Sisimiut

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sisimiut
Holsteinsborg
Våben
Qeqqata-coat-of-arms.svg
No image.svg
Sisimiut aerial.jpg
Luftfoto af Sisimiut By - 2006
Overblik
Land: Grønland Grønland
Borgmester: Hermann Berthelsen
Kommune: Qeqqata Kommune
Landsdel: Vestgrønland
Grundlagt: 1756
Postnr.: 3911
Demografi
By: 5.460(2010)
Tidszone: GMT -3
Hjemmeside: www.qeqqata.gl
Oversigtskort

Koordinater: 66°55′0″N 53°40′0″W / 66.91667°N 53.66667°V / 66.91667; -53.66667

Sisimiut (tidl. Holsteinsborg) er en by i Vestgrønland ud mod Davisstrædet beliggende omtrent 320 km nord for Nuuk. Byen er administrativt center for Qeqqata Kommune og den næststørste by i Grønland med et indbyggertal i 2010 på 5.460 personer. Stedet hvor Sisimiut i dag er, har i over 4.500 år huset forskellige folkeslag. De første indbyggere var et Inuit-folk i Saqqaq-kulturen, Dorset-kulturen og senere hen Thule-kulturen, hvis efterkommere udgør den største del af den nuværende befolkning. Der findes tydelige tegn på tidlig menneskelig aktivitet i lokalområdet, der har været begunstiget af den rige fauna, især havpattedyr der var livsnerven i de tidligere tiders jagtsamfund. Befolkningen i Sisimiut er i dag en blanding af det oprindelige Inuit-folk og en del danskere, der bosatte sig i området i 1720'erne under ledelse af den danske missionær, Hans Egede.

Sisimiut vokser årligt med 8 %, hvilket gør den til den tredje hurtigst voksende by i landet.[1] Fiskeri er stadig det vigtigste erhverv i Sisimiut, selvom andre typer af virksomheder er begyndt at skyde op. KNI og dets datterselskab Pilersuisoq, der står for en kæde af statsejede butikker, har hovedsæde i byen. Arkitektonisk er Sisimiut en blanding af de traditionelle mangefarvede enfamilietræhuse og boligblokke opført som følge af den danske centraliseringspolitik op igennem 1960'erne. Byen er under udvikling imod nord. Især på den anden side af den smalle Ulkebugt mod lufthavnen er et område blevet reserveret til moderne forstadsbebyggelse. Der findes flere almindelige og faglige skoler i Sisimiut, der tilbyder uddannelse til byens og områdets beboere. DTU har etableret Center for Arktisk Teknologi i byen. I 2008 åbnede Grønlands andet kulturcenter, Taseralik Kulturcenter, der både indeholder biograf og teatersal.[2]

Byen har sin egen buslinje, der kører i fast rutefart. Desuden har byen et væld af taxier, der bl.a. betjener de mange deltagere ved Arctic Circle Race. Sisimiut har den nordligste havn, som er isfri året rundt.[3] Forsyningsskibe sejler fra Sisimiut til de fjerntliggende egne, såsom Uummannaqfjorden, Upernavik Archipelago og helt op til Qaanaaq i Nordgrønland. Byens lufthavn, Sisimiut Lufthavn, er serviceret af Air Greenland med forbindelse til flere byer på vestkysten og til resten af Europa via Kangerlussuaq Lufthavn.

Navn[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut betyder oversat fra grønlandsk "De der bor ved rævehulerne",[4] og det tidligere danske navn var Holsteinsborg opkaldt efter den danske greve Johan Ludvig Holstein. I 1996 gik alle grønlandske byer over til deres grønlandske navne, og det blev derefter ikke korrekt at kalde byen for Holsteinsborg.[5]

Historie[redigér | redigér wikikode]

Forhistorie[redigér | redigér wikikode]

Saqqaq-kulturen[redigér | redigér wikikode]

Iliveq, en forhistorisk Inuit-grav nær Sisimiut Lufthavn. Den er lokaliseret på en bakke oven for lufthavnen, bygget ved den daværende kystlinje.[6]
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Saqqaq-kulturen.

Sisimiut har været beboet i omkring 4.500 år, af mennesker fra Saqqaq-kulturen, der ankom fra de arktiske egne af Canada. I løbet af den første periode bosatte de sig på talrige steder langs den grønlandske vestkyst.[7] På dette tidspunkt lå vandstanden en del over den nuværende, der dog gradvist er faldet efter mange års landhævninger.[6] Saqqaq-kulturen forblev i det vestlige Grønland i næsten to tusinde år.[8] I modsætning til de efterfølgende indvandringer, efterlod Saqqaq-kulturen et utal af grave og andre arkæologiske skatte, langs Davisstrædet fra Diskobugten til Labradorhavet syd for Nuuk.[7]

Undersøgelser nær lufthavnen, har afdækket de skiftende bebyggelsesmønstre i Saqqaq-kulturen.[9] Her har undersøgelse vist, at kulturens boliger varieret fra telte af dyreskind til ildsteder af sten. Undersøgelsen viser også, hvordan overgangen fra enfamilies bebyggelser til små landsbyer med flere familier. Der er dog ingen tegn på, at kulturen har været struktureret i en større skala.[7] Til trods for dette, er der bevis for at der har været foretaget en koordineret rensdyr-jagt, der enten blev organiseret i landsbyen eller af individer, der var forbundet løst.[7] Selvom nutidens teknologi, indenfor DNA forskning tillader at forskere kan undersøge kulturens færden, er det ikke endnu lykkedes at finde grunden til kulturens forsvinden.[10]

Dorset-kulturen[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Dorset-kulturen.

