt. 10x10)
3,2 1,5

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 Grell, Michael Borch, Fuglenes Danmark, side 644-646. Gads Forlag 1998. ISBN 87-12-03248-4.
  2. http://www.dof.dk/sider/index.php?option=com_content&task=view&id=63&Itemid Dansk Ornitologisk Forening.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:
Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet: