Gudenå

Gudenå
Gudenåen ved Kongensbro
Overblik
Land	Danmark
Løber igennem	Vejle, Hedensted, Horsens, Skanderborg, Silkeborg, Viborg, Favrskov, Randers og Nordjurs
Geografi
Udspring
- sted	Tinnet Krat
- højde	65 m.o.h.
- koord.	55°54′07″N 09°24′03″Ø
Udmunding
- sted	Randers Fjord
- højde	0 m.o.h.
- koord.	56°27′23″N 10°01′34″Ø
Fysiske kendetegn
Længde	176 km
Højdeforskel	65 m
Middelvandføring	32,4 m³/s
Afvandingsareal	ca. 2643 km²

Gudenå også kaldet Gudenåen er en å beliggende i Østjylland og er med sine ca. 158 km eller 149 km Danmarks længste vandløb, men ikke den vandrigeste, som er Skjern Å. Åen og dens tilløb afvander tilsammen et areal på ca. 2.643 km² og en middelvandføring på 32,4 m³/s.

Gudenåens afvandingsområde i Jylland

Geografi

Gudenåen har sit udspring i Tinnet Krat i Vejle Kommune, Region Syddanmark nordvest for Tørring, 65 m over havet (55°54′07″N 09°24′03″Ø), og har sit udløb i Randers Fjord, ved Randers 56°27′23″N 10°01′34″Ø. Den er sejlbar for kanofart fra Tørring og afvander et areal på størrelse med Fyn. Gudenåen er 158 km lang og løber gennem byerne Ry, Silkeborg, Bjerringbro, Langå og Randers.

Tilløb og søer

Gudenåen set mod nord. Billedet er taget på trækstien, tæt ved Sminge Sø.

Det nybyggede stryg efter opstemningen ved den tidligere Silkeborg Papirfabrik

Kammerslusen i Silkeborg

Gudenåen ved Randers set mod vest, fra den gamle jernbanebro, med den nye i baggrunden.

Åen i Randers, med Randersbro set fra sydvest

Startende ved udspringet.

• Alsted Mølleå løber til ved Tørring.
• Åle Bæk
• Uldum Lilleå
• Mattrup Å løber til kort efter Åstedbro.
• Efter at have passeret Silkeborg-Horsens landevejen udvider åen sig efter Bredvad til de kunstige søer, der er opstået ved opstemningen til Vestbirk Kraftværk: Bredvad Sø, Naldal Sø og Vestbirk Sø.
• I Mossø, hvis vestlige ende Gudenåen løber igennem, kommer udover søens egne tilløb også vandet fra egnene omkring Skanderborg Søerne og Ringkloster Å, som løber ud dér.
• Salten Å løber til kort efter Mossø.
• Efter Gudensø løber åen ind i den opstemmede Rye Mølle Sø, hvor Skærså leder vandet fra Vessø ud i åen kort før Ry. Åen falder cika 1,5 m ved Rye Mølles opstemning, der udgør en spærring for sejlads, så kanofarere må sejle bådene gennem et rør under landevejen og trække dem over en slidske.
• I Birksø lidt nord for Ry modtager åen vandet fra Knudsø og Ravnsø.
• I den store Julsø med Møgelø og Himmelbjerget som nabo er der ikke nogen større tilløb.
• I Borresø er der udløb af vandet fra Slåensø, og i vestenden bringer Gravbæk vandet fra Thorsø og dens omgivelser ud i åen.
• I vestenden af Brassø kommer vandet fra Vejlsø og Almindsø.
• Fra Brassø til Silkeborg Langsø, kaldes åen Remstrup Å, ved udløbet til Silkeborg Langsø er åen opstemmede ved Silkeborg Papirfabrik, hvor Silkeborg Havn er anlagt.
• Silkeborg Langsø har tilløb fra Lyså og Ørnsø, som igen får vand fra Funder Å, der har sit udspring oppe ved Bølling Sø, hvor også Karup Å har sit udspring.
• Ved Resenbro er der tilløb fra Linåen, der kommer fra Bjarup Mose.
• Kort efter Sminge Sø løber Gjern Å ud med vand fra blandt andet Søbygård Sø på Hammel-kanten.
• Kort før Kongensbro løber Alling Å ud i Gudenåen. Den kommer fra området omkring Mausing og løber gennem Hinge Sø, hvor også Lemming Å støder til.
• Før åen løber ud i den opstemmede Tange Sø, er der to mindre tilløb fra øst, Gel Å og Borre Å.
• Lige før Tangeværket er der tilløb fra Tange Å, der udspringer på Grathe Hede ved Thorning, vest for Kjellerup.
• I Langå kommer den store Lilleå med vand nede fra egnen omkring Hinnerup og Lading, og undervejs løber den sammen med Granslev Å, der har udspring i samme område som Gjern Å.
• Ved Fladbro kort før Randers får åen sit største tilløb fra Nørreå, der kommer fra Hald Sø ved Viborg, og som også, ligesom Gudenåen, har haft pramfart og været af væsentlig betydning for tidligere tiders transport og industri.