Efter århundrede under nogen permanent befolkning, ankom den anden bølge af indvandrere fra Canada. Denne bølge bragte Dorset-kulturen til det vestlige Grønland, og er kendt som Dorset I, der ankom omkring år 500, og bosatte regionen i omkring 700 år.[8] Den tidligere Dorset-kultur blev efterfulgt af Dorset II, har ikke efterladt sig mange arkæologiske artefakter nær Sisimiut.[8] De fleste artefakter fra Dorset-kulturen er blevet fundet længere mod nord, især i området nær Diskobugten, mens der længere syd på ikke er fundet betydelige mængder af artefakter.[11] Omkring Sisimiut er der især fundet resten af dyreknogler, samt harpuner.[11]

Thule-kulturen[redigér | redigér wikikode]

De to kirker i Sisimiut er belliggende i umiddelbar nærhed af hinanden. Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926) De to kirker i Sisimiut er belliggende i umiddelbar nærhed af hinanden. Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926)
De to kirker i Sisimiut er belliggende i umiddelbar nærhed af hinanden.
Venstre: Sisimiut Gl. Kirke (1775). Højre: Sisimiut Ny Kirke (1926)
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Thule-kulturen.

Inuitterne i Thule-kulturens efterkommere udgør i dag størstedelen af befolkningen i byen, ankom for næsten tusinde år siden. De første optegnelser er dateret til omkring det 13.-14. århundrede. Thule-folket var meget mere teknologisk udviklet, end den forrige Dorset-kultur, selvom de stadig ernærede sig ved jagt på hvalrosser, rensdyr og især sæler. Dette er også kaldet subsistensøkonomi, hvor produktionen (her jagt) hovedsageligt går til privat forbrug, og var gennemgående karakteristisk ved den tidlige Thule-kultur.[12]

Vandstanden var betydelig højere end i dag, og derfor var Sisimiutdalen øst for Ulkebugten delvist under vand. Det er her de fleste artefakter og historiske grave er blevet fundet. Kystlinjen mellem Sisimiut og Kangaamiut havde en rig fauna, hvilket gjorde området attraktivt for indvandring. På baggrund af den store mængde af historiske artefakter, der området fra 2003 kandidat til at komme på UNESCOs Verdensarvsliste.[13]

Kolonitiden[redigér | redigér wikikode]

Der er ingen tydelige tegn på historisk nordisk bebyggelse i området. Med etableringen af Hans Egedes første danske kolonier, dominerede hollandske hvalfangere området omkring Sisimiut. Da Hans Egedes Bergenkompagni grundlagde en hvalfangststation på Nipisat Ø, der ligger ca. 30 km nord for den nuværende by, blev den hurtigt brændt ned af de hollandske fangere. Det var først da Jacob Severin fik monopol på den grønlandske handel, og samtidig fungerede som agent for den danske flåde, hollænderne blev udkæmpet i en række vigtige slag i 1738-39.[14]

Den nuværende by blev grundlagt i 1764 af det "Det almindelige Handelskompagni", var det som kolonien Holsteinsborg[15], opkaldt efter greve Johan Ludvig Holstein, der også var formand for Missionskollegiet, og derigennem garanterede for et ordentligt missionering af befolkningen.[16] Ved grundlæggelse blev byen på grønlandsk kaldet Amerloq efter fjorden Amerloqfjorden ved byen.[16] Kolonisterne anlagde flere landsbyer i området, hvor der i dag kun er to tilbage; Itilleq og Sarfannguit.[17] Ifølge "Den Kongelige Grønlandske Handel" var Holsteinsborg centrum for handel med rensdyrskind.[18]

Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[19] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag. Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[19] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag.
Venstre: Grønlands nationaldag fejret den 21. juni 2010,[19] som var den første efter grønland fik selvstyre i 2009, efter folkeafstemningen i 2008. Højre: Iført nationaldragt, blev befolkning personligt budt velkommen til kirken af borgmester Hermann Berthelsen på samme dag.

