Grønbroget tudse
| Grønbroget tudse | |
|---|---|
 | |
| Bevaringsstatus | |
 Ikke truet (IUCN 3.1)[1][2] | |
 Ikke truet (DKRL) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Rygstrengsdyr) |
| Klasse | Amphibia (Padde) |
| Orden | Anura (Frøer og tudser) |
| Familie | Bufodae (Tudser) |
| Slægt | Pseudepidalea |
| Art | P. viridis |
| Videnskabeligt artsnavn | |
|
Pseudepidalea viridis [1] Laurenti, 1768 | |
| Kort | |
 Grønbroget tudses udbredelse | |
| Synonymer | |
| Bufo viridis (Laurenti, 1768) | |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Den grønbrogede tudse (Pseudepidalea viridis)[1][3] er en art i familien Tudser. Efter nutidens opfattelse handler det sig ikke om en enhedig biologisk art, men om artgruppe med flere evolutionære linjer. Alene i Europa er vel fem forskellige adskildte former. Deres korrekte taksonomi er stadig uklar.
Grønbroget tudse er fredet ligesom alle andre danske padder.[4]
Udseende
Grønbroget tudse er 5 – 8,5 cm (sjældent 10 cm) lang tudse. Rygsiden har desuden flere, små vorter. Bugsiden er lysegrå. Ryggen er lysegrå, brun til lys olivengrøn med mørkegrønt, formede sortrandede pletter. Kamuflagemønsteret er mest kontrastrig hos hunnen og er mere udvisket hos hannen. Henover ryggen er tudsen tydeligt vortet og nogle vorterne er orangerøde, hvilket giver en ekstra dimension til tudsens særprægede udseende. Som det også kendes fra andre padder kan grønbroget tudse blive meget mørk ved lave temperaturer. Tudser i vinterdvale kan virke næsten sorte. Ligesom hos skrubtudsen er hunnen størst, men bliver normalt ikke over 8-9 centimeter. Parotidkirtlerne (giftkittlerne) bagved ørerne er store og veludviklede.
Beskrivelse
Grønbroget tudse kan blive 7-9 år gammel og er overvejende et morgen og aftendyr, som gemmer sig i huler i marken om dagen. Den kan dog ses af og til om dagen. Den lever på strandenge, heder og lignende, hvor den fanger insekter, edderkopper, snegle, biller og andre smådyr. Den kan forekomme i saltvand med et saltindhold på op til 20 promille. Dens ynglesteder er overvejende lavvandede, åbne vandhuller. Tudsen kan også yngle i kystlaguner med et saltindhold på op til 8 promille.
Udbredelse
Fra Nordafrika op til den sydlige del af Skandinavien. Vestgrænsen går ved Italien og Rhinen. Dens antal i Skandinavien er faldende, og den findes nu på et lille antal danske øer, pletvis langs Skånes vestkyst i en koloni på Sveriges sydøstligste øgruppe Utklippan i Karlskronas skærgård. Den forekommer også i Estland og Rusland
Referencer
- ^ a b c "Pseudepidalea viridis". IUCN's Rødliste. 2008. Hentet 2015-05-18.
- ^ "Grønbroget tudse". Dansk Rødliste. 10.04.2015. Hentet 2015-05-18.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|date=(hjælp) - ^ "Pseudepidalea viridis". Catalogue of Life. 2015. Hentet 2015-05-18.
- ^ "Grønbroget tudse". naturstyrelsen. 2015. Hentet 2015.
{{cite news}}: Tjek datoværdier i:|accessdate=(hjælp)