Historie

Uddybende artikel: Pramfarten på Gudenåen.

Den øverste del af Gudenåen har tidligere haft flere forskellige navne. Det allerøverste, bækagtige forløb har heddet Hammermølleå, lidt længere nede hed åen Stovgårdså, Træden Å, Bredvadå og Vorvadså. Fra og med udløbet fra Mossø hed den Sønderå eller blot Den Store Å. Det var først på strækningen neden for Silkeborg, at åløbet bar navnet Gudenå, som betyder, "den til guderne indviede". I Snorres Heimskringla bruges betegnelsen Godnarfjördr om Randers Fjord, og i Øm Klosters Krønike fra begyndelsen af 1200 tallet hedder den Guthnesse..

Helt tilbage fra oldtiden har Gudenåen været én af Jyllands hovedveje. Det vidner de mange bopladser om, og på trods af mange fald og forhindringer har det nok været lettere at transportere ting ad vandvejen end gennem et vildnis helt uden eller med elendige veje.

Man har i gamle retsprotokoller fundet vidnesbyrd om pramfart i 1400-tallet. Kong Christoffer af Bayern (1418-48) bekendtgjorde, at "trækkarle havde lov til at slæbe pramme op langs åen med tov".

I 1799 blev der udarbejdet en plan, som indebar regulering af ålegårdene og anlæggelsen af en handelsplads ved Silkeborg, men planen strandede på modstand fra lodsejerne langs åen, ikke mindst fra Ans Kro, der frygtede konkurrencen om købmandshandlen, som de stort set havde eneret på.

I den første del af 1800-tallet anlagde man den første træksti.

Efterhånden blev pramfolkene dygtigere, og der blev anlagt tørvefabrikker og teglværker langs åen, som udviklede sig til egnens hovedtrafikåre for både varer og passagerer.

Med anlæggelsen af Silkeborg Papirfabrik og oprettelsen af en handelsplads nåede pramfarten sin storhedstid. Der var i 1842 oprettet en åbestyrelse, der nåede frem til en aftale mellem lodsejerne langs åen og pramfolkene, og som opkrævede en afgift af prammene til vedligehold af ruten. I 1851-52 opnåede man en bevilling på finansloven til uddybning af åen og anlæggelsen af en ordentlig trækvej. Denne trækvej er i dag udlagt som gangsti med offentlig adgang, og den er spadsereturen værd med det rige plante- og dyreliv, som man oplever langs åen.

Vandkraft

I tidens løb har vandkraften været udnyttet flere steder langs Gudenåen. Danmarks største vandkraftværk, Gudenaacentralen, har siden indvielsen i 1921 og frem til nu produceret elektricitet ved at udnytte kraften i Gudenåen. Kraftværket ligger ved Tange sø, Danmarks største kunstige sø, der er fremkommet ved opdæmning af åen.

Sejlads

Al ikke-erhvervsmæssig sejlads på Gudenåen og alle søerne i Gudenåsystemet, er reguleret med Lov om ikke-erhvervsmæssig sejlads og anden færdsel på Gudenåen med sidevandløb og søer fra Tørring til Randers. På Gudenåen er der i henhold hertil på nogle strækninger mulighed for sejlads med kanoer og mindre motorbåde, Hjejlen sejler fra Silkeborg Havn til Himmelbjerget i Julsø. Om sommeren er det tilladt at sejle i kano på Gudenå fra Tørring. Nærmere udspringet er der for smalt til sejlads. Dels er det besværligt at sejle dér, og dels er det gjort ulovligt for at beskytte bredderne.

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Gudenå
• Sejlads på Gudenåen Gudenåkomitéen
• Se Gudenåen i Google Earth