Adskillelige af de oprindelige bygninger fra 18. århundrede findes stadig i Sisimiut, heriblandt Gammelhuset fra 1725 og Blå Kirke fra 1775,[16] der er den ældste kirke i Grønland.[15] Blå Kirke blev oprindeligt opført i bygden Ukiivik, der indtil 1764 var Holsteinsborg, blev flyttet til den nuværende placering sammen med resten af byen. Den nye kirke, Sisimiut Kirke, på klippen blev opført i 1926 og udvidet i 1984.[15] Indgangen til kirkegården ved den Blå Kirke, er dekoreret med en unik port af hval kæbeben.[15] I 1801 blev byen ramt af en koppeepidemi, der dræbte 400 af indbyggerne. Byen overvandt hurtigt tilbagegangen og voksede i hele det 19. århundrede.[17]

1900-tallet og frem[redigér | redigér wikikode]

I det 20. århundrede oplevede byen industrialiseringen, da der blev etableret en havn. I 1924 opførte Royal Greenland den første fiskefabrik i Grønland.[20] Fiskeri er stadig det primære erhverv i Sisimiut, med bl.a. en specialisering indenfor rejeindustri.[15]

Indtil 2008 var Sisimiut administrativt centrum for Sisimiut Kommune, der blev til den nye Qeqqata Kommune fra den 1. januar 2009, dog bevarede Sisimiut sin status som administrativt centrum, der udover Sisimiut Kommune består af den tidligere Maniitsoq Kommune og den tidligere amerikanske flyvebase Kangerlussuaq, der tidligere var uden for kommunal inddeling.[21] Kommunalbestyrelsen består af 13 personer, ledet af borgmester Hermann Berthelsen, repræsenteret af de fire primære partier i Grønland; Siumut, Atassut, Demokraterne og Inuit Ataqatigiit.[22]

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Vejen til Sisimiut Lufthavn set fra Præstefjeldet.

Sisimiut ligger ca. 320 km nord for Nuuk, og ca. 75 km nord for polarcirklen,[15] på den østlige side af Davisstrædet. Byen ligger på en stor halvø, der afgrænses mod nord af Kangerluarsuk Tulleq-fjorden og den brede Amerloqfjord mod syd.

Ulkebugten[redigér | redigér wikikode]

Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Ulkebugten.

Umildbart nord for Sisimiut, findes et lille indløb af Davisstrædet, kaldet Ulkebugten, der skiller byen og lufthavnen. Lufthavnen findes ved den sydlige fod af det 544 meter høje Præstefjeld.[23]

Bugten er beskyttet fra det åbne hav, og har gode besejlingsforhold. Både Sisimiut Havn og lystbådehavnen ligger på den sydlige bred af bugten. Den 4,1 km lange vej til lufthavnen passerer ved en bro bugten.[24] Lige nord for broen er den nye bydel Akia under udbygning. Halvvejs mellem by og lufthavn finde en strand med mørkt sand, der i sommermånederne er populær.

Alanngorsuaq[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut-dalen og søerne under Alanngorsuaq er de primære rekreative områder for befolkningen i Sisimiut.
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Alanngorsuaq.

Mod øst strækker sig en bred dal fra bunden af Ulkebugten, der mod nord afgrænses af udløberen til Præstefjeldet, og mod syd af Majoriaq. Polarruten mellem Sisimiut Kangerlussuaq starter i dalen, og alt efter valg af rute, er mellem 150 og 170 km.[25]. I midten af dalen rejser Alanngorsuaq bjerget på 411 meter, omkranset af flere søer, hvoraf den ene tjener som drikkevandreservoirer for Sisimiut. Der er god adgang til hele området vha. en grusvej, hvilket gør det til et populært udflugtsmål. Vandreservoirerne har en årlig kapacitet på 7.200.000 m3, men der forburges kun 882.000 m3 årligt.[26]

Kællingehætten[redigér | redigér wikikode]

Nasaasaaq (784 m) er det højeste bjerg i nærheden af Sisimiut, tårner højt over byen fra sydøst.[23]
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Kællingehætten.

Mod sydøst afgrænses dalen af Kællingehætten-massivet, der har flere høje toppe. Den højeste er Kællingehætten med sine 784 m.[23]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut ligger i polarklima, og tilhører kategori E indenfor Köppens klimaklassifikation. Den gennemsnitlige temperatur er 10 °C eller lavere.[27] De koldeste måneder har en gennemsnitstemperatur i februar på -10,2 °C og i marts -10,1 °C.[27] De varmeste måneder er juli og august, der har gennemsnitstemperature på 9,8 °C og 9,3 °C, og er de eneste måneder med temperature over 1 °C, på den gennemsnitlige minimum temperatur.[27] Nedbørsmængden er meget lav i Sisimiut, og den meste nedbør forekommer i perioden juli til december.[27]

Vejr for Sisimiut, Grønland (1961-1990)
Måned Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År
Gennemsnitlig maks -9,4 °C -10,2 °C -10,1 °C -3,6 °C 2,9 °C 6,8 °C 9,8 °C 9,3 °C 5,8 °C 0,7 °C -3,2 °C -6,9 °C -0,68 °C
Gennemsnitlig min -16,3 °C -17,7 °C -18,0 °C -10,9 °C -3,2 °C 0,8 °C 3,3 °C 3,3 °C 0,7 °C -4,4 °C -8,7 °C -13,3 °C -7,03 °C
Gennemsnitlig nedbør 19 mm 20 mm 22 mm 28 mm 18 mm 30 mm 44 mm 52 mm 51 mm 37 mm 38 mm 23 mm 382 mm
Kilde: Danmarks Meteorologiske Institut [27]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Med 5.460 indbyggere i 2010,[28] er Sisimiut en af de hurtigst voksende byer i Grønland, [29] som følge af øget tilflytning fra de omkringliggende bygder. Bortset fra Kangerlussuaq, er Sisimiut den eneste by i Qeqqata kommune, der udviser stabile vækstmønstre gennem de seneste to årtier.

Den skæve kønsfordeling er tydelig i Sisimiut, hvor der et stort overtal af mænd, men omkring 20% færre kvinder i 1990 og 13% færre i 2010. Omkring 10% af byens indbyggere er født uden for Grønland, der er et fald fra 16,5% i 1990 og 11,8% i 2000.[29]

Indbyggertallet er vokset stille og roligt gennem de seneste to årtier. Kilde: Grønlands Statistik[29]
[[Billede:{{{billede}}}|{{{bredde}}}|:Image:Sisimiut-population-dynamics.png]]
Indbyggertallet er vokset stille og roligt gennem de seneste to årtier. Kilde: Grønlands Statistik[29]

Bebyggelse[redigér | redigér wikikode]

Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre). Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre).
Forskellige typer af bebyggelse i Sisimiut, et præfabrikeret enfamilieshus (venstre) og lejlighedsblokke fra 1960'erne (højre).

De fleste familier i Sisimiut bor i enfamilieshuse, der oftest er de præfabrikerende traditionelle og farverige træhuse, sendt fra Danmark, og næsten altid understøttet af et betonfundament, grundet permafrost. I 1960'erne begyndte de daværende danske myndigheder opførelsen af kommunale beboelsesblokke i de fleste byer i Grønland, herunder Sisimiut.

I modsætning til Nuuk, har de moderne, og miljøvenlige, byggeteknologier endnu ikke fundet indpas i Sisimiut. Fra 2010 planlægger Qeqqata Kommune at udvide byen mod nord, på den andenside af broen over Ulkebugten, forbeholdt enfamilieshuse.[30] Den nye bydel vil komme til at hedde Akia.[31]

Økonomi og infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Pisiffik supermarked

Industri og serviceerhverv[redigér | redigér wikikode]

Fiskeri er den vigtigste industri i Sisimiut, med store bestande af rejer, laks, hellefisk og torsk.[8] Royal Greenlands fiskefabrik på havnen er den største i Grønland og er blandt de mest moderne rejefabrikker i verden.[8] I 2008 behandlede fabrikken 20.180 tons rejer, omkring 1.680 tons per måned.[32] Jagt er stadig også en af de vigtige lokale levebrød, hvor der primært jagtes sæler, hvalros, hvidhval, narhval, rensdyr og moskusokser.[8]

Et vejskilt på grønlandsk nær havnen. Oversat til dansk, betyder navnet Havnevej - se [Fodnote 1]

KNI og dets datterselskab Pilersuisoq, der er en kæde af almindelige butikker i Grønland, har hovedsæde i Sisimiut.[33] Pilersuisoq-kæden fungerer som statslig forsyning af mindre bygder og byer uden supermarkeder. Et række butikker og supermarkeder findes i Sisimiut, der bl.a. tæller Brugsen og Pisiffik.[34]

Polaroil, der er et oliedistributionsvirksomhed har hovedsædet i Sisimiut.[35][36] Poloroil beskæftiger 70 medarbejdere og ejer 70 tankstationer i Grønland.[35] Hovedsædet blev flyttet fra Maniitsoq i slutningen 2000'erne[36]. KNI forventer at flytte deres olieenhed til Sisimiut, som en følge af flytningen. Det har medført protester i Maniitsoq,[36] der i forvejen oplever affolkning.[37]

Andre institutioner inkluderer to banker,[38] et bibliotek, et posthus[39] og et lille sygehus med 19 senge.[40]

Der er planer om at etablere et Alcoa aluminiumssmelteværk ved Sisimiut. En anden undersøgt placering er ved Maniitsoq. Anlægget forventes at kunne beskæftige 600-700 mennesker[41], hvilket er mere end 10% af byen indbyggere. Da det er en afgørende beslutning for byen, blev der gennemført offentlige høringer i 2008-2010,[42][43][44] med henblik på at løse potentielle miljømæssige og sociale problemer.[45][46]

Vandkraft[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut Vandkraftværk blev sat i drift 7. april 2010.[47][48] Anlægget har to turbiner, som hver producere 7,5 megawatt strøm. Anlægget forsyner byen via en 27,4 km lang højspændingsledning.[49]

Den tidligere kommandørbolig, nu en del af Sisimiut Museum

Drikkevandsforsyning[redigér | redigér wikikode]

Selvom nedbørsmængden er lav har Sisimiut rigelige naturlige forsyninger af drikkevand, der indsamles fra en reservoir ved foden af Alanngorsuaq.[26] Byen har også en anden sø, belligende 2,5 km væk i bjergene. Om vinteren bruges en elektrisk optønings-teknik, som sikrer vandforsyning i vintermånederne.[26] Vandforsyningen er i stand til at producere 882.000 m3 årligt, mens de to søer årligt har en kapacitet på mere en 7,2 millioner m3.[26]

Forbrændingsanlæg[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut Forbrændingsanlæg blev indviet 15. november 2000, og er opført med tilskud fra Miljøministeriet.[50] Anlæggets overskudsvarme anvendes til opvarmning af en del af husene i Sisimiut.[50]

Turisme[redigér | redigér wikikode]

I Sisimiut findes der flere hoteller og vandrehjem, såsom Hotel Sisimiut[51][52] og sømandshjemmet. Udover det findes der et konferencecenter.[53][54] Byen har en opvarmet svimmingpool, der er placeret på pæle, for at undgå at varme skal smelte permafrosten under svimmingpool'en. Der findes flere campingpladser i byen, samt en skilift op ad Kællinghætten, som er i drift hele vinteren.

Turisme er blevet vigtigere og vigtigere for byen. Året rundt tilbydes forskellige aktiviteter som hundeslædekørsel, heliskiing, guidede vandreture, bjergbestigning, kajak og sejlsport. Siden 1998, har der hvert år været afholdt det 160 km lange langrendsløb, Arctic Circle Race med mange internationale deltagere.[55][56]

Uddannelse og kultur[redigér | redigér wikikode]

Knud Rasmussens Højskole

Knud Rasmussens Højskole blev grundlagt i 1962[20] og opkaldt efter polarforsker Knud Rasmussen, er placeret i den østlige udkant af byen nær den gamle heliport. Udover traditionel undervisning, tilbydes specielle kurser i grønlandsk historie og kultur, herunder instruktion i skiløb. Skolen er også kendt for sin særlige kvindeenhed fra 1977, der underviser i traditionel kunst.[57] Om sommeren bliver skolens bygninger brugt som hostel. Skolen stod bag en række stenskulpturer, opført i efteråret 2002 i området omkring Sisimiut.[58]

Andre uddannelsesinstitutioner i Sisimiut er Bygge- og Anlægsskolen, med plads til 200 elever.[59] I byen har DTU etableret Center for Arktisk Teknologi, der uddanner ingeniører til Arktiske, men i særdeleshed grønlandske forhold. Der findes også en sprogskole, Oqaatsinik Pikkorissarfik, i byen.[60][61]

Sisimiut Museum[redigér | redigér wikikode]

En traditionel grønlandsk tørv hus, rekonstrueret på Sisimiut Museum.[62]
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Sisimiut Museum.

I en historisk bygning nær havnen ligger Sisimiut Museum, der er specialiseret i den grønlandske handel, industri og søfart. På museet findes der artefakter fra ti års arkæologisk forskning og udgravninger af den gamle Saqqaq-kultur, og dens bosættelser uden for byen, giver et indblik i regionen for 4.000 år siden.[58][63][64][65]

Museet har også en samling af værktøj, der blev indsamlet i løbet af årene 1902-22, en opgørelse fra den oprindelige Blå Kirke og dennes oprindelige altertavle dateret til 1650. Der findes også en samling malerier fra 1790'erne og en rekonstruktion af et tørvhus, som blev bygget gennem det 20. århundrede med oprindelige møbler, brugt som indretning af huset.[63] Udstillingen omfatter også resterne af en kajak fra det 18. århundrede.

Museet har en udstilling af Poul Madsen, en samling af håndværk, kunst, hus poster og etnografiske genstande indsamlet i periode på 50 år.[63] På Bygge- og Anlægsskolen findes en udstilling om grønlandske sten og geologi.[58]

Kunst og håndværk[redigér | redigér wikikode]

Det moderne kulturcenter Taseralik Kulturcenter er belliggende i den østlige del af Sisimiut, på bredden af Nalunnguarfiksøen. Centret er ofte vært for rejser og teatergrupper,[66][67] såvel som koncerter fra klassik musik,[68] til folkemusik.[69] Sisimiut Kulturdag afholdes den 21. november i Taseralik.[70] Grønlandsk håndværk, fremstillet på små værksteder på havnen, bliver solgt i små butikkerne langs hovedgaden.[58]

Transport[redigér | redigér wikikode]

Luft[redigér | redigér wikikode]

Sisimiut Lufthavns landingsbane
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Sisimiut Lufthavn.

Sisimiut Lufthavn er placeret 4,1 km nordvest for byen, ved udmundingen af Ulkebugten. Før lufthavnen blev åbnet 1990'erne,[71] blev Sisimiut betjent af den nu lukkede heliport i den østlige udkant af byen. Lufthavnen har en kort landingsbane på kun 799 m,[24] og det er derfor kun muligt at lande med STOL-fly. Forbindelse til byer i udlandet sker gennem skift i Kangerlussuaq. Air Greenland har skemalagte forbindelser til Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat.[72] Taxier og en lavfrekvent bybusservice fobinder byen og lufthavnen med Sisimiut.

Hav[redigér | redigér wikikode]

Akamalik, et Royal Greenland fartøj, hjemmehørende i Sisimiut.
Nuvola apps download manager2-70%.svg Hovedartikel: Sisimiut Havn.

Det meste af året er Sisimiut betjent to gange ugentligt af kystfærgen fra Arctic Umiaq Line, der forbinder byerne langs vestkysten.[73] Der er også en ugentlig afgang med Royal Arctic Line til bygderne Itilleq og Sarfannguit.[74] Havnen i Sisimiut er den nordligste havn, der er isfri året rundt i Grønland,[15] og fungerer som landets maritime centrum nord for Nuuk. Her udgår forsyningsskibe fra, og betjener det meste af vestkysten fra Uummannaqfjorden-regionen til Qaanaaq.[75] M/S Akamalik er et af de største skibe i Royal Greenlands flåde, der er hjemmehørende i Sisimiut. Det første skibsværft i Grønland, blev opført i byen i 1931.[20] Havnen håndtere 50 krydstogtskibe årligt.[75] Den lokale kajakklub er i bugten umildbart øst for havnen.[58] Havnen er planlagt en kæmpe udvidelse.

Jord[redigér | redigér wikikode]

Veje i Sisimiut, inklusiv den 4,2 km lange vej i lufthavnen, er asfalterede. Der er ingen vejforbindelser til andre bygder nær Sisimiut. Der har af flere omgange været foreslået en 170 km. landevej mellem Kangerlussuaq og Sisimiut, der vil blive den første af sin art i Grønland.[76] Eftersom Kangerlussuaq Lufthavn er den lufthavn, der har flest internationale afgange, forventes det at vejen vil reducere antallet af passagerskift markant. Vejens forløb problematiseres dog af områder med permafrost. I samarbejde med DTU arbejder flere ingeniører og forskere med at kortlægge en linjeføring.

Byen har et lavfrekvent busnetværk. Busserne køres af selskabet Sisimiut Bussii.[77] Om vinteren sker megen landtransport vha. hundeslæder og snescootere.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Sisimit har følgende venskabsbyer.

Fodnoter[redigér | redigér wikikode]

  1. Navnet kommer fra umiaq (en kvindes båd) med -suaq- endelse (den store båd). Dette bliver til umiarsualivik, stedet med store både, eller havn, hvilket fører til det endelige ord, umiarsualivimmut: til havnen eller mere simpelt bare Havnevej

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Nationale vækstcentre. Hentet 22. september 2013
  2. Om Taseralik taseralik.gl/da
  3. Greenland to Churchill 2014. Hentet 22. september 2013
  4. Grønland: Byer, bygder og områder
  5. Kap Farvel til Uummannarsuaq. Journalisten.
  6. 6,0 6,1 Fog Jensen, Jens (2009). The Stone Age of Qeqertarsuup Tunua (Disko Bugt): A regional analysis of the Saqqaq and Dorset Cultures of Central West Greenland. Museum Tusculanum Press. pp. 26–31. ISBN 978-87-635-1272-5. 
  7. 7,0 7,1 7,2 7,3 "Saqqaq culture chronology". Greenland Research Centre at the National Museum of Denmark. http://www.natmus.dk/sw18632.asp. Hentet 12 July 2010. 
  8. 8,0 8,1 8,2 8,3 8,4 8,5 "About Sisimiut". Arctic Circle Race. http://www.acr.gl/index.php?option=com_content&view=article&id=6&Itemid=12. Hentet 4 October 2010. 
  9. "Cultural-historical hikes". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Tourism/Activities/Cultural-Experiences/Cultural-historical-hikes.aspx. Hentet 12 July 2010. 
  10. "Analysis of hair DNA reveals ancient human's face". BBC. 10 February 2010. http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/8506080.stm. Hentet 12 July 2010. 
  11. 11,0 11,1 "Early Dorset/Greenlandic Dorset". Greenland Research Centre at the National Museum of Denmark. http://www.natmus.dk/sw18635.asp. Hentet 12 July 2010. 
  12. "History". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Municipality/About-the-municipality/History.aspx. Hentet 12 July 2010. 
  13. "Aasivissuit, Arnangarnup Qoorua (Greenlandic inland and coastal hunting area)". UNESCO. http://whc.unesco.org/en/tentativelists/1782/. Hentet 12 July 2010. 
  14. Marquardt, Ole. "Change and Continuity in Denmark's Greenland Policy" in The Oldenburg Monarchy: An Underestimated Empire?. Verlag Ludwig (Kiel), 2006.
  15. 15,0 15,1 15,2 15,3 15,4 15,5 15,6 O'Carroll, Etain (2005). Greenland and the Arctic. Lonely Planet. pp. 158–160. ISBN 1-74059-095-3. 
  16. 16,0 16,1 16,2 Del, Anden. "Grønland som del af den bibelske fortælling – en 1700-tals studie" ["Greenland as Part of the Biblical Narrative – a Study of the 18th-Century"]. Skabelon:Da-icon
  17. 17,0 17,1 "Sisimiut". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Tourism/Towns/Sisimiut.aspx. Hentet 3 July 2010. 
  18. Kane, Elisha Kent. Arctic Explorations: The Second Grinnell Expedition. 1856.
  19. "Celebrating the Self-Government Day". Government of Greenland. http://uk.nanoq.gl/Emner/Government/self_governance.aspx. Hentet 9 July 2010. 
  20. 20,0 20,1 20,2 "Sisimiut Tourist Information". Greenland Guide. http://www.greenland-guide.gl/sisimiut/tour-culture.htm. Hentet 12 July 2010. 
  21. "Administrationen". Qeqqata Municipality. http://www.qeqqata.gl/OmKommunen/Administration/tabid/73/Default.aspx. Hentet 12 July 2010. 
  22. "Politics". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Municipality/Politics.aspx. Hentet 7 September 2010. 
  23. 23,0 23,1 23,2 Skabelon:Cite map
  24. 24,0 24,1 Skabelon:AIP GL
  25. O'Carroll, Etain (2005). Greenland and the Arctic. Lonely Planet. pp. 163. ISBN 1-74059-095-3. 
  26. 26,0 26,1 26,2 26,3 "Water supply". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Energy/Water-Supply.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  27. 27,0 27,1 27,2 27,3 27,4 "Klimanormaler for Grønland" (på Danish). Danish Meteorological Institute. http://www.dmi.dk/dmi/index/gronland/klimanormaler-gl.htm. Hentet 11 July 2010. 
  28. "Greenland in Figures, 2010" (PDF). Statistics Greenland. http://www.stat.gl/LinkClick.aspx?link=Greenland+in+Figures%2fGIF_2010.pdf. Hentet 12 July 2010. 
  29. 29,0 29,1 29,2 "Population in localities January 1.st by locality, age, gender and place of birth 1977-2010". Statistics Greenland. http://bank2.stat.gl/dialog/varval.asp?ma=BEEST4&ti=Population+in+localities+January+1%2Est+by+locality%2C+age%2C+gender+and+place+of+birth+1977%2D2010&path=../Database/Greenland/Population/Population%20in%20Greenland/&search=SISIMIUT&lang=4. Hentet 12 July 2010. 
  30. "Commercial and Industrial Development". Sisimiut Town, Official Website. http://sisimiut.gl/Business/Business-development.aspx. Hentet 3 July 2010. 
  31. "Akia - Pilersaarusiaq Lokalplan" (på Danish) (PDF). Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Files/Filer/Kommune%20%20uploads/Bolig%20og%20byggeri/Planarkiv/Lokalplan_R1_-_Akia.pdf. Hentet 27 August 2010. 
  32. "Biogas Production". clim-atic.org. http://www.clim-atic.org/documents/2010%20docs/Biogas%2520Production%2520from%2520the%2520waste%2520of%2520the%2520shrimp%2520manufacture.pdf. Hentet 7 September 2010. 
  33. "KNI a/s". Pilersuisoq. http://www.pilersuisoq.gl/main.asp. Hentet 27 August 2010. 
  34. "Retailers". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Service-industry/Retailers.aspx. Hentet 12 July 2010. 
  35. 35,0 35,1 "Polaroil". KNI. http://www.kni.gl/sub.asp?lang=da&section=info&contentID=348. Hentet 27 August 2010. 
  36. 36,0 36,1 36,2 "Ruth H. i oprør". Sermitsiaq. 12 January 2010. http://sermitsiaq.gl/politik/article108145.ece. Hentet 27 August 2010. 
  37. "Population in localities January 1.st by locality, age, gender and place of birth 1977-2010". Statistics Greenland. http://bank2.stat.gl/dialog/varval.asp?ma=BEEST4&ti=Population+in+localities+January+1%2Est+by+locality%2C+age%2C+gender+and+place+of+birth+1977%2D2010&path=../Database/Greenland/Population/Population%20in%20Greenland/&search=MANIITSOQ&lang=4. Hentet 27 August 2010. 
  38. "Banks". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Service-industry/Banks.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  39. "Post offices". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Service-industry/Post-Offices.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  40. "Sisimiut Sundhedscenter" (på Danish). Qeqqata Municipality. http://www.qeqqata.gl/Borgerservice/Sundhedogsygdom/LægeogsygehusiSisimiut/tabid/250/Default.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  41. "Aluminium smelting plant". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Business-development/Aluminum-Smelter.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  42. "Alcoa holds town hall meeting in Sisimiut". Sermitsiaq. 15 January 2008. http://sermitsiaq.gl/erhverv/article27703.ece?lang=EN. Hentet 5 July 2010. 
  43. "Where should Alcoa plant be located?". Sermitsiaq. 21 February 2008. http://sermitsiaq.gl/erhverv/article31788.ece?lang=EN. Hentet 5 July 2010. 
  44. "Alcoa in Greenland". Alcoa. http://www.alcoa.com/greenland/en/home.asp. Hentet 5 July 2010. 
  45. "Alcoa project can paralyse building sector". Sermitsiaq. 13 April 2008. http://sermitsiaq.gl/erhverv/article37125.ece?lang=EN. Hentet 5 July 2010. 
  46. "Alcoa eller ej" (på Danish). Sermitsiaq. 25 March 2010. http://sermitsiaq.gl/indland/article113604.ece. Hentet 5 July 2010. 
  47. Sisimiut.gl
  48. ÍSTAK Ltd. (2010-04-07). "Official opening of Sisimiut Power Plant". Pressemeddelelse. Hentet 2010-07-09. Arkiveret fra originalen den 2010-08-13.
  49. "Electricity supply". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Energy/Electricity-Supply.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  50. 50,0 50,1 Affaldshåndtering i Sisimiut
  51. "Velkommen til Hotel Sisimiut" (på Danish). Hotel Sisimiut. http://www.hotelsisimiut.gl/. Hentet 7 September 2010. 
  52. "Restaurant". Hotel Sisimiut. http://ukhotelsisimiut.com/restaurant13.html. Hentet 7 September 2010. 
  53. "Accommodation". Greenland Guide. http://www.greenland-guide.gl/sisimiut/accommodation.htm. Hentet 7 September 2010. 
  54. "Accommodation". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Tourism/Accomodation/Sisimiut.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  55. "Arctic Circle Race". The Official Tourism and Business Site of Greenland. http://www.greenland.com/content/english/tourist/activities/sport_events/arctic_circle_race. Hentet 3 July 2010. 
  56. "Race setup". Arctic Circle Race. http://www.acr.gl/index.php?option=com_content&view=article&id=39&Itemid=15. Hentet 4 October 2010. 
  57. "Arnat Ilinniarfiat" (på dansk). Knud Rasmussenip Højskolia. http://www.krh.gl/da-dk/kalaallisuuliornermikilinniarfik.aspx. Hentet 3 July 2010. 
  58. 58,0 58,1 58,2 58,3 58,4 "Cultural tips". Greenland Guide. http://www.greenland-guide.gl/sisimiut/tour-culture.htm. Hentet 7 September 2010. 
  59. "Sanaartornermik Ilinniarfik". Sanaartornermik Ilinniarfik. http://www.sanilin.gl/index.asp?lang=eng&num=2. Hentet 5 July 2010. 
  60. "Training and education". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Education.aspx. Hentet 12 July 2010. 
  61. "The aim of Oqaatsinik Pikkorissarfik". Oqaatsinik Pikkorissarfik. http://www.oqaatsit.gl/eng.htm. Hentet 12 July 2010. 
  62. "Udstillinger på Sisimiut Museum" (på Danish). Kalaallit Nunaanni Katersugasiviit. http://museum.gl/sisimiut/udstillinger/index.htm. Hentet 12 July 2010. 
  63. 63,0 63,1 63,2 "Exhibitions". Sisimiut Museum. http://museum.gl/uk/sisimiut/exhibitions/index.htm. Hentet 7 September 2010. 
  64. Rowley-Conwy, Peter (1999). Arctic Archaeology, Volume 30, Issue 3. Routledge. s. 463. ISBN 0-415-19810-0. 
  65. Nipisat - a Saqqaq Culture Site in Sisimiut, Central West Greenland. Museum Tusculanum Press. s. 2. ISBN 87-635-1264-5. 
  66. "Stor interesse for 'Illerngit' i Sisimiut" (på Danish). Sermitsiaq. 22 November 2009. http://sermitsiaq.gl/kultur/article103594.ece. Hentet 3 July 2010. 
  67. "Slædespor i Sisimiut" (på Danish). Sermitsiaq. 17 November 2009. http://sermitsiaq.gl/kultur/article102974.ece. Hentet 3 July 2010. 
  68. "Operasucces i Sisimiut" (på Danish). Sermitsiaq. 22 May 2009. http://sermitsiaq.gl/kultur/article85006.ece. Hentet 3 July 2010. 
  69. "Rasmus i Taseralik" (på Danish). Sermitsiaq. 6 May 2008. http://sermitsiaq.gl/kultur/article39445.ece. Hentet 3 July 2010. 
  70. "Kulturdag i Sisimiut" (på Danish). Taseralik Kulturikkut. http://www.taseralik.gl/content/dk/om_taseralik/nyheder/kulturdag_i_sisimiut_21_november. Hentet 3 July 2010. 
  71. "Grønlandsfly 1990-99" (på Danish). Air Greenland. http://50.airgreenland.dk/90'erne/. Hentet 1 July 2010. 
  72. "Booking system". Air Greenland. http://book.airgreenland.com/. Hentet 2 July 2010. 
  73. "AUL, Timetable 2009" (PDF). Arctic Umiaq Line. http://www.aul.gl/images/stories/pdf/fartplan%2009.pdf. Hentet 12 July 2010. 
  74. "Ankomster / Afgange, Angaju Ittuk" (på Danish). Royal Arctic Line. http://129.35.38.254/PGM/sejlpskvcl.pgm?1+AJU+XXXXXXX. Hentet 12 July 2010. 
  75. 75,0 75,1 "Sisimiut Harbour". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/Infrastructure/Harbours/Sisimiut.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  76. "Arctic Roads". Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Business/The-road/Arctic-Roads.aspx. Hentet 3 July 2010. 
  77. "Busser" (på Danish). Sisimiut Town, Official Website. http://www.sisimiut.gl/Sisimiut-Kommune/Borgerservice/Anlæg,-trafik-og-veje/Busser.aspx. Hentet 5 July 2010. 
  78. "AVF - Albertslund Venskabsby Forening" (på Danish). Albertslund Kommune. http://www.albertslund.dk/Borger/Fritid%20og%20kultur/Foreningsliv/ForeningerIAlbertslund/AlbertslundVenskabsbyForening.aspx. Hentet 4 July 2010. 
  79. "Twinning contacts". Canterbury City Council. http://www.canterbury.gov.uk/buildpage.php?id=1133. Hentet 4 July 2010. 

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: